Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Interpretatio - Interpretation - interpungere - Interpunktion - Interregnum - Interrex - Interrogativ - interrogere - Interspinalben - interstitielle Betændelser - Interstitium - Intertrigo - interusurium - Interval
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det gjaldt derfor om i de gl. Lovord at
indgyde den nye Tids Aand. Og det var denne
Opgave, de romerske Jurister løste gennem en
i. Lovens Bogstav lodes uberørt. Men ved
analogisk at udvide en Lovbestemmelse efter dens
indre Grund (ratio legis) til ensartede, i Loven
ikke forudsatte Tilfælde udlededes nye
Retssætninger af de gl. Lovskrifter. Ofte
anvendtes de lovhjemlede Retshandelsformer til nye
Skinretshandler (in jure cessio, emancipatio).
De retskyndige Bærere af denne i. var opr.
Sakralrettens Kendere og Vogtere, pontifices
(se jus sacrum). Først senere, da
Retskundskaben navnlig ved Offentliggørelsen af jus
Flavianum bredte sig til videre Kredse og der
opstod en Juriststand, overgik i. til Juristerne
(juris consulti).
C. W. W.
Interpretation [’en-] (lat.), Fortolkning (s.d.).
interpungere, at sætte Skilletegn.
Interpunktion (lat.) kaldes Tegnsætning,
hvormed man afgrænser, forbinder ell. udhæver
Ord ell. Led af det skrevne. I. har været i Brug
i Oldtiden i Indskrifter, skrevne med meget
forsk. Alfabeter. Den I., som nu anvendes i
Europa, stammer fra den græsk-romerske
Oldtid, hvad Navnene paa en Del af de opr. Tegn
minder om. Benævnelsen I. antyder, at der har
været benyttet Punkter. Traditionen tillægger
den alexandrinske Grammatiker Aristofanes
Opfindelsen. — I Oldtiden og Middelalderen
herskede megen Regelløshed, ofte fuldstændig
Planløshed i Anvendelsen af
Interpunktionstegn. I Karl den Store’s Tid søgte Alkuin og
Varnefred at indføre Forbedringer. Men det er
først efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse, at
den nuværende I. har udviklet sig. Æren herfor
tilskrives fornemmelig den lærde venetianske
Bogtrykker Aldus Manutius den Ældre.
P. K. T.
Interregnum (lat.), Mellemregering,
kaldes et Tidsrum, hvor der ingen alm. anerkendt
Konge (ell. i republikanske Stater overhovedet
en ordinær Regering) findes i et Land. Om den
specielt romerske Betydning af I., se
Interrex.
H. H. R.
Interrex (lat), Mellemkonge var i det
gl. Rom Navnet paa en ekstraordinær
Embedsmand, som valgtes, naar de ordinære
Embedsmænds Funktionstid var udløbet, for at
fore-staa Valget af ny, hvis ingen saadanne
forefandtes. For Kongetidens Vedk. berettes det,
at naar Kongen var død, overtoges Styrelsen
af Senatet, som delte sig i Afdelinger paa 10
Medlemmer, hvoraf hver regerede i 5 Dage
under Ledelse af en I., indtil en ny Konge
var blevet valgt. I den republikanske Tid
valgtes der derimod kun en I., naar Konsulerne
af en ell. anden Grund var blevne forhindrede
i at afholde Komitier for at vælge det næste
Aars Konsuler, inden de fratraadte. I dette
Tilfælde valgte de patriciske Senatorer, for at
der altid kunde være en øverste Embedsmand
med Ret til at tage Auspicier og afholde
Valgene, ud af deres Midte en I., som regerede
i 5 Dage, hvorefter han fulgtes af en anden
og saa fremdeles, indtil en af dem havde faaet
afholdt Komitier til Valg af Konsuler, hvorved
det var en fast Regel, at den første I. ikke
maatte afholde disse Komitier. Det er dog
mest i Republikkens ældre Tid, at I.
forekommer; senere foretrak man ofte i St f. en I. at
udnævne en Diktator.
H. H. R.
Interrogativ (lat.), se Pronomen.
interrogere (lat.), spørge, tage i Forhør.
Interspinalben (interspinalia) ell.
Straalebærere, en Rk. dolkformede Knogler, som hos
Benfiskene ligger mellem Musklerne paa Krop
og Hale, saa langt som Ryg- og Gatfinne naar;
deres Spidser naar til Hvirvlernes Torntappe,
og deres bredere Ender træder i Ledforbindelse
med de nævnte Finners Straaler.
Ad. J.
interstitielle Betændelser, Betændelser,
der væsentlig angriber det støttende Bindevæv
i de store parenkymatøse Organer (Kirtler,
Lunger, Muskler) ell. de store Nervecentrer.
Om de akut forløbende i. B. henvises til
Bindevævsbetændelse og Flegmone,
medens her nærmest er Tale om de kroniske
Former, om hvilke Navnet i. B. fortrinsvis
benyttes. De af i. B. angrebne Organer bliver
først forøgede i Omfang, idet alle fine
Bindevævsstrøg bliver Sæde for Celleudvandring og
Cellenydannelse. Efter nogen Tids Forløb
begynder der, som det gerne ses ved
Bindevævsnydannelser, en aragtig Skrumpning, hvorved
Organet atter aftager i Omfang og samtidig
bliver haardere. Denne Skrumpning tager først
sin Beg. paa de Steder, hvor den i. B. først er
optraadt, medens andre Partier endnu er
svulne ell. endogsaa i Vækst. Der kommer derfor
ofte en Uregelmæssighed af Overfladen, som
derved bliver ujævn, kornet (granuleret),
som ved Nyre (Skrumpnyre, granulær Nyre),
Lever (Cirrhose) og Lunge (Lungeinduration).
— Aarsagen til disse Lidelser er højst forsk.
Smitsomme Sygdomme, langsomt virkende
Gifte (Alkohol), Hjertesygdomme med deraf flg.
langsomt Blodomløb kan paa forsk. Maade
medføre Lidelserne, som gerne ledsages af
kroniske Betændelser af Karvæggene
(Arteriosklerose), hvilke af nogle anses for den første
Beg. til Lidelserne. De i. B. er gennemgaaende
meget langvarige, kun lidet tilgængelige for
virkelig Helbredelse, men de kan ved
passende Hygiejne, Borteholdelse af de skadelige
Indflydelser, Behandling af den til Grund
liggende Hovedsygdom bedres meget betydelig.
E. A. T.
Interstitium (lat.), »Mellemrum«,
Frikvarter; i den kanoniske Ret bruges det om den
Tid, der maa gaa mellem Modtagelsen af de
forsk. gejstlige Vielser.
L. M.
Intertrigo (lat.) benævnes Hudløshed, som
fremkaldes ved Gnidningen af to mod hinanden
vendende Hudflader.
E. P-n.
interusurium (lat.). se Mellemrente.
Interval (af lat. intervallum,
»Mellemrum«), i Musikken Afstanden mellem to Toner
ell. disses Forhold i Henseende til Højde ɔ:
Svingningstal. For saa vidt der for hver
Forandring i Svingningstallet opstaar en forsk.
Tone, kunde man tænke sig et uendeligt Antal
I.; men i vor praktiske Musik benytter man et
bestemt Antal, et fast afgrænset Intervalsystem,
der for saa vidt skyldes Naturen selv, som det
har dannet sig paa Grundlag af de saakaldte
Overtoner. Imidlertid udelukker dette ikke, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
