Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Injektør - injunction - Injunktion - in jure cessio - injuria - Injuriant - injuria temporum - Injurie - in jus rapere - injusta possessio - Inka - Inkahund - Inka-Kakadue - Inkameration - inkaminere - Inkandescens - Inkandescensbelysning - inkapabel - Inkapacitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overvindes af Vandstraalen. Dobbelt-I. angives at
kunne suge 60° varmt Vand 2 m højt.
Ogsaa hvor man har Damp af lav Spænding
til Raadighed, f. Eks. Spildedamp fra en
Dampmaskine, og ønsker at føre saa meget som
muligt af denne Damps Varme tilbage til Kedlen,
kan man anvende en I. af særlig, for øvrigt
meget simpel Konstruktion. Fødevandet maa løbe
til — I. kan ikke suge — og maa ikke være
varmere end 18° for at faa tilstrækkelig Fortætning
i I. Vandet opvarmes i denne til 70—90°.
Ved faststaaende Kedler benyttes I. oftest
som Reserve for egl. Fødepumper; derimod
benyttes I. udelukkende som Fødeapparat ved
Lokomotiver og meget ofte ved andre
bevægelige Anlæg. Der anvendes her hyppig en
særlig Form »selvsugende« ell. restarting I., der i
Modsætning til de alm. I. er i Stand til at suge
Vand, selv om Sugerøret er fyldt med Luft,
hvad det ofte kan blive under Kedlens
Bevægelse.
H. H. S.
injunction [in’dзaŋ∫ən] (eng.) bet. i eng.
Ret et af Dommeren til en af Parterne udstedt
Paabud, hvorved det foreløbigt paalægges ham
at foretage en Handling, f. Eks. deponere en i
hans Besiddelse værende Ting, forinden
Retsspørgsmaalet er endelig afgjort.
N. C.
Injunktion (lat.), Befaling, Hverv, hvorved
noget injungeres ɔ: indskærpes, gøres til Pligt.
in jure cessio (lat.), efter den ældre
Romerret en ejendommelig højtidelig Form for
Overdragelse af rom. (quiritarisk) Ejendomsret.
Den foregik til Tinge, for Prætor (in jure) og
havde Formen af en Skinvindikation fra
Erhververens Side, idet denne erklærede den
overdragne Ting for sin efter Loven, hvorpaa
Prætor, efter at have spurgt Overdrageren,
om han ansaa den for sin, og faaet benægtende
ell. intet Svar, tilkendte Erhververen den.
Denne formbundne Overdragelsesmaade var
allerede antikveret efter den senere Romerret
og afløst af den formløse traditio.
K. B.
injuria (lat.) ɔ: Fornærmelse. I. er i den
klassiske rom. Ret enhver forsætlig
Tilsidesættelse af den Agtelse, som skyldes en andens
Person. Efter de XII Tavlers Love gaves en
Klage kun i Anledning af legemlige
Fornærmelser. Subjektive Bet. krævedes ikke. En
lex Cornelia (af Sulla Aar 81 f. Kr.) udvidede
Begrebet til ogsaa at omfatte Krænkelse af
Husfreden (domum vi introire). Den senere
Injurieret udvikledes gennem det prætoriske
Edikt. Prætor krævede, at Krænkelsen var
forsætlig, inddrog under Begrebet i. ogsaa
Fornærmelser i Ord og indførte — vistnok efter
gr. Forbillede — en actio injuriarum
aestimatoria, der gik ud paa en ved Dommerens Skøn
fastsat Bødestraf. (Litt.: P. Huvelin, La
notion de l’injuria dans le très ancien droit
romain. Mélanges Appelton [Lyon 1913];
Mainzer, »Die aestimatorische Injurienklage in
ihrer geschichtl. Entwickl.« [1908]).
C. W. W.
Injuriant, Person, der fremsætter en
Ærefornærmelse (s. d.); injuriere, ærefornærme.
injuria temporum (lat.), paa Grund af de
ugunstige Tidsomstændigheder.
Injurie (lat.), efter strafferetlig Sprogbrug
d. s. s. Ærefornærmelse (s. d.).
A. Gl.
in jus rapere (lat.), lig in jus vocare, hos
Romerne Klagerens Opfordring til Sagsøgte om
at give Møde for Prætor og svare til Sagen.
injusta possessio (lat.), uretmæssig eller
uredelig Besiddelse. At en Person paa uredelig
Maade var kommen i Besiddelse af en Ting,
f. Eks. ved Tyveri, udelukkede ham efter
Romerretten ikke fra at søge den tilbage fra
Tingens virkelige Ejer, naar denne selv med
Magt tog Tingen fra Besidderen. Anderledes
efter moderne Ret, se Besiddelse.
K. B.
Inka [’iŋ-], se Inca-Riget.
Inkahund [’iŋka-]. Blandt Beboerne af Perus
Højsletter opdrættes en middelstor, gullig,
brunplettet Hunderace, der er meget vagtsom og
navnlig spiller en stor Rolle for Hyrderne paa
Puñaen. Mod Fremmede, navnlig Hvide, er den
meget bidsk, og selv paa Hesteryg er man
ikke sikker for dens Angreb. Den kan dog
afrettes til Jagt paa Tinamuer. Den kaldes I.
(Canis ingæ Tschudi), fordi alle de
Hundemumier, der findes i Gravene fra Inkaernes
Glansperiode, øjensynlig hører til samme Art.
I det rige Materiale af Hundemumier er der
paavist baade en Hyrdehunde-, en Gravhunde-
og en Buldograce, der er uddød med
Inkakulturen. Stamformen er forment at være den
nordamerikanske Ulv (Canis occidentalis Rich.),
eller efter andres Mening en amerikansk
Sjakalart. I. er altsaa tæmmet ført med af
Folket ved dets Indvandring N. fra, saaledes
skulde de to Rækker af Hunderacer hver paa
sin Side af Atlanterhavet være at betragte som
parallelle, idet de samme e. l. Livsbetingelser
har frembragt de samme Forandringer i den
opr. Art; usandsynligt er det dog heller ikke,
at de amerikanske Tam-Hunde nedstammer fra
de europæiske, der da i gl. forhistorisk Tid
skulde have fulgt Mennesket paa dettes
Indvandring fra Asien. (Litt.: Nehring,
»Ueber Canis familiaris decumanus«
[»Sitz-Ber. Gesell. Naturf. Freunde«, Berlin 1884];
samme, »Ueber die Mumie eines langhaarigen
Inkahundes« [smst. 1887]).
(M. Ml.) R. Hg.
Inka-Kakadue [’iŋ-], se Papegøjer.
Inkameration [’en-] (lat.), Inddragen af et
Gods til Fordel for Statskassen, Indlemmelse i
en Domæne, i Krongods ell. »Kammergods«; i
Lensretten det samme som Hjemfalden,
Konsolidation.
E. T.
inkaminere, tingfæste, anhængiggøre;
Inkamination, Tingfæstning, Anhængiggørelse
(s. d.).
Inkandescens (lat.), en tidligere
Benævnelse for Hvidglødning.
Inkandescensbelysning, en Omdannelse af
Varme til Lys, saaledes at Lyset frembringes
af et fast Legeme, der gløder i en Flamme,
der ikke selv er lysende. Dette er den nu
almindeligst anvendte Form af Belysning med
Gas; Ordet I. bruges næsten ikke mere, man
benævner denne Belysningsmaade simpelthen:
Gasglødelys. Se Kulgas, Afsn. L. I.
R. T.
inkapabel (lat.), ude af Stand til, uduelig,
udygtig.
Inkapacitet [’en-] (lat.), Udygtighed,
Uduelighed, Uegnethed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
