Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Invalideforsikring - Invalideforsørgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
8 for en Kvinde, hvoraf de mandlige Arbejdere
selv skal udrede 4 d., de kvindelige 3 d.,
Arbejdsgiverne 3 d. og Staten 2 d. Den engelske
I. adskiller sig bl. a. fra den tyske derved, at
den ikke gennemføres ved en alle Forsikrede
omfattende Tvangsorganisation, men
Forsikringen kan tegnes i alle af Staten anerkendte
Foreninger ell. Kasser, hvorved dens
Gennemførelse bliver vanskeliggjort og fordyret, og
derved, at den er sammenkædet med
Sygeforsikringen, der i Tyskland er ordnet for sig.
Invaliditeten indtræder, naar en Sygdom har
varet ud over 1/2 Aar, og den ophører, naar
Alderdomsforsørgelsen indtræder ved det 70.
Aar; I. omfatter c. 14 Mill. Personer, og
Understøttelsen udgør 5 sh. om Ugen.
I Danmark har Opmærksomheden længe
været rettet paa dette Spørgsmaal, og den
saakaldte Invaliditetskommission, der
nedsattes 1903 for at forberede en senere
Lovgivning, delte sig i et Flertal, der ønskede at
gaa Forsikringsvejen, medens et Mindretal
holdt paa Forsørgelse. Der er nu under 6. Maj
1921 gennemført en Lov, hvorefter
Invalideunderstøttelsen skal udgøre en tvungen Del af
Sygekassernes Ydelser, saaledes at Udgifterne
herved skal dækkes ved nærmere bestemte
Præmier fra Medlemmerne, der retter sig efter
Indtrædelsesalderen og mindst udgør 5 Kr 40
Ø. aarlig i Forbindelse med Bidrag fra
Arbejdsgiverne paa 5 Kr 40 Ø. samt lige store Stats- og
Kommunetilskud. Understøttelsen, hvis
Størrelse udgør 800 Kr aarlig, skal indtræde, naar
Erhvervsevnen er nedsat til 1/3 af den, der
findes hos fuldt arbejdsdygtige Personer.
Midlerne indgaar i en Invalidefond, der bestyres af
en Direktion paa 3 Medlemmer.
C. T.
Invalideforsørgelse. Det ældste Spor til
Anerkendelse af Statens Forpligtelse til at
yde I. findes i Danmark i Kong Frederik V’s
Søkrigsartikelsbrev af 8. Jan. 1752 § 935, hvor
det bestemmes, at »bliver nogen i Vores
Tjeneste saaret eller lemlæstet, da ville Vi ham paa
Vores Bekostning lade læge, imidlertid give
ham hans Besoldning og saa hannem en Gave
lade udtælle«. Denne Gaves Størrelse fastsættes
derefter forsk. efter Størrelsen af den Skade,
Paagældende kommer til, og varierer fra 200
Rdl. for den venstre Arm ell. den venstre
Haand til 1000 Rdl. for begge Øjnes Forlis.
Mistede Paagældende sin Førlighed, saa at han
blev ude af Stand til at tjene Kongen ell.
ernære sig selv, og han ikke for sin Skade havde
taget imod den belovede Gave, gaves der ham
Tilsagn om enten et »Tilstød eller Pension« til
nødtørftig Underholdning eller Beskikkelse til
saadant et Embede, hvortil han endnu kunde
findes bekvem og have Levebrød. Som dette
Søkrigsartikelsbrev kun gjaldt for Søetaten,
saaledes var i tidligere Tid ogsaa denne Etats
Mandskab paa anden Maade heldigere stillet
end Landetatens, naar det blev invalidt, idet
det enten overførtes til Invalidekompagniet, ell.
der gaves det Pension — fra 2 til 4 Rdl.
maanedlig — af Søkvæsthuskassen, hvorhos
Sø-Indrulleringsfonden oprettedes med den Tanke,
at anvende Fondens Indtægter til Forbedring
af de Indrulleredes Pensioner. I Landetaten
gaves der kun de Menige, ell. saakaldte
Nationale, Udsigt til en mindre Pension - 18 Rdl.
aarlig — af Krigshospitalskassen, naar de i
Tjenesten var komne saaledes til Skade, at de
for Legemsbræk ikke var i Stand til at
fortjene deres Underholdning, hvortil kunde
komme et lille Tillæg fra Landmilitsfonden,
hvorved den samlede Pension dog ikke kunde
bringes op over 30 Rdl. Det væsentlige til deres
Underhold maatte derimod Invaliderne søge
hos den private Godgørenhed, og det var her
særlig Fonden for Kvæstedes og Faldnes
Efterladte, der kunde gøres Regning paa. Denne Fond
dannedes hovedsagelig ved de Midler, der i sin
Tid efter Søslaget 2. Apr. 1801 indsamledes ved
frivillige Gaver, med et Tilskud fra Statskassen,
og en tilsvarende Fond dannedes under Krigen
1848, nemlig den saakaldte »Centralkomité«’s
(s. d.). De to sidstnævnte Fond gav tillige
Understøttelser til de Faldnes Efterladte, hvilket
ogsaa var Tilfældet med forsk. Legater, der var
stiftede under Krigen 1807—14. Endelig maa
ogsaa nævnes, at Kong Frederik VII under 22.
Juli 1848 skænkede Marienlyst Slot med
Tilliggende til Invaliderne. Det var opr. paatænkt at
indrette Slottet til en Invalidbolig, men da det
fandtes mindre skikket hertil, forandredes
denne Bestemmelse.
Den sidstnævnte Gave var sikkert et Udslag
af den Erkendelse, der ved Krigens Udbrud
1848 vaagnede ogsaa hos Staten af, at det blev
nødvendigt at træffe yderligere Bestemmelser
ang. Forsørgelsen af de til Militæretaternes
Underklasser hørende Personer, der under
Landets Forsvar kom saaledes til Skade, at de ikke
kunde sørge for eget og Families fremtidige
Underhold. Den Anskuelse gjorde sig nu
gældende, at Staten havde paa en mere
umiddelbar Maade end hidtil at sørge for sine
Invalider, og at de frivillige Gaver, som ydedes af
Taknemlighed og Omhu for de i det heles
Interesse gjorte Opofrelser ell. lidte Tab, kun
burde være et Supplement til den
Understøttelse, som Staten var pligtig at yde de
Paagældende. P. Gr. a. de med Sagen forbundne
Vanskeligheder, og da den ovenn.
Centralkomité erklærede sig villig og i Stand til foreløbig
at tilfredsstille alle Krav, som maatte blive
rejste, fandt man det rigtigt ikke straks at give
ny Bestemmelser, men først at underkaste
Sagen en nøje Overvejelse. Efter forudgaaende
Forhandling mellem Finans-, Krigs- og
Marineministeriet nedsattes da 4. Febr 1850 en
Kommission, paa Grundlag af hvis 25. Septbr s. A.
afgivne Betænkning der af Regeringen
udarbejdedes et Lovforslag, som 6. Febr 1851
forelagdes Rigsdagen, der gjorde Forslaget til
Genstand for en saa hurtig Behandling, at den
første alm. Invalidelov — ell., som Lovens
fuldstændige Titel er, L. ang. Pensionering af
Militæretaternes Underklasser samt om
Invalideforsørgelse — kunde udstedes 9. Apr. 1851. L.
har vel maattet modtage mange Tillæg senere,
hvilke alle er gaaet i Retning af at forbedre
Invalidernes Kaar og at lette dem Adgang til
I., og Tilfredsheden med den har næppe altid,
heller ikke hos Invaliderne, været lige stor;
men man vil aldrig kunne frakende den den
store Bet., den har haft, ved her for første
Gang at fastslaa den Forpligtelse, som Staten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
