Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Instinkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indhøstet i England, viser imidlertid, at dette
næppe holder Stik. Af Hensyn til Jagten
forsøgte man der at opdrætte Agerhøns i stor
Stil. Medens Fuglenes Ægteskab i Alm. kun
gælder for en Sommer, synes det enkelte Par
Agerhøns at holde sammen for hele Livet, og
da alle Forsøg paa at faa Dyrene til at parre
sig i Fangenskab slog Fejl, fik man den Idé,
at det skyldtes Hannens Kræsenhed ved Valget
af en Mage. Man skaffede sig derfor fl.
Hundrede Hunner, som anbragtes hver i sit Bur,
medens en enkelt Han i en Gang kunde gaa
langs Burene og tage Hunnerne i Øjesyn. Ved
en enkelt af dem blev han staaende og gjorde
Forsøg paa Tilnærmelse, og naar man bragte
disse to sammen, var der intet til Hinder for
Parringen. Sandsynligvis forholder det sig paa
lgn. Maade med Elefanterne; havde man et
tilstrækkeligt Udvalg af Hunner, vilde Hannen
nok finde den, han syntes om. Naar det i den
zoologiske Have i Kjøbenhavn er lykkedes at
faa Afkom af Elefanterne, er det altsaa
nærmest at betragte som et Træf, at de to, man
havde, passede for hinanden. Selv den
polygame Kanarie-Han, som let parrer sig i
Fangenskab, gør tydelig nok Forskel paa Hunnerne.
Den, han først vælger, er hans Mage; han
mader hende paa Reden og hjælper hende
med Ungernes Forplejning. De andre Hunner,
som han senere parrer sig med, er kun Friller;
saa snart de har lagt Æg og ruger, overlades
de ganske til sig selv. — Det er naturligvis
ikke alle I., hvis Udløsning er afhængig af
Paavirkninger af saa begrænset Art. En Kylling
vil f. Eks. straks, naar den kommer ud af
Ægget, følge Moderen, men kommer den ud,
medens Moderen er fraværende, følger den
den første større Genstand, som den ser
bevæge sig, f. Eks. et Menneske, og hvis den har
Lejlighed til at gøre dette en kort Tid, er den
»tam«, d. v. s. den vil søge Tilflugt hos det
bestemte Menneske, den har fulgt, og slet ikke
bekymre sig om sin Moder. Kyllingens Flok-I.
udløses saaledes ikke udelukkende ved Synet
af Moderen, men det kræver dog en
Paavirkning af en bestemt Art, nemlig en større
Genstand, der bevæger sig. At Kyllingens I. derved
udslukkes over for Moderen, er ikke noget for
dette Tilfælde specielt; det gælder for ethvert
I., der i nogen Tid har været virksomt overfor
en bestemt Paavirkning. Der har i saa Fald
dannet sig en Vane, og andre Paavirkninger
kan ikke udløse det.
I. er ikke uforanderlige, som man tidligere
har ment; de undergaar tværtimod en dobbelt
Rk. af Forandringer, idet de dels er afhængige
af Organismens Udvikling, dels af det enkelte
Individs Erfaringer. Paa et givet Individs
forskellige Udviklingstrin kan en og samme
Paavirkning udløse meget forskellige instinktive
Bevægelser, der dog alle kan være
hensigtsmæssige og øjensynlig staar i samme Formaals
Tjeneste. Man ser det f. Eks. tydeligt ved
Smaafuglenes Flugtinstinkt. Bøjer man sig over
en Rede med 6 Dage gl. Kanarieunger, klumper
de sig sammen i Bunden af Reden og ligger
fuldstændig stille. Selv efter at de er blevne
saa store, at de kan krybe op paa Kanten af
Reden, forholder de sig paa lgn. Maade;
nærmer man en Haand til dem, kaster de sig straks
ned i Reden og gør sig saa smaa som muligt.
Men saa snart de er flyvefærdige, flygter de
bort i alle Retninger, naar man prøver paa at
tage dem. Lignende Forandringer ser man
ogsaa i Pattedyrenes Næringsinstinkt. Hos de
spæde, som faar Føden hos Moderen, vil
Læbernes Berøring med en varm og blød Genstand
kun fremkalde Sugebevægelser; naar Tænderne
er komne frem, vil den medføre
Tyggebevægelser. — I.’s Afhængighed af det enkelte Individs
Erfaringer er en af alle Dyrepsykologer
konstateret Kendsgerning (se Bevidsthed og
Dyrepsykologi, S. 590). Det er ikke blot
hos højerestaaende Hvirveldyr, at en saadan
Tilpasning kan paavises. Zoologen Dahl
eksperimenterede med en Edderkop, som han
fodrede med Fluer o. a. Smaadyr. En Dag gav
han Edderkoppen Fluer, der var penslede med
Terpentin, men dem vilde den ikke røre. Da
dette havde gentaget sig tre Gange, tog
Edderkoppen i de flg. Dage slet ikke Fluer, selv om
disse ikke lugtede af Terpentin. Et saadant
Forhold lader sig næppe forklare, hvis man
ikke vil antage, at Edderkoppen kan lugte
Terpentinen, at denne Lugt er den ubehagelig, og
at den i nogen Tid derefter kan erindre den
ubehagelige Lugt og derfor holder sig fra
Fluerne og nøjes med, hvad anden Føde der
tilbyder sig.
Hvor mange forskellige I. der findes, er
vanskeligt at afgøre, for det første fordi de
forskellige Dyrearter ikke er ens udrustede i denne
Henseende, og for det andet fordi Antallet
bliver afhængigt af, hvorledes man vil afgrænse
de enkelte I. Naar f. Eks. en Fugl bygger
Rede, kræver dette en hel Rk. af Bevægelser.
Fuglen udsøger sig først en Plads, som synes
den egnet for Redebygningen, og derefter
samler den det fornødne Materiale, Straa, Mos
o. s. v. sammen paa Stedet. Er der dynget
tilstrækkelig meget op, lægger den sig paa
Bunken og skraber med, Benene en Fordybning i
Midten, idet den samtidig langsomt drejer sig
rundt. De Straa, der under denne Proces
kommer til at stikke op over Bunken, bøjes med
Næbbet ned igen og arbejdes med Fødderne ind
mellem det øvrige. Paa denne Maade bliver
det hele tilsidst filtet sammen til en
sammenhængende Masse, og naar Reden saaledes er
formet af det grovere Materiale, bliver den
udfodret med Dun og Trevler, der samles og
behandles paa lgn. Maade, hvorved de filtes
sammen til et blødt Lag. Redebygningen kræver
saaledes mange Bevægelser af forsk. Art, og i
hele denne Kæde af Reflekser vil rimeligvis
Synet af det allerede udførte være den
Paavirkning, der udløser den næste Bevægelse.
Man kunde godt betragte hver enkelt Gruppe
af disse Bevægelser; Valget af Plads,
Indsamling af Materiale, Redens Forarbejdning o. s.
v., som et særligt I., men en saadan Udstykning
bliver let ganske vilkaarlig, hvorfor det vil
være hensigtsmæssigere efter Mc. Dougall’s
Forslag at sammenfatte den hele Kæde af
Bevægelser under Navnet Redebygnings-I. Paa
analog Maade kan man som et enkelt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>