Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Investiturstrid - invicem - invincibel - Invincibles - In vino veritas - invisibel - invita Minerva - invitere - Invocavit - invoice - Invokation - involuntær - involution - Involution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Efterfølgere, særlig Urban II, tog Sagen
op, og paa Kirkemøderne i Melfi 1089 og Bari
1098 forbødes Investituren paa det strengeste.
Korstogsbevægelsen blev en Støtte for Paven,
og Henrik IV døde ydmyget (1106). Men
Henrik V, der hidtil havde staaet paa Pavens Side
imod sin Fader, var ikke til Sinds at opgive
Investiturretten. Og da Paschalis paa
Lateran-Mødet 1110 havde fornyet Truslerne mod de
Klerikere, der modtog Investitur af Lægmands
Haand, rykkede Henrik mod Rom og tvang den
ideelt anlagte, men svage Pave Paschalis II til
Konkordatet i Sutri (1111), hvorved Henrik
ganske vist gav Afkald paa Investitur, men til
Gengæld skulde have alt Gods og alle
Højhedsrettigheder, som Kirken havde faaet af Staten.
Denne Overenskomst, der vilde betyde
Præstestandens økonomiske Ruin, afstedkom Rejsning
i Rom. Paven, der var Henrik’s Fange, gav nu
Køb, kronede ham og overlod ham virkelig
Investiturret. Biskopperne protesterede herimod,
Paschalis tog sin Indrømmelse tilbage, og
medens Synoden i Vienne under Ærkebiskop
Guido’s Ledelse slyngede Bandlysning mod
Kejseren, fornyede Paven Forbudet mod Investitur
(1116). Paschalis døde imidlertid 1118 uden at
have set Udgangen af Striden, og Henrik V
indsatte en Modpave, der tog Magten fra hans
Efterfølger. Tilmed støttedes Henrik af en
Mængde tyske Klerikere, som udsendte
Stridsskrifter; men Modstanderne blev dem ikke
Svar skyldig (jfr Libelli de lite imperatorum
et pontificum sæculis XI et XII, Monum.
Germaniæ, I—III [1891 ff.]). Selv kom Kejseren dog
i Nød over for Sachserne, og den ny Pave,
Calixtus II kunde derved føre Striden til Ende.
Ved Worms-Konkordatet gav Kejseren Slip paa
Overrækkelsen af Ring og Bispestav, men fik
til Gengæld Ret til Investitur med Regalierne
ved Overrækkelsen af Sceptret (1122), og dette
stadfæstedes ved det alm. Lateranmøde 1123.
Lothar, Henrik V’s Efterfølger, krævede den
gl. Investiturret tilbage, men lod sig overtale
til at frafalde sin Fordring og støttede fra nu
af den pavelige Politik. I selve
Investiturspørgsmaalet havde Paven, sejret; men
Kejseren havde dog fremdeles stor Indflydelse paa
Bispevalget, og ad denne Vej udvidede
Frederik I og Henrik VI atter deres Magt over
Kirken. — Ogsaa i England udkæmpedes
der en I. Hovedmanden var her Ærkebiskop
Anselm af Canterbury, der allerede havde et
haardt Sammenstød med Vilhelm II (dog ikke
om Ring og Stav) og senere vægrede sig ved
at modtage Investitur af hans Efterfølger,
Henrik I, ja frakendte Kongen al Ret til en saadan
Overdragelse af et kirkeligt Embede og flygtede
til Pave Paschalis II. Denne bandlyste Henrik
I’s Raadgivere og de Prælater, der lod sig
investere af den eng. Konge (1105), og efter
nogen Tids Forløb fandt Henrik det klogest at
give efter; dette skete ved Konkordatet i
London 1107, hvorefter al Lægmandsinvestitur
bortfaldt, men Bispers og Abbeders Lensed
opretholdtes. (Litt.: Hefele, »Conciliengesch.«,
IV—V [Freiburg 1879—86]; Giesebrecht,
»Gesch. d. deutsch. Kaiserzeit«, III
[Braunschweig 1877]; Hauck, »Kirchengeschichte
Deutschlands«, III [Leipzig 1896]; Peiser,
»Der deutsche I. unter Heinrich V« [Leipzig
1883]; Klemm, »Der englische I. unter
Heinrich I« [Leipzig 1880]).
H. O.
invicem (lat.), skiftevis, gensidig, indbyrdes.
invincibel (lat.), uovervindelig.
Invincibles [in’vinsib£z] (»uovervindelige«)
var Navn for et af de hemmelige Samfund,
som udgik fra de irske Feniere, og som 1882
bl. a. gjorde sig skyldig i Mordet paa
Statssekretæren Lord Cavendish.
E. E.
In vino veritas (lat.), i Vinen findes
Sandheden, »drukken Mand taler af Hjertens Grund«.
Paa Græsk forekommer et lgn. Udtryk
allerede i Platon’s Symposion. - Titel paa et
Afsnit af S. Kierkegaards »Stadier paa Livets
Vej«.
H. H. R.
invisibel (lat.), usynlig.
invita Minerva (lat.), mod Minerva’s Vilje
ɔ: uden de nødvendige Evner ell. uden i
Øjeblikket at være oplagt (til at udføre et
Arbejde). Udtrykket er dannet af Horats, Ars.
poet., V. 385.
H. H. R.
invitere (lat.), indbyde, i Kortspil:
Opfordring til Spil i en bestemt Farve.
Invitation, Indbydelse.
Invocavit (lat.: »han kaldte paa [mig]«),
1. Søndag i Fasten, kaldes saaledes efter denne
Søndags med Salmen 91, 15 begyndende
Introitus.
L. M.
invoice [’invå^is], eng. Ord for Faktura.
Invokation (lat.), Paakaldelse.
involuntær (lat.), ufrivillig, saaledes i.
Urinafgang, i. Afgang af Vinde ell. Ekskrementer
o. s. v.
involution [’en-] (lat.). Punktpar paa en ret
Linie, hvis Punkters Afstande x og ξ fra et
fast Punkt O paa Linien regnede med Fortegn
(Abscisser) tilfredsstiller en Ligning af Formen
a x ξ + b (x + ξ) + c = 0, siges at danne en
I. I.’s Centrum er det Punkt, der sammen
med Liniens uendelig fjerne Punkt danner et
Punktpar; falder det i O, fremstilles I. ved
Ligningen x ξ = k, hvor k kaldes
Involutionspotensen. Er k positiv, har I. to
Dobbeltpunkter med Abscisserne i ±√k;
i hvert af disse falder et Punktpars Punkter
sammen, og de ligger harmonisk til et
vilkaarligt Punktpar i I. Da x = (-b ξ - c)/(a ξ + b) , vil 4
Punkter paa Linien have samme
Dobbeltforhold (s. d.) som de 4 Punkter, med hvilke de
danner Punktpar; en lineær Transformation,
f. Eks. Projektion, af en I. giver altsaa igen
en I. Ved man, at der mellem x og ξ bestaar
en rational symmetrisk Relation, der til hvert
x lader svare et ξ, maa Relationen have den
Ovenstaaende Form, saa at Punktparrene x, ξ
danner en I.; dette kan f. Eks. anvendes paa
Skæringspunktparrene mellem en ret Linie og
Keglesnittene i et Bundt. I alt det her sagte
kan man lade x og ξ betyde Koordinaterne
til to Elementer i en vilkaarlig Elementrække,
i hvilken til hvert Element svarer en Værdi
for Koordinaten og omvendt.
Chr. C.
Involution [’en-] (lat.), egl. Indhylning,
Inddragning, benyttes i Lægevidenskaben undertiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
