Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Intendant - Intendantur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Intendant (lat), egl. Tilsynsmand,
Forvalter, Leder af en offentlig Institution. — Om
I. i Frankrig se foregaaende Artikel. —
Enkelte Steder (blandt andet Sverige,
Tyskland, Østerrig) er I. Betegnelse for en
Tjenestemand, der leder videnskabelige ell.
kunstneriske Institutioner (Teatre og Museer) ell. er
knyttet til en Hofholdning som tilsynsførende
ved Slotte og Haver. — Militært bruges I. om
de til en Intendantur (s. d.) knyttede
Embedsmænd, hvorved dog bemærkes, at man i
Nutiden fl. St. (bl. a. Norge, Sverige, England,
U. S. A.) har gjort disse til Officerer med rent
militære Charger.
G. Brammer.
Intendantur kaldes i de fleste moderne
Hære den Myndighed, som Hærens Forsyning
med Naturalforplejning og Beklædning,
Ledelsen af Kasse- og Regnskabsvæsnet og
undertiden af Remonteringen, Lazaretvæsnet og
Transportvæsnet samt Ordningen af Indkvarteringen
m. m. er overdraget. Denne øverste Myndighed
er enten en Afdeling i Krigsministeriet ell. et
selvstændigt Korps, direkte underlagt
Ministeriet, ligesom der ved alle større
Troppeenheder — Armékorps, Divisioner — findes
særskilte Intendantur-Afdelinger, der i deres
Egenskab af Hjælpeorganer for Kommandoen er
denne underlagte. Fredsorganisationen bør
altid være rettet paa en let Overgang til
Feltforhold, under hvilke al
Intendanturvirksomhed nødvendig maa underlægges
Overkommandoen ell. Armékommandoerne, hvor alle
Traadene samles i Arméintendantens Haand.
Overordentlig store er imidlertid de Vanskeligheder,
der er forbundne med Millionhæres
Proviantering og Uniformering, og baade i den
russisk-japanske Krig (Liaojan og Mukden) og i
Verdenskrigen (Galizien, Serbien) har Mangler paa
disse Omraader mere end een Gang vist sig
katastrofale.
I Danmark medførte den staaende Hærs
Oprettelse i 17. Aarh. i højere Grad end
tidligere en centraliseret Styrelse af
Forplejningstjenesten, baade i Fred og i Krig, som Regel
under en Generalkrigskommissær,
og i Krigen 1657—58 prøvedes en Ordning,
hvorefter Generalkommissærer forblev
i Kbhvn, medens der udsendtes Delegerede dels
til Felthæren, dels til de enkelte Provinser. Det
var dog først 1660, da Frederik III samtidig
med Enevoldsmagten indførte det kollegiale
Regeringssystem, (at der ved Oprettelsen af
Krigskollegiet blev et særligt Organ for
Ledelsen af Hærens Økonomi og Forplejning,
Kommissariatet under en
Generalkrigskommissær. 1674 udskilte Griffenfeld for at
svække de militære Kredse Bestyrelsen af de
økonomiske Anliggender fra Kollegiet og
henlagde dem under tre Civilembedsmænd,
Generalkommissærer, men det varede længe, inden
man fik prøvet sig frem til en endelig Ordning.
1712 adskiltes definitivt Land- og Søetatens
Generalkommissariater, der i Perioder havde
været forenede, og i det flg. Hundredaar
prøvedes forsk. mindre Ændringer i Organisationen,
stadig ledsaget af Navneforandringer, indtil
Kollegiet 1808 fik Benævnelsen
Generalkommissariatskollegiet. To Aar
senere udskiltes Hærens Forsyning med
Naturalforplejning fra Kollegiet og henlagdes under
den 1808 oprettede Generalstab for at blive
bestyret af Generalkvartermesteren,
en Ordning, der varede Enevældens Tid ud. —
Ved Afdelingerne bestyredes det egl.
Regnskabsvæsen fra 1711 af
Regimentskvartermestre (fra 1842
Regnskabsførere) med Rang som Premierløjtnanter, dels
tidligere Officerer, dels — men sjældent — komne
fra det civile Liv, dels endelig Jurister, der
tillige var Regiments-Auditører. Ligeledes 1711
oprettedes Regimentskasser, hvortil
Regimentschefen, Majoren, Generalkvartermesteren og fra
1717 Oberstløjtnanten havde Nøgle, idet alle i
Forening var ansvarlige for Kassen. Fra 1795
udtraadte Chefen af denne
Kassekommission, men skulde vedblivende have
Hovedopsynet med Regimentets Kasseforvaltning paa
samme Maade, som han havde Ansvaret for
Munderingsøkonomien, der fra 1763 bestyredes
af en forretnings- og regnskabsførende
Munderingskommission, medens
Bedømmelsen og Kontrollen varetoges af en
Armatur- og Munderingskommission. —
Naar Hæren ell. en Del af den sattes paa
Feltfod, oprettedes et Feltkommissariat i
Hovedkvarteret; det bestyredes enten af
Deputerede, som f. Eks. i Perioder af den store
nordiske Krig af »Generalkommissariatets
Deputerede paa Rejse«, ell., saaledes som i 1814
og under det danske Kontingents Ophold i
Frankrig, af en Ordonnateur. Forlagdes
Hovedkvarteret fra Kbhvn, skulde
Krigskassen, der bestyredes af en Deputeret følge med.
Da Krigsministeriet oprettedes i Marts 1848,
blev en af dets Afdelinger »Armeens
Intendantur«, der ligesom tidligere
Kommissariatet stod i umiddelbar Forbindelse med
Troppeafdelingerne. Den lededes af en
Generalintendant og omfattede
Transportvæsnet, Lønningsvæsnet, Indkvarteringen m. m.,
medens Munderingsvæsnet indtil 1856 laa under
Direktionen for Armeens Materiel, og
Naturalforplejningsvæsnet vedblev at henhøre under
Generalkvartermesteren, men dog allerede sidst
i 1848 lagdes ind under Armeens I. — Ved
Afdelingerne indførtes 1855 Maanedsregnskaber
i St. f. Aarsregnskaber, 1859 gik det egl.
Pengeregnskab, der hidtil havde været ved
Underafdelingerne, over til Regnskabsførerne, der fra
1860 benævnedes Intendanter, og samme
Aar ophævedes Munderingskommissionen,
medens Armatur- og Munderingskommissionen
erstattedes af en
Besigtigelseskommission. Endelig ophævedes Kassekommissionen
1863, hvorefter Afdelingernes hele
økonomisk-administrative Tjeneste overtoges af
Intendanterne under Afdelingschefernes Tilsyn. —
Under Krigene 1848—50 og 1864 fulgte der med
Overkommandoen en Korpsintendant,
under hvem Gageringen, Naturalforplejningen,
Beklædningen, Indkvarteringen, Feltlazaretterne
og Kørselsvæsnet sorterede; men da lidet ell.
intet var forberedt i Fredens Dage, blev der
meget store Vanskeligheder at overvinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
