Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Intelligens - Intelligensblade - Intelligenssedler - intelligent - intelligibel - Intemperans - Intendant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelte Individ kunne variere ikke saa lidt,
inden fuld Modenhed naas. Erfaringsmæssig
viser nogle Børn sig fremmelige, forud for deres
Jævnaldrende i I., men dette udelukker aldeles
ikke, at de senere overgaas af de andre, der
udvikler sig meget langsommere, men til sidst
dog naar videre. Der kan saaledes hos forsk.
Børn ingenlunde paaregnes en ensartet og jævn
Udvikling af I., og da det af pædagogiske
Hensyn er af største Bet. at kunne følge
Udviklingen hos hvert enkelt Barn, har man i den
nyeste Tid søgt at maale I. med en til
praktiske Formaal tilstrækkelig Nøjagtighed. Dette
sker ved Hjælp af bestemte Prøver,
Intelligenstester, der udgør et System af
smaa Opgaver saaledes valgte, at de
gennemgaaende kan ventes besvarede af Børn i en
bestemt Alder. Man har i Alm. Prøver for hver
af Aldersklasserne 7—14 Aar, og man prøver
et Barn først med Testerne for dets egen
Aldersklasse, derefter med dem for de nærmest
lavere ell. højere Aldere, indtil man har
fundet den Gruppe, der netop kan besvares med
en vis tilladelig Fejl. Barnets
Intelligensalder regnes da efter den Aldersklasse, hvis
Prøver det netop har kunnet besvare, og man
finder saaledes nemt, om et Barn i intellektuel
Henseende svarer til sin fys. Alder ell. er eet
ell. fl. Aar tilbage ell. forud for sine
Jævnaldrende. Metoden skyldes de fr. Psykologer
Binet og Simon, men den maa i andre Lande
tillempes efter den Hurtighed, hvormed
Børnene udvikler sig. I Sverige har Jaederholm,
i Amerika Terman foretaget ret væsentlige
Ændringer i Systemet.
Da der hos Dyrene, i hvert Fald med
Undtagelse af de lavest staaende, ogsaa
forekommer en individuel Tilpasning for ny Forhold,
maa disse lige saa vel som Mennesket siges at
besidde I., men denne er desto ringere, jo
længere man kommer ned i Dyreriget, idet de
Forhold, for hvilke Tilpasning er mulig, bliver
stadig mindre komplicerede. Sansning og
Hukommelse maa forudsættes overalt, hvor en
Tilpasning viser sig at finde Sted; hos de
højere Dyr synes en vis Grad af Opmærksomhed
ogsaa at forekomme, men kun hos Aber og
Elefanter lader der sig paavise Spor af en
vilkaarlig Kombination af Forestillinger,
hvorved en rationel Tilpasning bliver mulig (se
Dyrepsykologi, S. 589 o. f.). (Litt.:
Binet et Simon, Le developpement de
l’intelligence chez les enfants. L’année
psychologique, Bd 14 og desuden forsk. Afh. smst. i
Bd 11, 12, 15 og 17; Jaederholm,
»Undersökningar öfver intelligensmätningarnas teori
och praxis« [Sthlm 1914] med indgaaende hist.
Fremstilling; Lehmann, »Den individuelle
sjælelige Udvikling«, 2. Udg. [Kbhvn 1920];
Spearman, General intelligence objectively
determined and measured. American journal of
psychology, Bd 15; Terman, The
measurement of intelligence [London 1919] med Atlas).
Alfr. L.
Intelligensblade kaldtes i Tyskland fra Beg.
af 18. Aarh. de Aviser, hvis Øjemed var at
bringe Avertissementer og Bekendtgørelser,
navnlig offentlige. Hentydningen til det lat.
intelligere maa da forstaas saaledes, at disse
Blade skulde være til at hente praktisk
Underretning af. I de danske Hertugdømmer fandtes
adskillige Blade med Titlen I., som dog ikke
blot var Adresseaviser, men tillige indeholdt
Nyheds- og Underholdningsstof (»Kgl. priv.
wöchentliches Intelligenzblatt für Eckernförde«
[1816—29], »Wöchentliches Intelligenzblatt für
Tondern« [1813-71]). Ogsaa i Tyskland er I.
efterhaanden gaaede over til at bruges om
andet end et »Anzeige-Blatt«, medens der
dog endnu i den nyere Tid gives Eksempler
paa, at et saadant med Benævnelsen I.
ledsager medicinske og lignende videnskabelige
Tidsskrifter. Kria »Intelligens-Sedler« begyndte
1763 som privilegeret Annonceblad, men gik
over til at blive en Avis med alsidigt Indhold.
Naar J. L. Heiberg kaldte sit 1840 grundlagte
litterære Tidsskrift »I.«, tænkte han derimod
— hvad ogsaa hans indledende Ord vidner om
— paa Emner fra Intelligensens Omraade,
behandlede paa intelligent Maade for en
intelligent Læsekreds.
(E. G.). C. S. P.
Intelligenssedler, se Norske I.
intelligent, se Intelligens.
intelligibel (lat.) betegner hos nogle
Filosoffer de Emner, der ikke hører den
sanselige Verden til, men kun kan fattes af
Fornuften, Tanken, Intellekten. Nogle Filosoffer
mener at kunne give udførlig Besked om slige
Emner, andre nægter, at de eksisterer, atter
andre hævder, at de eksisterer, men at vi ikke
kan have nogen Erkendelse af dem.
Edg. R.
Intemperans (lat.), Umaadelighed.
Intendant var i Frankrig under l’ancien
régime Navnet paa de vigtigste overordnede
Provinsembedsmænd. I. var opr. en
overordentlig Udsending fra Regeringen med den
Opgave paa Kongens Vegne at inspicere en
Provins og kontrolere de derværende
Embedsmænd. Anvendelsen af saadanne Udsendinge
blev i Slutn. af 16. Aarh. meget alm., og da
Kronen saa sin Interesse i at styrke deres
Stilling, kom man efterhaanden ind paa at lade
dem til Stadighed forblive i deres Distrikter,
hvorved de gik over til at blive ordentlige
Forvaltningsorganer. Denne Udvikling
fremmedes særlig af Richelieu, der rigtig erkendte, at
I. kunde blive et Middel til at knække de ældre,
meget uafhængige adelige Provinsembedsmænds
Magt og til at gennemføre den af Kongemagten
tilstræbte Centralisation af Forvaltningen.
Paa denne Maade kom de faktisk ogsaa til at
virke, idet de samtidig med, at de blev holdt
i streng Afhængighed af Regeringen,
efterhaanden forenede saa godt som al overordnet
Forvaltningsmyndighed i deres Distrikter, hvor de
hidtil saa vigtige Embeder som Guvernører
blev ganske betydningsløse. I Modsætning til
Guvernøren var I. en blot civil Embedsmand,
men i øvrigt strakte hans Myndighed sig til
alle Grene af Forvaltningen, derunder ogsaa
Justitsvæsenet, Skattevæsenet og visse Sider af
Militærforvaltningen (Udskrivning og
Indkvartering). Hans Kontrol med Justitsvæsenet gik
endog saa vidt, at han kunde inddrage
Retssager under sin Paakendelse. I. forsvinder
under Revolutionen.
P. J. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
