Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irokesere - Iron - iron-bark-tree - Ironbrick - Ironbridge - Ironi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opdagelsens Tid i 16. Aarh. havde de udbredt
sig over de Appalachiske Bjerge fra det
nordlige Alabama og Georgia i S. samt over Landet
om Erie- og Ontario-Søerne og St
Lawrence-Dalen. Næsten paa alle Sider var de omgivet
af Algonkin-Stammer; kun ved Bunden af
Chesapeake-Bay naaede de ud til Havet.
Ætten omfattede en Mængde Stammer, der for
største Delen havde sluttet sig sammen til
større Forbund: Huroner, Tionontati,
Attivendaronk; Susquehanna, Erie, Tuscarora,
Cherokee og endelig det mægtigste og mest kendte
af dem alle, det egl. I.-Forbund ell.
Hodenosaunee. — 2) Brugt i snævrere Forstand
omfatter Betegnelsen I. kun Medlemmerne af det
ovf. nævnte I.-Forbund, der var dannet af
Stammerne Mohawk, Oneida, Onondaga,
Cayuga og Seneca og derfor ogsaa ofte kaldes »de
5 Nationer«. Grundlæggelsen af Forbundet
synes først at have fundet Sted c. 1570; ved
denne Lejlighed spillede den kendte Hiawatha (s.
d.) en fremragende Rolle. »De 5 Nationer«’s
Statsdannelse var den bedst organiserede og
mægtigste, der opr. fandtes N. f. Meksiko.
Samfundet byggede paa Klanen, en
Sammenslutning af Individer, der regnede sig for
indbyrdes beslægtede. Slægtskabet regnedes
gennem Moderen, og Kvinderne besad en stor
politisk Indflydelse; f. Eks. afhang
Høvdingevalgene af dem. I indre Anliggender havde
hver Stamme Selvstyre, men i alle Forhold
udadtil ejede Forbundsraadet den afgørende
Magt. Det bestod af 50 Høvdinger, valgt efter
bestemte Regler, og samledes mindst een Gang
aarligt. »De 5 Nationer«’s politiske Maal var
intet mindre end en alm. Fred, som de søgte
at opnaa dels ved Udvidelse af Forbundet, dels
ved at afslutte Overenskomster med Stammer,
scm ikke ønskede at indtræde i
Sammenslutningen. Mod de Folkeslag, der ikke lod sig
bevæge til nogen af Delene, førte de en
skaanselsløs Krig; men de Overvundne blev
behandlede med Mildhed og ved Adoption optagne i
Forbundet. Paa denne Maade opvejedes
Krigstabene; men undertiden kunde rigtignok
henved Halvdelen af en Stammes Medlemmer
være af fremmed Herkomst. Ogsaa i materiel
Kultur stod I. ret højt. Majs udgjorde den
vigtigste Føde; men ogsaa Bønner, Græskar og
Tobak avledes i Mængde. Ved Midten af 18.
Aarh. ejede I. c. 50 Landsbyer, der bestod af
Fælleshuse for 10—20 Familier, opførte af
Stolper og Bark og af Form nærmest som en
Tøndehvælving. Ofte var Landsbyerne stærkt
befæstede med Palisader. Det mest udbredte
Samfærdselsmiddel var et simpelt Fartøj
udhulet af en Træstamme ell. dannet af
Elmebark. N. paa var Sneskoen i Brug. Religionen
var en Naturdyrkelse; de guddommelige
Væseners Magt antoges at bero paa en
upersonlig, magisk Kraft. — Selv efter Europæernes
Komme steg I.-Forbundets Magt hele 17. Aarh.
igennem, navnlig efter at Hollænderne havde
forsynet det med Skydevaaben. Baade med
Holland og England sluttedes
Venskabstraktater, medens det laa i stadig Krig med
Franskmændene, der fra først af havde understøttet
dets Modstandere. 1722 optoges Tuscarora som
den 6. Stamme i Forbundet. Under den amer.
Frihedskrig erklærede det sig som saadant for
neutralt; men hver for sig deltog næsten alle
Stammerne paa eng. Side. Det er Grunden til,
at de fleste I. nu lever i Kanada. Af de øvrige
findes største Delen i New York, andre V. f.
Mississippi. De er stærkt blandede og har til
en vis Grad tilegnet sig europ. Kultur.
Kristendommen er alm. udbredt og Skolerne talrige.
(Litt.: A. C. Parker i American
Anthropologist, XVIII [Lancaster 1916]; L. H.
Morgan, League of the Ho-de-no-sau-nee or
I., ed. H. M. Lloyd [New York 1904]; H. Hale,
The I. book of rites [Philadelphia 1883]).
K. B.-S.
Iron, se Ionon.
iron-bark-tree [’a^iən-ba.ək-’tri.], se
Eucalyptus.
Ironbrick [’a^iənbrik] var oprindelig Navnet
paa de eng. Jernlersfliser (se Fliser), men
er efterhaanden gaaet over til at være
Handelsbetegnelse for alle brændte Fliser af
Formatet c. 30 . 15 cm.
E. Su.
Ironbridge [’a^iənbridз], se Madeley.
Ironi (gr. ειρονεια). Den sædvanlige
Opfattelse af I. gaar paa den simple I., der
bestaar i, at man giver sig Udseende af at mene
noget, man ikke mener, ell. siger noget og
mener det modsatte (»Du er en rar Fyr«) i
spottende, haanende ell. skæmtende Hensigt,
men saaledes, at den egl. Mening fremgaar af
Sammenhængen ell. Udtryksmaaden, Betoning,
Mimik o. s. v. I. sætter saaledes Splid mellem
det Indre og det Ydre og virker gennem en
intellektuel Kontrast. Den samme Bet. har I.
æstetisk, kun at Begrebets Indhold uddybes,
ved at I. her naar til paa egen Maade at
sammenligne Sagen med sig selv ɔ: med hvad den
burde være, men ikke er, sammenligner den
med Idealet ved i fin Spot at lade den være
det (som i Heine’s Skildring: »Denne Dame
ligner i mange Punkter Venus fra Milo; hun er
overordentlig gl, har heller ingen Tænder og
paa Legemets gulnede Overflade enkelte hvide
Pletter«). I. virker saaledes som en frit
gennemført Fremstilling af Sandheden i
Usandhedens Form. Med verdenshistorisk Eftertryk
traadte I. først frem ved Sokrates’ Stilling over
for de af Viden struttende og alt bevisende
Sofister. Han iler f. Eks. til Gorgias og melder
sig som den Uvidende, der nu venter at faa
Sandheden at vide og spørger og spørger og
pumper og diskuterer Sofisten sønder og
sammen og opgør saa med hint gaadefulde Smil
Resultatet af Overvejelsen: før var der een
Vidende, nemlig Gorgias, og een Uvidende,
nemlig Sokrates; nu er der to Uvidende,
nemlig Sokrates og Gorgias. Den sokratiske I. var
saaledes noget eget og egl. et meget
sammensat Fænomen, men den indeholdt Sagens
Kerne: under Ikke-Videns Form var Sokrates
saaledes den egl. Vidende, den, der vidste, hvad
Viden var, og opklarede Videns Begreb; her
var den dybe Forstillelse, der gennemførte
Striden mellem det Indre og det Ydre og
virkede befriende i Sandhedens Tjeneste. Fra den
Tid stod Begrebet fast, hvad der dog ikke har
hindret, at det af og til har faaet temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
