Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ironi - ironisk - Iron Mountain - Ironside - Ironton - Ironwood - iro-skotsk Kirke - Irradiation - Irradiation - irrational
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varierende og afvigende Bet., der dog ikke har
vundet Borgerret i Sproget. Saaledes forstod
den tyske Romantik I. som den Fantasiens
uendelige Frihed, der tumler og leger med sit
Stof, som den vil, en Opfattelse, der atter
potenseredes og ændredes (ved Schlegel) til
noget nyt, den rene Subjektivismes Orgier ell.
Vilkaarlighed, den rene Nydelse af Individets
ubundne legende Frihed, der ved et alt
tilintetgørende Blik sætter sig ud over alt, løst fra
enhver ved Religion, Moral og Sæder sat
Skranke. — I.’s rige Begreb har selvfølgelig en
Mængde Nuancer; mærkes kan Udtrykket
Verdens-I., hvorved menes, at
Verdensgangen ved at tilintetgøre noget, som syntes stort
og ypperligt, ell. ved at give en Bestræbelse,
netop idet den lykkes, et modsat Udfald, synes
at spotte de menneskelige Bestræbelser. (Litt.:
S. Kierkegaard, »Om Begrebet I.« [Kbhvn
1841] og Sibbern, »Om Poesi og Kunst«, III,
S. 243 ff.).
Cl. W.
ironisk, spottende, skæmtende; se Ironi.
Iron Mountain [’a^iən-’ma^untin], By i U. S.
A., Stat Michigan, ligger i den sydvestlige Del
af øvre Michigan Halvøen og er Knudepunkt
for Jernproduktionen i Menominee Range
Jerndistrikt, (1910) 9216 Indb. I. M. blev grundlagt
1879.
G. Ht.
Ironside [’a^iənsa^id] (eng. = Jernside), se
Edmund Jernside. — Ironsides, eng.
Rytteri under Cromwell.
Ironton [’a^iəntən], By i U. S. A., Stat Ohio,
ligger ved Floden Ohio, 210 km ØSØ. f.
Cincinnati, i en Egn, der er rig paa Jernmalm,
Kul og ildfast Ler. I. er en Bjergværksby og har
store Jernværker, Maskinfabrikker og
Teglværker. I. blev grundet 1848. (1910) 13147 Indb.
G. Ht.
Ironwood [’a^iənwud], By i U. S. A., Stat
Michigan, ligger i den nordvestlige Del af
øvre Michigan Halvøen og er en
Bjergværksby, Knudepunkt i Gogebic Range Jerndistrikt.
(1910) 12821 Indb. I. blev først grundlagt
1884.
G. Ht.
iro-skotsk Kirke, se keltiske Kirke.
Irradiation (lat.), en Synsskuffelse, der
bestaar i, at stærkt lysende Genstande ser større
ud, end de virkelig er. Saaledes synes Traaden
i en brændende Glødelampe temmelig tyk, men
ser man paa Traadens svagere lysende
Spejlbillede i Glasset, viser det sig, at den er fin
som et Haar. En elektrisk Gnist fra en
Leydner-Flaske ser ligeledes langt tykkere ud, end
den er, og den ny Maanes lysende Segl synes
en Del af en større Skive end den samtidig
synlige mørkere Maaneoverflade. Grunden til
I. maa være den, at Synsindtrykket breder sig
fra de stærkt belyste Dele af Nethinden til de
nærmere Omgivelser, og dette kan simpelt hen
hidrøre fra, at de belyste Dele kaster Lys ud
i alle Retninger og derved belyser Nabodelene.
Et lgn. Forhold viser den fotografiske Plade,
paa hvilken Billederne af klare Fiksstjerner
optræder som runde Pletter, naar Pladen har
været eksponeret saa længe, at svage
Fiksstjerners Billeder kan ses som fine Prikker. P. Gr.
a. I. er det vanskeligt at se en lille mørk
Genstand paa stærkt lys Bund. f. Eks. med blotte
Øjne at se en Plet paa Solen.
K. S. K.
Irradiation (lat.) kaldes det Fænomen, at
Smerter, som har deres Udgangspunkt i et
bestemt afgrænset Nerveomraade, griber over
paa Naboomraader, saaledes f. Eks. naar man
har en Byld paa en Finger, og denne alene
er angrebet, men Smerten føles i hele Haanden;
Tandpine i en enkelt Tand kan føles i den
halve Side’af Hovedet.
(E. A. T.) K. H. K.
irrational (lat.) (mat.). Naar man i
Matematikken søger et Tal, der opfylder en vis
Betingelse, og det viser sig, at intet rationalt
Tal, ɔ: helt Tal ell. Brøk, opfylder Betingelsen,
medens man kan bestemme en uendelig Række
rationale Tal, alm. paa Decimalbrøks Form,
der stadig nærmer sig mere til at opfylde den
og kan komme saa nær dertil, som man vil,
bruger man det Udtryk, at det søgte Tal er i.,
og betragter det i alle Anvendelser som
Grænseværdi (s. d.) for de nævnte rationale Tal
som Tilnærmelsesværdier. De Cifre af disse
Tilnærmelsesværdier, som man medtager som
hørende til Grænseværdien, vil danne en
Række Decimalbrøker, hvis Decimalantal
vokser i det uendelige, uden at de bliver
periodiske. Der er saaledes ikke noget
rationalt Tal, der kvadreret giver 2, men
man kan for hvert givet Decimalantal
bestemme den Decimalbrøk, hvis Kvadrat afviger
mindst fra 2, og ved at forøge Decimalantallet
tilstrækkelig faa Afvigelsen ned under ethvert
nok saa lille Tal. Et andet Eksempel paa i.
Tal er de Brigg’ske Logaritmer til de hele
positive Tal (undtagen Potenserne af 10).
Allerede Oldtidens gr. Matematikere, der i deres
Algebra brugte Liniestykker som de
almindeligste Udtryk for Størrelser, var paa det rene
med, at to Liniestykker kunde være
inkommensurable, saa at deres Forhold ikke var lig
et rationalt Tal. I sin Proportionslære giver
Eukleides en eksakt Behandling af vilkaarlige
Liniestykkers Forhold, derunder altsaa ogsaa
saadanne, der er, hvad vi nu kalder i. Tal.
Under Algebraens Udvikling i og efter 16. Aarh.
stødte man paa andre Operationer, der førte
til ikke rationale Tal, f. Eks. Uddragning af
den n’te Rod af et helt Tal, der ligger mellem
to paa hinanden flg. Potenstal af n’te Grad;
Stifel taler om numeri irrationales, hvilke han
tillægger entydigt bestemte Pladser i
Talrækken. Man indførte for saadanne Tal
Tilnærmelsesværdier, som f. Eks. uendelige
Kædebrøker eller Decimalbrøker. Idet mange
Matematikere vedblivende efter græsk Forbillede
betragtede Tallene som fremkommende ved
Liniestykkers Maaling med en Enhed, rejste
det Spørgsmaal sig, om de saaledes definerede
Tal og Rækken af endelige og uendelige
Decimalbrøker dækkede hinanden. I den nyere Tid
har Cantor og Dedekind fastslaaet, at medens
ethvert Liniestykke svarer til en Decimalbrøk,
er Rigtigheden af den omvendte Antagelse: at
der til enhver Decimalbrøk svarer et
Liniestykke, ikke bevislig. De to nævnte Matematikere
og Weierstrasse har derfor bygget de i. Tals
Teori paa et rent aritmetrisk Grundlag, og
man identificerer nu de i. Tal med de
uendelige, ikke periodiske Decimalbrøker.
Chr. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
