Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Interferens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammentræffende Lysbølger lige stærke, bliver det
resulterende Udsving det dobbelte af een
Lysbølges og altsaa Intensiteten den 4-dobbelte. Er
Faseforskellen 1/2, faas den resulterende
Bevægelse ved at subtrahere Udsvingene, saa at
Lysvirkningen bliver ringe; for lige stærke
Lysbølger bliver det resulterende Udsving 0, saa
at der faas Mørke. Er Faseforskellen 1/4 og de
to Lysbølger lige stærke, bliver det resulterende
Udsving kvadratrod(2) Gange den enkelte Bølges og
Intensiteten den dobbelte, altsaa netop Summen af de
to sammentræffende Lysbølgers Intensitet. Med
Faseforskelle mellem 0 og 1/4 faas altsaa
stærkere Lysintensitet end Summen af de
sammentræffende, med Faseforskelle mellem 1/4 og 1/2
derimod svagere Intensitet.
Eksempler paa I. Det klassiske
I.-Forsøg er Fresnel’s Spejlforsøg (s. d.). Dette er
siden blevet varieret paa talrige Maader
(Fresnel’s Biprisme, Bille’s Halvlinser o. m. fl.), men
fælles for dem alle er, at der ved Spejling ell.
Brydning tilvejebringes 2 rumligt adskilte
Billeder af Lyskilden, som maa være en smal
Lyslinie ell. et Lyspunkt. I. opstaar da i den
Del af Rummet (I.-Rummet), der træffes af
Straaler fra begge disse Billeder, saaledes at
Resultatet af I. i et vilkaarligt Punkt af dette
Rum afhænger af Forskellen i Lysvejene fra
de to Billeder til det betragtede Punkt. Er
Vejene lige lange, ell. er Forskellen i
Vejlængde et helt Antal Bølgebredder, vil de to
Straaler, som fra de to Billeder træffer
sammen i Punktet, dér have samme Fase, saa at
der kommer stærk Lysvirkning i Punktet. Er
Vejforskellen derimod et ulige Antal halve
Bølgebredder, bliver Faseforskellen 1/2, saa at
der bliver Mørke ell. svag Lysvirkning i
Punktet. Paa en Skærm anbragt saaledes i
I.-Rummet, at den træffes nogenlunde vinkelret af
Straalerne fra de 2 Billeder, faar man da
afvekslende lyse og mørke Striber (I.-Striber),
saafremt Lyskilden udsender ensfarvet ell.
homogent Lys, f. Eks. afvekslende gule og
mørke Striber, hvis der anvendes Natriumlys.
Stribernes Afstand er desto større, jo større
det ensfarvede Lys’ Bølgebredde er, altsaa
størst for rødt, mindst for violet Lys. Udsender
Lyskilden hvidt Lys, faas kun faa Striber, i
Midten en lys Stribe svarende til Vejforskellen
0, der er fælles for alle Farver, og til begge
Sider nogle faa farvede Striber, der udefter
bliver blegere og snart taber sig. Paa et St. af
Skærmen, hvortil Vejforskellen er f. Eks. 5
Bølgebredder for rødt Lys, er den 10
Bølgebredder for violet Lys, hvis Bølgebredde er
omtr. halvt saa stor; begge disse Farver, og de
andre Spektralfarver, for hvilke Vejforskellen
er 6, 7, 8 ell. 9 Bølgebredder, vil da være
stærke paa dette Sted, men de Spektralfarver,
for hvilke Vejforskellen er 5 1/2, 6 1/4 . . .9 1/2
Bølgebredder, mangler. En saadan Mangel af
adskillige jævnt fordelte, ret smalle Partier af
Spektret bemærkes imidlertid næppe, saa at det
betragtede Sted vil synes belyst med næsten hvidt
Lys, og dette gælder i desto højere Grad, jo
større Vejforskellen bliver, altsaa jo længere
man fjerner sig fra Midterlinien. Sendes
imidlertid Lyset ind i et Spektroskop, ses I., idet
de paagældende Farver naturligvis mangler i
Spektret. Da Lysbølgerne er saa korte, maa
de to Billeder af Lyskilden ligge nær ved
hinanden, hvis Striberne ikke skal blive alt for
fine til let at kunne iagttages. Hyppigere end
paa en Skærm iagttages de i en Lupe.
Udmaaling af Stribe afstanden tillader principielt en
Bølgebreddemaaling, der imidlertid praktisk er
uden Bet., da Gitteret giver langt nøjagtigere
Resultater.
Som nævnt skal de to Lysstraaler, der
interfererer med hinanden, være kohærente, d. v. s.
stamme fra et og samme Punkt af en Lyskilde.
Man faar derfor ikke I.-Striber, dersom de to
Billeder af Lyskilden ved Fresnel’s Spejle
erstattes af to adskilte Lyskilder, f. Eks. to
Glødetraade i elektriske Lamper ell. to
Natriumflammer hver bag sin Skærm med en smal
Spalte i. Betragter man nemlig to bestemte
Punkter af saadanne to Lyskilder, d. v. s. to
lysudsendende Atomer, vil disse ganske vist i
nogen Tid udføre regelmæssige Svingninger og
altsaa give I., idet de dog i Alm. ikke vil være
i samme Fase, saa at man for at beregne I.
maa føje deres Faseforskel til den af
Vejforskellen fremkaldte. Men selv om et lysende
Atom, som Forsøgene viser, udfører Millioner
af regelmæssige Svingninger, vil der dog til
sidst indtræde en pludselig Forandring i Fasen
af det udsendte Lys. Atomernes Svingninger
dør hen og skal sættes i Gang paa ny, hvorved
Faseforskellen bliver en ganske anden. Derved
vil hele Stribesystemet forskydes et vist Stykke.
P. Gr. a. Lyssvingningernes overordentlige
Hurtighed sker dette maaske Millioner Gange i
Sekundet, og lige saa ofte skifter Stribesystemet.
Naar dertil kommer, at der til hvert Punkt af
I.-Rummet sendes Lys fra mange forsk.
Punkter af Lyskilden, og at dennes Atomer, i hvert
Fald i en Flamme, skifter Plads uophørligt,
forstaar man, at det er udelukket at iagttage
skarpe Striber; man iagttager kun en ensartet
gennemsnitlig Belysning, overalt netop Summen
af Virkningerne af hver Lyskilde for sig.
De hidtil behandlede I.-Fænomener er
karakteriserede derved, at de to interfererende
Lysstraaler vei udgaar fra et og samme Punkt af
Lyskilden, men i lidt forsk. Retninger. En anden
og den vigtigste Gruppe af I.-Fænomener er
karakteriseret derved, at hver Straale efter
Udsendelsen spaltes i to, der efter at være
behandlede forsk. igen træffer sammen og giver I.
Hertil hører de Farvefænomener, som tynde
Hinder viser, f. Eks. Sæbehinder, Oliehinder
paa Vand, meget tynde Glashinder o. s. v. Fig.
1 forestiller et Stykke af en saadan tynd
gennemsigtig Hinde, f. Eks. en tynd Glasplade.
En vilkaarlig (A B) af de indfaldende Straaler
spaltes i den reflekterede Straale B C og den
brudte B D; denne reflekteres igen delvis som
D B’ og gaar ud af Pladen som B’ C’ o. s. v.,
men de flg. Straaler bliver stadig svagere. Til
fuldstændig Behandling af I. maa alle
Straaler tages med, men det væsentlige ved
Fænomenet i det (reflekterede Lys faar man ved
alene at betragte B C og B’ C’, der er meget
stærkere end de flg. reflekterede Straaler og
omtr. lige stærke. Forenes disse Straaler ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
