Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 480 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ioniske Øer - ionisk Filosofi - ionisk Forbund - ionisk Orden - ionisk Tonart - ionisk Vers - Ionium - Ionon - Ionteori - I. O. O. F. - Iorga, Nicolae

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

undertiden af Tørke og Vandmangel; det er
meget sundt, og navnlig Korfu er derfor i de
senere Aar blevet et søgt Vinteropholdssted.
Øerne er meget frugtbare, og Agerbruget er
derfor et af Beboernes Hovederhverv; egl.
Kornavl drives ikke meget, derimod Dyrkning
af Oliven, Vin, Korender (dog ikke paa Korfu
og Kythera), Olie, Sydfrugter og Bomuld.
Kvægavlen beskæftiger sig væsentligst med Geder og
Faar. Skovbrug findes saa godt som ikke, idet
Skovene er indskrænkede til visse Egne af
Kefallenia’s Bjerge, og Industrien er rent
forsvindende; derimod er Handelen og Skibsfarten
blomstrende. Den aandelige Kultur staar
gennemgaaende højere end i det øvrige
Grækenland, og navnlig under det eng. Herredømme
blev der oprettet Elementarskoler i hver
Landsby, ligesom der findes et Lyceum paa hver Ø.
I admin. Henseende er Øerne delte i 4 Nomer:
Korfu 681 km² med 140000 Indb., Leucas
457 km² med 41000 Indb., Kefallenia 763
km² med 71000 Indb., Zante 410 km² med
42500 Indb. De vigtigste Byer er: Korfu
(27300 Indb.) og Zakynthos (13600 Indb.),
paa de tilsvarende Øer (se i øvrigt de enkelte
Øer). Historie. I Oldtiden delte Øerne
Skæbne med Grækenland, hvorfra de
koloniseredes; ved Romerrigets Deling kom de til det
østromerske Kejserdømme, i 13. Aarh. til
Neapel og i 14. og 15. Aarh. til Venedig. Efter
denne Republiks Fald stod Øerne 1797—99
under Frankrig, men fra 1800 udgjorde de en
selvstændig Republik under Rusland’s og
Tyrkiet’s Overhøjhed, indtil de atter 1807 blev
besatte af Franskmændene, hvem Englænderne
fratog dem 1809. Efter Napoleon’s Fald
oprettedes »de 7 ioniske Øers Republik« under
eng. Protektorat, men i Virkeligheden var den
eng. Overkommissær Øernes egentlige Herre,
og da han benyttede sin Magt med stor
Strenghed, forekom der idelige Oprør, hvorfor
England 1863 erklærede sig villig til at opgive
Protektoratet og tillade den af Beboerne ønskede
Tilslutning til Grækenland; denne vedtoges 5.
Oktbr 1863 af de i. Ø.’s Nationalforsamling,
billigedes af Stormagterne 14. Novbr s. A. og
fandt Sted 30. Maj 1864. (Litt.: Davy, The
Ionian Islands under British protection [Lond.
1851]; Unger, »Wissenschaftliche Ergebnisse
einer Reise in Griechenland und in den i. I.«
[Wien 1862]; Ansted, The Ionian Islands
[Lond. 1863]; Kirkwall, Four years in the
Ionian Islands [Lond. 1864]; Warberg,
»Odysseische Landschaften« [Wien 1878—97];
Riemann, Recherches archéologiques sur les
îles Ioniennes [Paris 1879—80]; Partsch,
»Die i. Inseln« [i Petermann’s
»Ergänzungshefte«, Nr. 88, 95 og 98]).
C. A.

ionisk Filosofi kaldes den ældste Del
af Grækernes Tænkning, som opstod hos
Ionerne paa Lilleasiens Vestkyst og i hele sin
Karakter er bestemt af denne Stammes
Ejendommeligheder, en levende Forskertrang forenet
med en skarp Sans for alt det konkrete i
Livet, der gør selve Stoffet til Tankearbejdets
Objekt og fører til den Tanke, at dette i sig
selv indeholder Princippet for alle Ting, for
al Opstaaen og Forgaaen, for alt Liv. Den i. F.’s
Hovedrepræsentanter er Thales,
Anaximandros, Anaximenes og Herakleitos, af hvilke den
sidste er langt den betydeligste og viser frem
til større og mere dybtgaaende Tanker.
W. N.

ionisk Forbund, se Ionier.

ionisk Orden, se Bygningskunst og
Søjle.

ionisk Tonart, se Kirketonarter.

ionisk Vers (Ionicus), antik Versefod
bestaaende af to lange og to korte Stavelser
([*][*][*][*], Ionicus a majori) ell. af to korte
og to lange ([*][*][*][*], Ionicus a minori). I det
sidste Versemaal er en af Horats’ Oder:
Miserarum est neque amori o. s. v: skrevet; smlg.
den danske Gadevise: »Hendes Navn var
Hanne Gaaske, hun blev sytten Aar til Paaske«.
K. H.

Ionium, radioaktivt Stof, opdaget 1907 af
Boltwood; se Radioaktivitet.

Ionon, C₁₃H₂₆O. er et organisk Stof, der
fremstilles syntetisk og har samme procentiske
Sammensætning som det vellugtende Stof
Iron, der findes i Irisrod. Baade I. og Iron
lugter af Violer og er Afledningsprodukter af
de terpentinagtige Kulbrinter Ionen, C₁₃H₁₈,
og Iren.
(O. C.) R. K.

Ionteori, se Opløsningers Teori.

I. O. O. F. [ind_i’pend_ənt-’å._əd_ər-_əv-’åd-’fe£o_u],
se Odd Fellows.

Iorga, Nicolae, rum. Historiker, Forf. og
Politiker, f. 1871 i Botosani i det nordlige
Moldau. Efter at have studeret i Jasi, Paris,
Berlin og Leipzig blev han i en Alder af 23 Aar
Prof. i middelalderlig og nyere Historie ved
Univ. i Bukarest og har siden da udfoldet en
overordentlig mangesidig og betydningsfuld
Virksomhed, ikke blot som Historiker og
Litteraturhistoriker, men ogsaa som Folkefører og
Folkeopdrager, saa at han maa regnes for den
betydeligste Skikkelse inden for moderne rum.
Aandsliv. Af hans utroligt omfattende
videnskabelige Produktion kan, foruden en Mængde
Specialafhandlinger i det rum. Akademis
Skrifter og voluminøse Samlinger af Dokumenter
o. l. vedrørende rum. Historie, fremhæves
Værker som »Geschichte des rum. Volkes« (2 Bd
1905), »Geschichte des osmann. Reiches« (4 Bd
1908—11), »Istoria Bisericii Romînesti« (Den
rum. Kirkes Historie [2 Bd 1908—09]), Histoire
des Roumains de Transsilvanie et de Hongrie
(2 Bd 1915—16). »Schite din literatura romîna«
(Skizzer af rum. Litteratur [2 Bd 1893—94]),
»Istoria literaturei romîne in secolul al
XVIII-lea« (Den rum. Litt.’s Hist. i det 18. Aarh.
[2 Bd 1901]), »Istoria literaturei romînesti în
veacul al XIX-lea« (Den rum. Litt.’s Hist. i
det 19. Aarh. [3 Bd 1907—09]), »Istoria
literaturei religioase a Romînilor« (Den rum.
religiøse Litt.’s Hist. [1904]). Hertil slutter sig en
Række mere populære Skr, hvori han har søgt
at vække Interesse hos sine Landsmænd for
Landets og Folkets hist. og nationale Minder, f.
Eks. »Drumuri si orase din Romînia« (Veje og
Stæder i Rumænien [1904]), »Sate si manastira
din Romînia« (Landsbyer og Klostre i R. [1905]),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>