Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - iranske Sprog - Irapuato - Iravadi - Iravadi - Irazú - Irbis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nypersiske Sprog har gennem Aarh. ikke ændret sig
meget; intervokalisk og udlydende
eftervokalisk ð (af oldpers. t) er først langt ind i
nypersisk Tid blevet d; e og o er faldet sammen
med i og u i Udtalen undtagen hos de ind.
Persere. I nyeste Tid har Nypersisk optaget
ikke faa Laaneord, særlig fra Tyrkisk,
Russisk og Fransk, og Kendskabet til europ.
Videnskab og Teknik har givet Anledning til
mange Nydannelser (Shah Nasireddin’s
Rejsedagbøger, moderne Aviser). — De
kurdiske Dialekter er stærkt afslebne.
Ejendommeligt for dem er Verbalartiklen da-, de-,
svarende til mi- i Nypersisk. Af de centrale Dialekter
er Semmani den mærkeligste, den har
bevaret en hel Del gammelt baade i Ordforraad
og i Grammatik. Ogsaa den sydligste centrale
Dialekt, Beludji (i Beludjistan) staar paa
et ret gl. Sprogtrin.
Af Østsprogene har Avestasproget,
hvori Zoroastriernes hellige Bøger er skrevet,
fuldstændig Oldsprogenes Karakter og staar i
sin Formrigdom (Kasusbøjning, Komparation,
Verbernes Konjugation o. s. v.), ligesom det
Oldpersiske, Sanskrit nær. Paa Arsakidetiden
var Avesta nedskrevet med den flertydige
Pehlevi-Skrift. Ved den endelige Redaktion af
de hellige Skr. i Sassanidetidens Beg. skabtes
Avesta-Alfabetet af Pehlevi-Skriften ved
Tilføjelse af en hel Del ny Tegn; men allerede
ved Omredigeringen i den ny Skrift var
Læsemaaden paa mange Punkter usikker, og
enkelte af de ny Avestategn er misforstaaet af
den senere Tradition. Andreas har forsøgt ved
Hjælp af den semitiske Palæografi at
rekonstruere den virkelige Sprogform, dog møder
hans Rekonstruktion Modstand hos
Iranister af den ældre Skole. — Skythiske
Folkenavne, der omtales hos klassiske Forf.
(Sauromatai, Massagetai o. s. v.), viser, at
Skythisk har haft Flertalsdannelsen paa -ta, -tä,
der er karakteristisk for de senere østiranske
Sprog med Undtagelse af Afghansk. I øvrigt
karakteriseres Østdialekterne bl. a. ved Bevarelsen
af Spiranterne og ved den korte Vokal i Roden
živ- (vestiransk živ-, ziv-), »at leve«; nogle
Østdialekter som Afghansk forandrer ð til l. Paa
det mellemiranske Sprogtrin staar Sogdisk,
som vi nu kender gennem en Række i
Centralasien fundne manikæiske, kristne og
buddhistiske Tekster. Nogle Tekster paa
Indoskythisk (Sakisk, »Nordarisk«) er
ligeledes fremdraget; dette Sprog synes at staa
Afghansk nær. Det moderne Afghansk (Pashto,
Pushto) har optaget mange indiske Elementer.
Medens det Sogdiske fortsætter sig i
Jaghnobi-Dialekten i Pamir, fortsætter det gamle
Kharezmiske — af middelalderligt
Kharezmisk haves faa Rester i nogle hos den arabiske
Forf. Al-Biruni opbevarede Maanedsnavne —
sig i Ossetisk, idet Osseterne i
Midt-Kaukasus er den sidste Rest af Alanerne, der omtr.
ved vor Tidsregnings Begyndelse indvandrede
fra Kharezm (nu Khiva) og siden satte sig fast
i Sydrusland. Ossetisk, der deler sig i tre
Dialekter, har ved sproglige Nydannelser og
udstrakte Laan fra de ikke-beslægtede
Kaukasus-Sprog antaget et fra de andre iranske Sprog
ret afvigende Præg. (Litt.: Geiger &
Kuhn, »Grundriss der iranischen Philologie«,
I—II og »Anhang« [1895—1904];
Hübschmann, »Persische Studien« [1895];
Bartholomae, »Handb. d. altiranischen Dialekte«
[1883]; Arthur Christensen, Le dialecte
de Sämnan [Vid. Selsk. Skr, 7. Rk., hist.-fil.
Afd. II, 4]). Se i øvrigt Litteraturhenvisningerne
til Art.: Persisk Sprog og Litteratur, Parthere,
Pehlevi, Huzvaresh, Pazend, Parsi, Kurdere,
Zendavesta, Skythere, Sakere, Afghanistan,
Sogdiana, Ossetere.
A. C.
Irapuato [ira’pwatå], By i det sydlige½½½
Mejico, Staten Guanajuato,
Jernbaneknudepunkt 55 km S. f. Byen Guanajuato, har 25500
Indb. og et Franciskanerkloster med en
Latinskole.
G. Ht.
Iravadi, Flod i Bagindien i den indobritiske
Prov. Birma, opstaar af de to Kildefloder
Malikha og Mekha, der begge kommer fra
Bjerglandet paa Grænsen af Thibet, Birma og
Assam. I., der allerede her ligger i en
Højde over Havet af kun 259 m, beholder
Malikhas sydlige Retning. Den optager V. fra
Bifloden Mogung, der afvander Landskabet
Katshin, gennemstrømmer derpaa en snæver
Kløft og optager ved Bhamo Bifloden Taping,
hvorefter Floden bliver sejlbar. Her, i en
Afstand af 1180 km fra Flodens Munding, er dens
Højde over Havet kun 150 m; dens Bredde er,
Sandbanker og Øer indbefattede, 10 km. Neden
for Bhamo vender I. sig i en Bue mod V., men
antager snart atter den sydlige Retning, som
den beholder indtil Mandalay. Den optager paa
dette Stykke kun den ene betydelige Biflod
Lungkiang. Neden for Mandalay, hvor Højden
over Havet er sunken til 100 m, optager den
fra Ø. Bifloden Myit-Nge og antager dennes
vestlige Retning. Den forener sig derpaa med
den N. fra kommende Khindvin, en mægtig
Flod, der kommer fra Pakhoi-Bjergene og
afvander hele det vestlige Birma. Herefter flyder
I. atter mod S. og begynder ved Prome at dele
sig i fl. Arme, af hvilke den vestligste løber
forbi Byen Bassein, den østligste forbi Rangun.
Deltaet indtager et Areal af omtr. 46000 km2.
Vandstanden er som alle andre tropiske
Floders afvekslende efter Aarstiden. Fra Marts til
Septbr stiger Floden og staar ved sin højeste
Vandstand 10 m højere end ved laveste. For
Handelen er I. den vigtigste af Bagindiens
Floder, da den er den eneste, der er sejlbar paa
en større Strækning. Store Skibe kan dog kun
gaa op til de to Handelsstæder Rangun og
Bassein.
M. V.
Iravadi, Division i den indobritiske Prov.
Nedre Birma og omfattende Distrikterne:
Bassein, Thongva, Henzada og Thayetmyo. Areal:
43522 km2 med (1911) 1869485 Indb., hvoraf
Flertallet Buddhister, 42106 Hinduer, 74134
Kristne, 12668 Aandedyrkere, 28638
Muhammedanere o. a. Landet er fuldstændig fladt og
gennemstrømmes af Floden Iravadi. Betydelig
Risavl. Hovedstaden er Bassein.
M. V.
Irazú [ira’su], Vulkan i Mellemamerika, i
Republikken Costa Rica, nær ved Byen
Cartago, 3417 m.
G. Ht.
Irbis [’ir-], se Leopard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
