Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Invalideforsørgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan have over for de ved Udførelsen af den
milit. Tjeneste tilskadekomne Personer ell.
Invalider.
M. H. t. at I. i L. af 1851 var slaaet sammen
med Reglerne om de milit. Underklassers
Pensionering, men derimod med Udelukkelse af
Officersklassen, da var dette motiveret ved, at
der hidtil lige saa fuldt savnedes
tilfredsstillende Regler for Underklassernes Pensionering
som for deres I., medens den alm. Pensionslov
allerede omfattede de til Officersklassen
hørende Personer som Embedsmænd, og derhos
havde taget specielt Hensyn til Invaliderne af
denne Klasse, idet den hjemlede dem 2/3 af deres
hidtil hafte Embedsindtægter i Pension uden
Hensyn til Varigheden af deres Tjenestetid.
Da man i 1870’erne (foretog en Revision af L. af
1851, fandt man imidlertid, at disse to Forhold
stod i saa fjern Forbindelse med hinanden, at
de rettest burde gøres til Genstand for særskilte
L., og 20. Novbr 1876 udkom da ogsaa to L.,
hvoraf d>en ene omhandlede Underklassernes
Pensionering og den anden I., hvilken sidste
paa fl. væsentlige Punkter indeholdt
gennemgribende Forandringer af de Principper, som laa
til Grund for de i L. af 1851 indeholdte
Bestemmelser om I.
Ejendommeligt for L. af 1851 var det, at den
lagde en ganske særlig Vægt paa enhver
Invalids samtlige personlige Forhold, deriblandt
navnlig paa hans mere ell. mindre trængende
Stilling, baade m. H. t. hans Adgang til
overhovedet at faa I. og m. H. t. Fastsættelsen af
dennes Størrelse saavel som til dens senere
Forøgelse, Formindskelse ell. Ophør. Dette hang
sammen med den Opfattelse, man 1851 nærede
ang. de Principper, hvorefter Invaliderne
skulde have Adgang til Statens særlige Forsorg.
Der var, sagde man, her hverken Tale om en
Nationalbelønning ell. en Erstatning, men man
fandt Statens Forpligtelse til at tage
Invaliderne under sin særlige Forsorg fyldestgjort paa
rette Maade, naar de kunde sættes i Stand til
fremdeles at leve, som det var Brug i den
Stilling, hvori enhver især var til den Tid, han
blev kaldet til Landets Forsvar ell. tilsatte
Helbred og Arbejdsevne i Statens Tjeneste. En
Følge af denne Betragtning var det, at der i L.
stilledes som Betingelse for, at I. ydedes, at
Invaliderne ikke var formuende. Ved Lovens
Revision lod man derimod Hensynet til
Invalidernes Formueforhold ganske bortfalde, idet
man fandt, at I. mere burde opfattes som
Erstatning for og Anerkendelse af det i Statens
Tjeneste ydede Offer end som
Fattigunderstøttelse, og man bestemte nu I.’s Størrelse
udelukkende efter Beskadigelsens Bet. for
Arbejdsdygtighed og Erhvervsevne med Forbigaaelse
af ethvert andet personligt Forhold. En anden
væsentlig Forandring i det bestaaende indførte
L. af 1876 ved at ophæve den Forskel, der i
L. af 1851 var gjort mellem Krigs- og
Fredsinvalider.
I. tilkommer iflg. L. af 1851 den, der ved
Udførelsen af sine milit. Tjenestepligter — iflg.
L. af 1876 den, der i Anledning af sine milit.
Tjenestepligters Udførelse — har faaet en
saadan Legemsbeskadigelse ell. Svaghed, at han
for bestandig ell. for en Tid maa udtræde af
den milit. Tjeneste, naar Legemsbeskadigelsen
ell. Svagheden ganske ell. til Dels sætter ham
ud af Stand til at sørge for sit og Families
Underhold. Invaliden har selv efter en nok saa
kort Tjenestetid Krav paa Statens særlige
Forsorg. Samme Krav som de milit. Invalider har
enhver, der, uden at være i egl. milit. Tjeneste,
beordres til Forretninger i milit. Øjemed,
hvorfor han ikke kan undslaa sig, f. Eks.
Skansearbejde, Ægtkørsel o. l., naar han derved
bliver Invalid.
I L. af 1876 aabnedes der Adgang for dem,
der faar en Legemsbeskadigelse ell. Svaghed,
som ikke straks kan give Berettigelse til
Statens Forsorg, men som mulig i Fremtiden kan
medføre Følger, der vil berettige til saadan
Forsorg, til at gøre Anmeldelse herom for
Bestyrelsen for I., der da skal undersøge
Forholdet og meddele Paagældende Attest om
Undersøgelsens Udfald. Iflg. en L. af 1. Marts
1889 kan Finansministeren, naar nogen i
Henhold til et Andragende kendes berettiget til I.,
talstaa denne for indtil 1 Aar tilbage fra
Andragendets Indgivelse og — for saa vidt et
tidligere Andragende er afslaaet — endog for
længere Tid tilbage, dog ikke ud over det første
Andragendes Indgivelse. Derhos skal iflg.
samme L.’s § 5, selv om det egl. Krav derpaa ikke
findes hjemlet ved Lovene, I. kunne tilstaas
Personer, m. H. t. hvilke Finansministeren
skønner, at man ikke kan benægte Muligheden
af, at Indskrænkningen i deres Erhvervsevne
kan hidrøre fra Saar ell. Kvæstelser i
Tjenestemedfør. Iflg. L. af 27. Febr 1897 skal denne
Bemyndigelse for Finansministeren ogsaa
omfatte dels Tilfælde, hvor den antagne Aarsag til
en tilstedeværende Invaliditet — Saar,
Kvæstelse, Sygdom — selv om den ikke er paadraget i
den milit. Tjeneste, dog staar i en saadan
Forbindelse med denne, at der efter
Omstændighederne skønnes at være Anledning til at yde
den Paagældende Forsørgelse, dels Tilfælde,
hvor Paadragelsen ikke er saaledes godtgjort at
hidrøre fra den milit. Tjeneste, at Krav paa I.
efter de alm. Invalidelove derpaa kan støttes,
men dette dog findes saa antageligt, at der efter
Omstændighederne ogsaa her skønnes at være
Anledning til at yde Forsørgelse. I. i de
fornævnte særlige Tilfælde maa dog ikke
overskride 2/3 af den ordinære I., og Kravet paa den
kan ikke gøres gældende ved Domstolene.
Endvidere bestemtes det ved L. af 27. Febr 1897,
at ved Afgørelsen af Spørgsmaal om Adgang
til I. skal den, der som Deltager i en Krig har
paadraget sig en Sygdom, som Følge af hvilken
han er blevet hjemsendt som for stedse udygtig
til al Krigstjeneste, anses for at have paadraget
sig sin Sygdom i Anledning af Udførelsen af
sine milit. Tjenestepligter.
Efter Beskadigelsens ell. Svaghedens Omfang
deles Invaliderne i 3 Hovedafdelinger, og I.,
der gives ved et aarligt Pengebidrag, tilstaas
enten som vedvarende ell. for et Aar ad
Gangen, saaledes at vedvarende Forsørgelse først
maa tilstaas, naar Legemsbeskadigelsen eller
Svagheden er anerkendt for at være
uhelbredelig ell. at ville medføre saadanne Følger for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
