Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Instinkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betragte den hele Reflekskæde, der tjener til
Opnaaelse af forsk. andre Resultater, og under
denne Forudsætning vil det være muligt at
udrede de væsentligste Instinkter hos de forsk.
Dyregrupper. Det er naturligvis kun
erfaringsmæssig, at det lader sig afgøre, om en »bestemt
Handlemaade kan betragtes som instinktiv ell.
ikke; den maa frembyde alle de omtalte for I.
karakteristiske Ejendommeligheder og røbe
sig som arvelig derved, at den allerede første
Gang udføres med betydelig Sikkerhed, selv om
Færdigheden ogsaa ved Øvelsen bliver større.
Men netop fordi ethvert I. beror paa arvelige
Dispositioner, er det indlysende, at den
paagældende Art overhovedet ikke kan bestaa uden
disse bestemte Reaktioner, thi hvad der kun
nu og da er nyttigt for enkelte Individer, vil
aldrig kunne blive en for alle Artens Individer
fælles Disposition. Det maa derfor ventes, at
der findes et I. svarende til ethvert af de
væsentligste Forhold, hvori Individet kan
komme til Omverdenen, og dette synes virkelig at
holde Stik. Nogle af disse er fælles for alle
Dyr, medens andre kun forekommer hos
enkelte Grupper i Overensstemmelse med disses
særlige Forhold. Ethvert Dyr maa optage Føde,
og de Bevægelser, som dertil udkræves, maa
udløses allerede fra Fødselen ved bestemte
Paavirkninger; derfor findes der et Nærings-I.
Spiselige Ting o. a. Paavirkninger, som ikke er
gavnlige for Individet, maa undgaas; derfor
findes der et Frastøde-I. Man maa lære
Tingene i Omverdenen at kende, hvad der kun
kan opnaas, naar man nærmer sig til og
iagttager det nye og ukendte; denne Tendens er
den instinktive Nysgerrighed. Bl. de levende
Væsener findes der nogle, som efterstræber
Individet, og disse Efterstræbelser kan man
unddrage sig ved Flugt ell. ved at sætte sig til
Modværge; hertil tjener Flugt- og Kamp-I. Da
Livet ofte vil være lettere at bjerge, naar man
gør fælles Sag med andre Individer af samme
Art, findes der et Flok-I. Artens fortsatte
Bestaaen kræver hos alle højere Dyr en kønslig
Forplantning, og følgelig findes der et Køns-I.
Endelig maa Ungerne i kortere ell. længere
Tid beskyttes og ernæres af de gl., og hertil
tjener Beskytte-I. Foruden disse I., der synes
at være fælles for Mennesket og alle højere
Dyr, findes der endnu hos Fuglene
Redebygnings- og Ruge-I., Samle-I. hos enkelte
Pattedyr og Fugle, Vandre-I. hos nogle Fugle og
Fiske og muligvis endnu fl. Hos Insekterne
forekommer ogsaa talrige specielle I., som det
vilde føre for vidt at gaa ind paa. Hvad
Menneskets I. angaar, er der megen Usikkerhed.
Der kan næppe være Tvivl om, at Mennesket
har de samme I. som de højere Pattedyr, men
nogle Forskere er tilbøjelige til at tillægge
Mennesket endnu mange fl., medens andre ikke
med Urette hævder, at disse saakaldte I. meget
godt kan være erhvervede ved Erfaring. Som
Eksempel kan nævnes Samle-I. Hvor Naturen
er tilstrækkelig rig, samler Mennesket ikke,
men under dets Fremtrængen til ugæstmilde
Egne kan Nøden have lært det at samle Føde
o. a. Forraad, saa at en instinktiv Tendens ikke
behøver at antages.
Skønt ethvert Individ besidder alle de for
Arten og Kønnet ejendommelige I., er der dog
stor Forskel paa den Styrke, hvormed det
enkelte I. gør sig gældende hos de forsk.
Individer af samme Art, hvilket let iagttages, naar
man har f. Eks. talrige Fugle i store Bure,
hvor de kan føre et nogenlunde naturligt Liv.
Hos nogle Hunner holder Køns-I. op at være
virksomt, naar de har lagt Æggene; alle
Hannens Tilnærmelser afvises i saa Fald. Andre
vil derimod lokke for Hannen, endnu medens
de ruger. Nogle er saa »rugegale«, at de stadig
ligger paa Ungerne og næppe flyver bort for
at hente den fornødne Føde, hvorfor de
sjældent kan holde Liv i mere end en enkelt Unge,
den stærkeste, som tilegner sig al den Føde,
Moderen bringer. Hos andre er Redebygnings-I.
saa stærkt udviklet, at de tager fat paa en ny
Rede, saa snart Ungerne er komne frem. Disse
vil ofte ikke blot forsømme Ungerne, men
ligefrem tage Livet af dem, idet de plukker alle
Dunene af dem til Brug for den ny Rede.
Bringes noget nyt ind i Buret, vil nogle Individer
straks flygte saa langt bort som muligt, medens
andre er nysgerrige og forsigtigt nærmer sig
for at tage Tingen i Øjesyn. Der er næppe noget
I., i hvis Udvikling der ikke kan paavises slige
individuelle Differenser; Peckham har
konstateret dem endog hos Gravehvepsene.
De instinktive Bevægelser er i Alm. lidet
sammensatte; ikke desto mindre kan de
medføre Resultater, der synes helt vidunderlige.
Nogle af vore Skovfugles, f. Eks. Bogfinkernes
Reder er saaledes hele Kunstværker, skønt de
frembringes paa den ovf. omtalte, saare enkle
Maade; undertiden laver Kanarie-Hunner i
Fangenskab ganske lgn. Reder. Det mest
forbløffende Eksempel paa Resultatet af en
instinktiv Virksomhed er dog Honningbiernes
Cellebygning. Den nøjagtige Udmaaling af
disse Kunstværker og derpaa byggede
Beregninger har vist, at Bicellerne har det størst
mulige Rumindhold med det mindst mulige
Stofforbrug, og desuden i Forhold til
Stofmængden Maksimum af Stabilitet. Saa nøje har
Bierne løst Opgaven, at Vinklerne mellem de
sammenstødende Flader overalt paa Bueminut
stemmer med, hvad Teorien fordrer. Det er
utænkeligt, at Bierne ikke blot skulde kunne
beregne en saadan Bygning, men ogsaa opføre
den uden Instrumenter o. a. tekn.
Hjælpemidler. Forklaringen er ogsaa langt enklere.
Idet Bierne opfører en Skillevæg af Voks,
trykker de fra begge Sider mod denne Væg, som
p. Gr. a. Varmen i Kuben er halvflydende.
Derved presses Vokset ud omkr. Biernes Legemer
og antager Form af en Plateau’sk
Ligevægtsfigur, som altid opfylder den Betingelse med et
Minimum af Stofforbrug at have Maksimum af
Stabilitet og Rumfang. I. har saaledes intet
med Cellernes Regelmæssighed og teoretiske
Rigtighed at gøre, der er et Produkt af rent
fysisk-mekaniske Kræfter. Beviset herfor er,
at de Kunstceller, der finder Anvendelse i den
rationelle Biavl, har ganske de samme Fortrin
som Biernes egne Celler, og de frembringes
ligefrem ved at presse en halvflydende
Voksplade mellem to Systemer af afrundede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
