Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Involution - Involutionsformer - Involutionsperiode - Involventia - involvere - invulnerabel - Inwood, William - Inyoit - Inzersdorf - Inædifikation - in æternum - Io (Iowa) - Io (Gudinde) - Io (Måne) - Iofon - I. O. G. T. - Iokaste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogenlunde ensbetydende med Skrumpning,
særlig hvor der er Tale om ved en saadan
at vende tilbage til en opr. Tilstand. I denne
Bet. benyttes I. navnlig om den Forandring,
der foregaar med de kvindelige Kønsorganer,
naar de efter Fødslen skal vende tilbage til
den usvangre Tilstand. Særlig for Livmoderens
Vedk., der i Svangerskabet har været enormt
udviklet, er I. en overordentlig indgribende
Proces. Den foregaar dels ved ligefrem
Sammentrækning af de enkelte Celler, men
hovedsagelig ved saadanne Omdannelser i disse, at
de kan opsuges og optages i Organismen,
ligesom de ogsaa delvis gaar bort med
Barselflaaddet. Den Tid, der medgaar til denne
saakaldte puerperale I. (I.-Perioden), er
c. 6 Uger, men den er navnlig fremtrædende
de første 10—14 Dage. — Ved senil I.
(Alderdoms I.) forstaas den Skrumpning og
Omdannelse af Legemets Væv (Forbening,
Forkalkning, Tab af Elasticitet o. s. v.), der er
en nødvendig Følge af den højere Alder (se
Alderdomssvaghed).
(Lp. M.). J. P. H.
Involutionsformer [’en-] af Bakterier.
Hermed betegnes morfologiske Afvigelser fra den for
vedkommende Bakterieart alm. forekommende
Form. Eksempler: Kugle- ell. Ægform hos
Bakterier, der ellers plejer at være slanke og
stavformede. Endvidere Forgrening af ellers
ugrenede Stave, Udvikling af lange,
tilsyneladende udelte Traade etc. Saadanne Former
ses særlig at udvikle sig under ugunstige
Forhold, f. Eks. naar Bakterierne udsættes for lav
Temperatur, naar Næringssubstratet
indeholder en rigelig Mængde Kogsalt (4—5 %),
Lithionsalte etc. Af mange kaldes I. ogsaa
»Degenerationsformer«, hvad der er en uheldig
Betegnelse ligesom iøvrigt ogsaa I. Nogle
Undersøgere er da ogsaa mest tilbøjelige til at
anse I. for et »højere« Udviklingstrin af
Bakterierne. Spørgsmaalet kan næppe afgøres
summarisk som »Degeneration« ell. som
»højere Udvikling«. Ofte synes det, som om det
er de Individer af Bakteriekulturen, der under
Paavisningen antager den særlige Form, der
overlever, medens de øvrige dør. Før man
ved, hvad den afvigende Form og hvad den
større Levedygtighed i Virkeligheden beror
paa, er de anvendte Betegnelser forhastede.
Foreløbig betyder I. altsaa intet andet end
fra det alm. forekommende Ydre afvigende
Bakterieindivider.
O. T.
Involutionsperiode [’en-], se Involution.
Involventia (lat.), indhyllende, dækkende
Lægemidler, der benyttes til at skjule andre
Lægemidlers daarlige Smag ell. hindre dem i
at irritere Mundens og Svælgets Slimhinde
o. s. v.
(Lp. M.). P. H.
involvere (lat.), indeslutte, indbefatte i sig,
medføre.
invulnerabel [’en-] (lat.), usaarlig.
Inwood [’inwud], William, eng. Arkitekt,
f. c. 1771, d. 1843, hørte til den senere Retning
inden for Nyklassicismen, der begejstredes for
den gr. Bygningskunst og kom i Opposition til
den rom.-palladianske Smag. Hans Hovedværk
er S. Pancras New Church i London, 1819—22,
hvis Motiver er hentede fra Erechteion.
C. A. J.
Inyoit, et Mineral fra Inyo Co. i
Kalifornien, sammensat 2CaO,3B2O3,13H20. Det
danner store farveløse, monokline Krystaller af
ringe Haardhed og Vægtfylde (henved 2).
O. B. B.
Inzersdorf [’entsərsdårf], sydlig Forstad til
Wien, delvis indlemmet i denne By, har et
Slot, en Nerveklinik og store Teglværker.
G. Ht.
Inædifikation [’en-] (lat.), Paabygning. Den,
der bygger paa fremmed Grund, fortaber
derved sin Ejendomsret over de dertil anvendte
Materialer til Fordel for Grundens Ejer, for
saa vidt Bygningen ikke kan borttages uden
Skade for Grunden. Ligeledes maa
Ejendomsretten over de i en Bygning indføjede
Materialer ophøre, selv om de er indføjede uden
Materialets Ejers Vidende ell. Vilje; kun maa
han da have en Panteret i Bygningen for
Materialets Værdi i denne (se
Frembringelse og Tilvækst).
K. B.
in æternum (lat.), for evig.
Io, Forkortelse af Iowa, U. S. A.
Io, efter den sædvanlige gr. Overlevering
Datter af Inachos, var Præstinde for Hera.
Zeus forelskede sig i hende, og da Hera
fattede Mistanke, forvandlede han I. til en Ko.
Hera satte da den altseende Argos til at passe
paa Koen; men Zeus gav Hermes Befaling til
at dræbe Argos. Hermed var dog I.’s
Trængsler ikke til Ende. Hera udsendte en Bremse,
der jog Koen i vild Flugt over Land og Hav.
Først i Ægypten fandt I. Hvile og fødte her
Sønnen Epafos. — Baade i ældre og i nyere
Tid har man søgt at forklare dette Sagn som
en »Naturmyte«: I. skulde være Maanen, Argos
Stjernehimmelen; denne Forklaring lader sig
dog ikke opretholde, og Sagnets Oprindelse
maa siges at være ukendt. Slutn. deraf (I.’s
Ankomst til Ægypten) er utvivlsomt først
bleven til, efter at Grækerne havde lært Ægypten
at kende og her i Isis forefundet en Gudinde,
som syntes dem beslægtet med I. I antikke
Billedværker findes fl. Momenter af Sagnet
fremstillede: Mødet mellem I. og Zeus, I.
bevogtet af Argos, hendes Befrielse og hendes
Ankomst til Ægypten. Sædvanlig afbildes I.
her som en ung Kvinde med Kohorn. I fuld
Dyreskikkelse var hun efter Pausanias
fremstillet i et af de gl. Relieffer paa Apollon’s
Trone i Amyklai.
C. B.
Io [’i.o] benævnes undertiden den inderste
af de af Galilei opdagede 4 Jupitermaaner;
den sædvanlige Betegnelse er I.
J. Fr. S.
Iofon [’iofån, gr. -’fo.n], c. 400 f. Kr.,
Søn af Tragediedigteren Sofokles og selv
Tragediedigter. Der er kun bevaret nogle Titler
og enkelte Fragmenter (i Nauck’s Tragicorum
Græcorum fragmenta [1889]). (Litt.: Wolff,
De Iophonte poeta tragico [Meissen 1884]).
K. H.
I. O. G. T. se
Good-Templar-Ordenen.
Iokaste var efter græske Sagn Datter af
Thebaneren Menoikeus og blev gift med Kong
Laïos, med hvem hun havde Sønnen Oidipus.
Uden at kende ham ægter hun senere denne
Søn og har med ham Døtrene Antigone og
Ismene, Sønnerne Eteokles og Polyneikes. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>