Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irbit - Ireland - Ireland, John - Ireland, Samuel William Henry - Irendik - Irene - Irene den Hellige - Irene (byzantinsk Kejserinde) - Irenik - Ireniker - irenisk - Irenæus - Irer - Iresine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Irbit, By i Østrusland, Guv. Perm, ved
Irbit-Flodens Udløb i Nitza, c. 20000 Indb., har
i Febr hvert Aar det næststørste Marked i
Rusland, hvortil c. 20000 Købmænd indtræffer
og omsætter Varer til en Værdi af 40 Mill.
Rubler. Forhen var Omsætningen endnu større.
De vigtigste Salgsvarer er: Pelsværk, Huder,
Lærred, Uld-, Bomulds- og Silketøjer,
Galanterivarer, Kolonialvarer og Te.
G. Ht.
Ireland [’a^iə£ənd], se Bermuda-Øerne.
Ireland [’a^iə£ənd], John, eng. Komponist,
f. 13. Aug. 1879, er navnlig blevet bekendt ved
en 1917 fremkommet Sonate for Violin og
Klaver (Nr 2 i a-moll), der efter at have vakt
stor Opsigt i England ogsaa er opført
andetsteds (bl. a. i Kbhvn), og som vidner om et
ualmindeligt Talent. I., der tilhører en
udpræget moderne Retning, har endvidere skrevet
forsk. Kammermusik (herunder 3 Klavertrioer),
Klaverstykker og Sange samt en
Orkesterfantasi The forgotten Rite. Han anses for en
af Englands mest begavede Musikere.
W. B.
Ireland [’a^iə£ənd], Samuel William
Henry, eng. Forf. (1777—1835), gjorde sig
særlig kendt som en dristig og fræk Fabrikant
af Shakespeare-Autografer. Hans Fader var en
stor Beundrer af Shakespeare og samlede ivrig
paa alt, hvad der vedrørte denne, og Sønnen
fabrikerede da 1794 en Lejekontrakt med
Shakespeare’s egenhændige Underskrift og forærede
den til sin Fader. Da det gik godt, fortsatte han
sine Falsknerier i stor Stil og frembragte en
Mængde mærkelige Ting, f. Eks. en Lok af
Shakespeare’s Haar i et Kærlighedsbrev til Ann
Hathaway. En Tid blev alt dette troet, selv af
kyndige Folk, og I. gik da videre og »fandt« et
helt Drama af Shakespeare: »Vortigern«, der
blev opført paa Drury Lane Teatret 1796. Da
det imidlertid viste sig at være det rene
Makværk, kom Kritikken hurtig til Orde, især ved
den dygtige Shakespeare-Kender Malone. I.
maatte da 1796 i et Skrift aflægge Bekendelse
om Falsknerierne, hvilket han gjorde i mere
udførlig Form i Authentic Account of the
Shakesperian M. S. S. 1805. Hans øvrige Arbejder
er uden Betydning.
(T. L.). I. O.
Irendik [-’djik], Bjergkæde i det sydlige
Ural (s. d.).
Irene, d. s. s. Eirene.
Irene, den Hellige, byzantinsk Kejserinde,
Datter af Ungarerkongen Ladislaus I, gift 1104
med Kejser Johannes II Komnenos, d. 1124
som Nonne i et Kloster. P. Gr. a. sine Dyder,
særlig Velgørenhed, blev hun helligdømt af den
gr. Kirke.
L. M.
Irene, byzantinsk Kejserinde, gift med Kejser
Leo IV, overtog efter dennes Død
Formynderskabet for sin Søn Kejser Konstantin VI (780).
Hun regerede under urolige Forhold; med
Araberne, som truede Riget, maatte hun slutte
en ydmygende Fred, og i Grækenland voldte
de slaviske Stammer betydelige Uroligheder.
I Billedstriden (s. d.) stillede hun sig afgjort
paa Billeddyrkernes Side, og under hendes
Regering vedtog Koncilet i Nikaia, at de hellige
Billeder fortjente at æres (787). P. Gr. a. sit
vilkaarlige Regimente blev hun styrtet 790, og
Kejseren overtog selv Regeringen, men ved
Intriger fik hun atter Magten og lod sin Søn
blinde og dræbe (797). I 5 Aar sad I. da alene
paa Tronen, men blev styrtet igen 802 af
Skatmesteren Nikeforos og døde Aaret efter.
H. H. R.
Irenik er den Gren af det teologiske Arbejde,
der tilstræber en nærmere Forstaaelse mellem
de forsk. kristne Konfessioner; i Øjeblikket,
da Reunionsbestræbelser i mange Kredse gør
sig meget stærkt gældende, kan det Maal, der
stiles imod, maaske snarere betegnes som en
Forening af alle Kirkesamfund.
H. M.
Ireniker (gr.), en, der stifter Fred,
irenisk, fredstiftende, især mellem forskellige
Religionspartier.
L. M.
irenisk, se Ireniker.
Irenæus (Eirenaios ɔ: den fredelige),
Kirkefader, f. c. 120 i Lilleasien. Han var Discipel
af Polykarp og af andre, som havde set
Apostelen Johannes. 155 var han i Rom; han var
Presbyter i Lyon under Forfølgelsen 177, men
kort før denne var han af Menigheden sendt til
Rom for at stemme dets Biskop, Eleutheros,
venligere mod Montanisterne; efter sin
Hjemkomst blev han Biskop i Lyon, og som saadan
styrede han Galliens Menigheder til sin Død
(c. 200). At han blev Martyr, er en Paastand
fra 5. Aarh. — Uden Trang til systematisk
Studium hverken af den hedenske ell. den
kristelige Filosofi, og uden Drift til at blive
Forfatter førte Forholdene ham ind paa
Studier og paa Forfattervejen. Af hans Skr er kun
hans Hovedværk, »Gendrivelse og Kuldkastelse
af den falske Gnosis«, bevaret, og det endda
kun i en lat. Oversættelse (Aduersus hæreses);
af den græske Original findes Brudstykker hos
Hippolyt, Eusebios, Epifanios o. a. I dette Skr,
som blev den klassiske Kættergendrivelse,
bekæmpede han Gnosticismen, særlig den
valentinianske. Sit Bevismateriale hentede han fra
det gl. og det ny Testamente, som han stillede
jævnsides, og fra den apostoliske Overlevering,
som han selv stod saa nær. Han hævdede
Bispernes successio apostolica. I. havde stor Bet.
for Grundtvig, da han fik Øje paa
Trosbekendelsens enestaaende Stilling. I.’s Værker er
udg. af Stieren (I—II, Leipzig 1848—53) og
af Harvey (Cambridge 1857). Hans Bog mod
Kætterne er oversat delvis paa Dansk af P. W.
Christensen (Kbhvn 1854), af Grundtvig (Kbhvn
1855), af Sv. A. Becker (Kbhvn 1909). (Litt.:
Sv. A. Becker, »Ο ΚΑΝΩΝ ΤΗΣ ΑΛΗΘΕΙΑΣ
Regula veritatis eller »Sandhedens Regel«
[Kbhvn 1910]; Jordan, »Das Alter und die
Herkunft der lateinischen Übersetzung des
Hauptwerkes des I.« [Leipzig 1908]; V.
Ammundsen, »Sandhedens Regel hos I. og
Novatian« i »Theol. Tidsskr.« [Kbhvn 1912]; F. R.
M. Hitchcock, I. of Lugdunum. A study
of his teaching [Cambridge 1914]).
L. M.
Irer, Irlands Beboere.
Iresine L., Slægt af Amarantfamilien,
oprette ell. nedliggende Urter ell. Halvbuske med
modsatte, undertiden kødede Blade og
aksformede, enkelte ell. sammensatte Stande af
smaa Blomster. Disse er tvekønnede, har et
femdelt Bioster og 5 Støvblade, der forneden er
sammenvoksede til et Rør. Omtr. 20 Arter i det
tropiske og subtropiske Amerika og Afrika.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
