Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Interpolation (Tekstforfalskning) - Interpolation - interpolere - interponere - Interpretatio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opstillet en Del ortografiske, grammatiske og
stilistiske Ejendommeligheder i de justinianske
Tekster, der maatte røbe I. Men det er dog
først de nyeste metodiske Undersøgelser, henh.
af det klassiske Juristlatin og af den
byzantinske Kancellistil, der har gjort det muligt
gennem saadanne Kendetegn med blot nogenlunde
Sikkerhed at afsløre I. Ogsaa selve Indholdet,
manglende Logik, Svaghed i Argumentationen
kan undertiden være sikre Kriterier. Endelig
kan I. indiceres gennem aabenbare
Anakronismer. I en Mængde Tilfælde havde de
justinianske Kompilatorer indsat den gældende
justinianske Ret i St f. den klassiske Rets forlængst
forældede Institutter.
Med den moderne systematiske
Interpolationsforskning er en helt ny Periode i den
eksegetiske Behandling af den klassiske Ret
indledet. Paavisningen af en I. godtgør
vel som Regel med Sikkerhed kun det
negative, at det paagældende Juristfragment er
fejlagtig gengivet. Den positive Rekonstruktion
maa hyppigt bygges paa subjektive
Formodninger. Men denne nye Videnskab har —
supplerende den Mommsen’ske Tekstkritik — ved
de nu allerede vundne sikre Resultater givet
et betydningsfuldt Bidrag til Rensningen af de
klassiske Tekster. I enhver Undersøgelse over
klass. Ret vil fremtidig Interpolationsproblemet
udgøre en væsentlig Bestanddel. De i
Digesterne overleverede Fragmenter af de klass.
Juristskrifter vil være Genstand for en dobbelt
Prøvelse (den saakaldte duplex interpretatio).
For det første maa de søges restituerede i
deres opr. klassiske Form og Bet., dernæst i
deres justinianske Ordlyd og Sammenhæng.
I den seneste Tid er en tilsvarende
Interpolationsforskning bleven overført paa de i
fragmenta Vaticana, collatio og consultatio
indeholdte klassiske Tekster. Ogsaa Spørgsmaalet
om Ægtheden af disse efterklassiske
Retssamlingers Ekscerpter af de klassiske Juristers Skr
er af den nyeste Romanistik taget op til kritisk
Undersøgelse. Det forberedende Arbejde er her
paabegyndt af Italienerne Solazzi og Albertario
— med Tilslutning hos Peters og Berger —
ved en Paavisning af Uægtheden af enkelte
Tekster af Ulpian i fragmenta Vaticana.
Udgiverne af de efterklassiske private
Retssamlinger var ikke saaledes som de justinianske
Kompilatorer underkastede nogen
Interpolationstvang. Men bevidst foretagne Ændringer i
de klassiske Tekster kan forklares ved
Optagelsen af de saakaldte Glossemer. Ved
Udarbejdelsen har Udgiveren benyttet et
glosseret Haandskrift af det paagældende klassiske
Juristskrift (Ulpian, Paulus, Papinian). En senere
Jurist har til eget Brug ell. til Brug ved
Forelæsninger i sit Haandeksemplar tilføjet Glosser
(kritiske Noter ell. Oplysninger om nye
Retsregler). Og med disse senere Tilføjelser har da
Udgiveren af Retssamlingen ved
Ekscerperingen »forbedret« de optagne Juristfragmenter.
(Litt.:, Eisele, »Zur Diagnostik der
Interpolationen«, »Zeitschr. d. Savigny-Stift.« VII
15 ff., IX 296 ff., XI 1 ff., XIII 18 ff., XVIII 1 ff.;
Gradenwitz, »Interpolationen in den
Pandekten« [Berlin 1887]; Henri Appleton,
Les interpolations dans les Pandedes et des
méthodes propres à les découvrir [Paris 1895];
Kritisk Oversigt hos Jörs, Art. Digesta i
Pauly-Wissowa. Realencyklopädie V 524 cfr. 539
ff. Se i øvrigt C. W. Westrup, »Historisk
Romerretsforskning« i »Studier fra Sprog og
Oldtidsforskning« Nr 116 [1919], S. 18 ff.).
C. W. W.
Interpolation [’en-] (mat.) gaar ud paa,
naar der er givet Værdierne af en ubekendt
Funktion f(x) for en Rk. Værdier af x,
tilnærmelsesvis at bestemme f(x) for mellemliggende
Værdier af x (se Differensregning). Denne
Opgave løses ved Newton’s Formel, der
udtrykker f(x) ved et helt rationalt Polynomium
med kendte Koefficienter + et Restled. Hvis
Rækken af givne Værdier for f(x) har
Differenser af n + 1’te Orden, der maa antages at
være omtr. = 0, kan man lade Polynomiet
være af n’te Grad, og Restleddet bliver da
meget lille. En anden Interpolationsformel
skyldes Lagrange. Ved den trigonometriske I. er
Polynomiet erstattet med en Sum af Led af
Formen A cos nx og B sin nx, hvor A og B
er Konstanter, n et positivt helt Tal; herunder
hører den harmoniske Analyse, der anvendes
ved Behandling af Tidevande (s. d.).
Geometrisk talt erstatter man Kurven y = f(x), der
skal indeholde en Række givne Punkter, med
Kurvestykker, hvis Ligninger har Formen
y = et med Hensyn til x helt rationalt
Polynomium; i de Brigg’ske Logaritmetabeller, hvor
Differenserne af første Orden kun varierer
svagt, er disse Kurvestykker rette Linier, saa
at Tilvækstene i Tallet og i Logaritmen er
omtrent proportionale. En meget interessant
Fremstilling af I. er T. N. Thiele’s
»Interpolationsrechnung« (1910). Forf. indfører her et
nyt Hjælpemiddel, de reciproke Differenser,
d. v. s. de omvendte Værdier af de
dividerede Differenser, og kommer derved til en
udvidet Newton’s Formel, hvori det hele
rationale Polynomium er erstattet af en brudden
rational Funktion.
Chr. C.
interpolere (lat.), forandre, forfalske; at
foretage en Interpolation (s. d.).
interponere (lat.), skride ind, lægge sig
imellem, mægle, gøre Indsigelse.
Interpretatio (lat.), Fortolkning, i egl.
romerretlig Bet. Analogi. Som Kilder, hvoraf den
romerske Ret er opstaaet, møder vi Loven,
Retssædvanen (det prætoriske Edikt) og
Juristretten (Juristernes samstemmende Mening),
auctoritas prudentium. Bortset fra det
prætoriske Edikt skyldte den romerske Ret
hovedsagelig Juristernes Virksomhed gennem i. sin
Udvikling. Efter at den gammelromerske
Sædvaneret i Lovens Form var bleven fastslaaet i
de XII Tavler, blev Rettens videre Udvikling
i det væsentlige overladt selve Retslivet. Det
praktiske Liv krævede stadig nye Retsnormer.
Uden videre at tilsidesætte en Bestemmelse i
de XII Tavler for en ny, med Retslivets Krav
stemmende Retsregel var imidlertid utænkeligt
for gammelromersk Retsbevidsthed. De i de
XII Tavler som lex formulerede Retssætninger
betragtedes indtil Roms seneste Tid som
ubrødelig Ret. Intet Bogstav maatte ændres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
