Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Interessentskab - interesseret - Interessesfære - Interfascikulærvæv - Interferens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Interessentskabskontrakt, der iflg. dansk og norsk
Ret skal stemples, og ved hvis Konfirmation
gennem Justitsministeriet for Danmarks Vedk.
kan opnaas dels, at det enkelte Medlems
Kreditorer afskæres fra at søge Fyldestgørelse i
vedk. Medlems Andel i I.’s Formue for nogen
af ham kontraheret, I. uvedkommende Gæld,
dels at det enkelte Medlems Konkurs ell. Død
ikke skal kunne bevirke Standsning af I.’s
Virksomhed. I Kontrakten bør i øvrigt
optages Bestemmelser om de enkelte Medlemmers
Forpligtelse til at gøre Indskud af Kapital ell.
Arbejde, deres Andel i Udbyttet, hvorledes
denne skal beregnes, og hvornaar den skal
udbetales, deres Beføjelse til at optræde med
forpligtende Virkning for I. over for
Trediemand, om de hæfter solidarisk ell. pro rata
over for denne, hvornaar det enkelte Medlem
kan forlange I. opløst o. s. v. Saafremt andet
ikke er vedtaget — og for saa vidt Forholdet
til Trediemand angaar, meddelt denne eller
eventuelt anmeldt til Handelsregistret og
bekendtgjort — antages det i dansk og norsk Ret,
at intet nyt Medlem kan optages ved Siden af
ell. i St f. noget af de opr. Medlemmer uden
samtlige disses Samtykke, at ethvert Medlem
i et I., der optræder under Angivelse af
samtlige Medlemmers Navne ell. i øvrigt betegner
sig som ansvarligt Selskab, hæfter solidarisk
for I.’s Gæld (jfr dog Partrederier), at
hvert enkelt Medlem i de under Firmaloven
faldende ansvarlige I. kan forpligte Selskabet,
medens i andre ansvarlige I. Selskabet kun
forpligtes, naar enten samtlige Medlemmer
optræder, ell. den ell. de Optrædende har særlig
Fuldmagt til at forpligte de andre, samt at
der af Interessenternes Kapitalindskud dannes
en særlig Formue, af hvilken I.’s Kreditorer
har Ret til fortrinsvis Dækning fremfor de
enkelte Interessenters sirlige Kreditorer. (Litt.:
Torp, »Den danske Selskabsret« [Kbhvn
1919]).
E. T.
interesseret (lat.), tagende Del i noget,
optaget af, — egennyttig, vindesyg.
Interessesfære, det Omraade, hvor en
Interesse gør sig gældende; bruges navnlig som
Betegnelse for saadanne Landomraader, paa
hvilke en Stat af politiske ell. andre Grunde
søger at udøve en alm. Indflydelse, skønt de
ikke er undergivet dens Højhedsret. Saaledes
taler man om, at det sydlige Persien hører til
Englands Interessesfære ell. at Nordafrika er
delt mellem fr. og eng. I. I lgn. Bet. bruges
undertiden Udtrykkene »Indflydelsessfære« og
»Hinterland«.
N. C.
Interfascikulærvæv (bot.) kaldes i
Vævlæren det Cellevæv, som (hos Nøgenfrøede og
Tokimbladede) befinder sig imellem
Karstrengene i Stængelen i dennes primære Periode.
Der udvikler sig heri, især hos de træagtige
Vækster, et Dannelsesvæv (det interfascikulære
Kambium), ved hvis nydannende Virksomhed
interfascikulære Ledningsstrenge opstaar i
Stængelens sekundære Periode.
V. A. P.
Interferens, Vekselvirkning mellem
sammentræffende Bølgebevægelser. I. optræder ved alle
Arter af Bølgebevægelser, Vædskebølger,
Lydbølger o. s. v. Træffer to modsat rettede
Bølgebevægelser med samme Bølgebredde sammen,
opstaar ved I. staaende Bølger, hyppigst
tilvejebragt ved, at en Bølgebevægelse
reflekteres fra en Væg, saa at den reflekterede
Bølgebevægelse interfererer med den indfaldende.
Staaende Bølger, der f. Eks. iagttages, naar
Vandbølger falder lige ind mod et Bolværk e. l.,
har især Bet. i Lydlæren; ogsaa staaende
Lysbølger kendes (s. ndf.). I øvrigt har I. ikke stor
Bet. i Lydlæren, men derimod i Lyslæren, saa
at man ved I. i Reglen tænker paa Lysets I.,
som her alene skal omtales nærmere.
Lys-I. kan iagttages, naar to parallelle ell.
næsten parallelle Straalebundter træffer
sammen, idet da under visse Omstændigheder
Lysvirkningen ikke bliver Summen af de enkelte
Bundters Virkning, men baade kan blive større
og mindre, ja disse kan endogsaa helt ophæve
hinanden, saa at der fremkommer Mørke.
Imidlertid iagttages I. kun, naar de
sammentræffende Straalebundter stammer fra et og samme
Punkt af en Lyskilde (er »kohærente«, se ndf.).
Ren I. har man, naar de to Straalebundter kun
er blevne brudte ell. tilbagekastede paa deres
Vej fra Lyskilden, til de igen forenes, medens
de Tilfælde, hvor Straalerne undervejs ogsaa
har lidt Bøjning, behandles i Læren om denne.
En skarp Adskillelse lader sig dog ikke
gennemføre, idet mange af I.-Fænomenerne ogsaa
ændres noget ved Bøjning.
Teori. I. er et Bevis for Lysets Bølgenatur,
men kan intet nærmere udsige om Arten af
disse Bølger; den forklaredes lige saa godt, da
Lyset opfattedes som elastiske Æterbølger, som
den nu forklares ved den elektromagnetiske
Lysteori. Da Æterteoriens Udtryksmaader er de
simpleste, bruges de her. Paa et Sted, der
træffes (passeres) af en Lysbølge, udfører
Æterdelene Svingninger om en Ligevægtsstilling,
analoge med de Svingninger, Vanddelene
udfører i en Vandbølge. Lysvirkningen ell.
Intensiteten paa det betragtede St. er proportional
med Kvadratet paa Æterdelenes største
Udsving (Amplituden). Naar to Lysbølger med
samme Svingningstid mødes i et vist Punkt,
faar Æterdelene i dette Punkt en Bevægelse,
der er Resultanten af de af begge Lysbølger
bestemte Bevægelser. Resultatet afhænger
derfor af Forskellen i Lysbølgernes
Svingningstilstand ell. af deres Faseforskel i det betragtede
Punkt. Ved Svingningsfasen i et bestemt Punkt
af en Lysstraale i et givet Øjeblik vil vi forstaa
den Brøkdel af sin sidste Svingning, som
Æterdelen har fuldført i det betragtede Øjeblik;
Svingningen regnes at begynde ved en
vilkaarligt fastsat Begyndelsestilstand, f. Eks. Passage
i bestemt Retning gennem Ligevægtsstillingen.
I et bestemt Punkt i Rummet veksler altsaa
Fasen uophørligt, og i et givet Øjeblik har man
forsk. Faser hen langs en Lysstraale, saaledes
at 2 Punkter i en Afstand af en (ell. fl.)
Bølgebredder har samme Fase, og 2 Punkter i en
Afstand af 1/2 Bølgebredde (ell. et ulige Antal
halve) har Faseforskellen 1/2 (»modsat Fase«).
Er de to sammentræffende Lysbølgers
Faseforskel 0, faas Æterdelens resulterende Bevægelse
ved at addere Udsvingene, saa at der kommer
stærk Lysvirkning; er specielt de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
