Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Instinkt - instinktiv - in stirpes - Institor - instituere - Institut - Institut de droit international
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
cylindriske Legemer; kun paa denne Maade kan de
rigtige Former tilvejebringes. Ved lgn.
indgaaende Undersøgelser vil det vidunderlige ved
mange af Dyrenes I. sikkert efterhaanden
reduceres betydeligt.
Hvad I.’s Oprindelse angaar, ligger det nær
at formode, at det enkelte I.’s særlige Former
hos forskellige Dyregrupper kunde være
Resultat af Individernes Tilpasning. Naar I., som
vi har set, er afhængige af Individets
Erfaringer, maa de Individer, der finder paa at
reagere hensigtsmæssigt paa Omverdenens
Paavirkninger, lettere kunne bestaa i Kampen for
Tilværelsen, og hvis Afkommet som Arv
modtager Dispositioner til at handle paa den
bestemte Maade, vil sluttelig kun de saaledes
udrustede bestaa, medens alle andre bukker
under. En saadan Forklaring kan dog af flere
Grunde ikke fastholdes. For det første er det
højst usandsynligt, at et Individ, der kom til
Verden med Instinkter, der ikke passede til
dets legemlige Bygning, vilde være i Stand til
at tilpasse sig for de givne Forhold. Hvis det
første Pattedyr paa egen Haand havde
maattet finde paa at søge Næring hos sin Moder,
var det sikkert død, inden det naaede saa vidt.
For det andet kan de af Individet erhvervede
Færdigheder ingen Indflydelse faa paa
Kimcellerne, hvoraf den nye Generation fremgaar,
saa at Arv af erhvervede Færdigheder er
udelukket. En Overensstemmelse mellem den
legemlige Bygning og I. kan derfor kun komme
i Stand paa den Maade, at en Variation i
Kimcellerne, der medfører en forandret Bygning,
tillige fremkalder en saadan Forandring i de
nervøse Dispositioner, at Individet møder i
Livet med en instinktiv Tendens til
hensigtsmæssig Handlen. Sker dette ikke, gaar
Individet til Grunde, og netop derfor finder man
visse I. fælles for alle Individer af levedygtige
Arter. (Litt.: Müllenhoff, »Ueber die
Entstehung der Bienenzellen« i »Pflüger’s Archiv
f. Physiologie«, Bd 32 [1883]; James,
Principles of Psychology [London 1890]; Lloyd
Morgan, Animal life and intelligence
[London 1890]; Preyer, »Die Seele des Kindes«,
4. Udg. [Leipzig 1895]; Galton, Inquiries into
human faculty, 2. Udg. [London s. a];
Peckham, Wasps social and solitary [Westminster
1905]; Mc. Dougall, Introduction to social
psychology [London 1909]; Lloyd Morgan,
»Instinkt und Gewohnheit« [Leipzig 1909]. Se
i øvrigt Litt. under Dyrepsykologi).
Alfr. L.
instinktiv er i strengere Forstand kun en
Bevægelse, for saa vidt den er Led i en
Reflekskæde, som udgør et Instinkt. I daglig Tale
bruges Ordet dog ikke blot om alle uvilkaarlige
Bevægelser, erhvervede Reflekser, men ogsaa
om Bevidsthedstilstande, Skøn og umiddelbare
Bedømmelser, for hvis Grundlag Individet ikke
kan gøre sig selv rede.
Alfr. L.
in stirpes (lat.), egl. »i Grene«. Om
Arvedeling i. s. tales, naar Arven føres ned i lige
saa mange Lodder, som der er arveberettigede
Grene i Familien, for saa inden for hver Gren
atter at deles videre efter Antallet af dens
Undergrene og saa fremdeles — modsat
Arvedeling in capita (efter Hoveder), hvor Arven
deles efter Antallet af Arvinger og altsaa alle
Arvingerne faar lige store Lodder, se
Arvelod.
K. B.
Institor [’en-] (lat.), efter Romerretten den,
der var ansat som Bestyrer af en Butik
(taberna) ell. anden Forretning. Det var i Reglen
en Slave, men kunde ogsaa være en fri Mand,
f. Eks. Butiksejerens Søn. Skønt det gjaldt som
alm. Regel efter Romerretten, at ingen blev
forpligtet ved en andens Retshandler med
Tredjemand, selv om denne anden handlede som
Fuldmægtig for ham, havde dog Livets
praktiske Trang her ført til, at der ved
Retshandler med en slig Bestyrer i hans Egenskab af
I. vandtes et direkte Krav mod Principalen,
hvilket gjordes gældende ved actio institoria.
K. B.
instituere (lat.), stifte; indrette; oprette;
indstifte; Institution, Stiftelse, Indretning,
Indstiftelse.
Institut (lat). er et Ord, der har haft en rig
og forskelligartet Bet., men dog særlig er blevet
benyttet om en Anstalt med et højere Formaal.
I den pædagogiske Sprogbrug betegnede det
tidligere en privat Undervisningsanstalt, hvori
Eleverne nød saavel Opdragelse som
Undervisning. Det var fornemmelig i sidste Halvdel
af 18. og i Beg. af 19. Aarh., at Skoler af
denne Art blomstrede. De opstod i Tyskland
(Basedow’s i Dessau, Salzmann’s i
Schnepfenthal, Blochmann’s i Dresden) og fandt en frodig
Jordbund i Schweiz (Pestalozzi, Fellenberg,
Türck). I Danmark møder vi Bernstorffsminde
samt Schouboe’s I. og Christiani’s I. — Medens
i England Institutopdragelsen endnu er ret
alm., ligesom ogsaa i kat. Lande, hvor
klosterlignende Opdragelsesanstalter for Pigebørn er i
en vis Anseelse, er man ellers kommen til
Erkendelse af, at I. kun er en tarvelig Erstatning
for Hjemmet; og efterhaanden som Skolerne er
blevne bedre, og der lægges større Vægt paa
Eksamenerne, har Skolen indtaget I.’s Plads. —
I. betegnede i en senere Periode væsentlig den
højere Pigeskole (Frk. Zahle’s I.), dog ogsaa
højere Skoler af anden Art (Det von Westen’ske
I., Tekniske I.); men ved Udgangen af 19.
Aarh. er I. blevet erstattet af »Skole« og
knyttes nu kun til Anstalter, der tager sig af
Samfundets Stifbørn (Blinde-I., Døvstumme-I.,
Flakkebjerg I., det Fellenberg’ske I. paa
Bøggildgaard); dog kan man træffe et Handels-I.
og gymnastisk I. m. fl.
(Fr. Th.).
Institut de droit international [æsti’ty-d-
’drwa-ætærnasiå’nal], en international,
videnskabelig Forening, som navnlig har til
Formaal at virke for Folkerettens Udvikling.
Foreningen blev stiftet 1873 paa et Møde i
Gent og indtager den fornemste Plads bl. de
internationale videnskabelige Sammenslutninger.
Foreningen har ingen officiel Karakter, men
den har udøvet en meget betydelig Indflydelse,
navnlig fordi den har forstaaet at samle de
mest fremragende Folkeretskyndige indenfor
sine Rammer (enten som »virkelige
Medlemmer« ell. som associés). Instituttets Virksomhed
foregaar navnlig paa aarlige Møder, hvor de
forsk. Spørgsmaal indenfor den internationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
