Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 533 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isis (Gudinde) - Isis (Løb) - Isis-em-kheb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjælp af sin Søn Horos fik hun Osiris kaldt
tilbage til Livet. Den udførligste Fremstilling,
vi har af Osiris-Myten og af den Rolle, I.
spillede i den, er et gr. Skrift »om I. og Osiris«,
som antages for forfattet af Plutarch (udg. bl.
a. af Parthey, Berlin 1850). Men det er først
fremkommet hen i den rom. Kejsertid.
Hentydninger til Myten i en noget ældre Skikkelse
findes hos Diodor o. a. gl. Forf., ligesom i
ægypt. Indskrifter. Hos
Plutarch siges de
Vandringer, I. foretog
for at opsøge og samle
Osiris’ søndersplittede
Legeme, at have
udstrakt sig til Byblos
i Syrien, hvad der synes at støtte sig
til gamle ægyptiske Sagn, som vi kan
spore allerede ved Aar 1300 f. Kr. (i
»Moharen’s Rejse«). I det faraoniske Riges senere
Tider byggedes der fl. St., saaledes i Memfis,
Templer til Ære for I., der i det hele antoges
for Beskytterinde i al Slags Nød. Et Hovedsæde
for hendes Dyrkelse var Byen Busiris i
Deltaet, og i det hele synes Myten om I. opr. at
stamme fra Deltaet, fra dettes midterste Egne
(se Maspero i Revue de l’hist. des religion
XVIII [Paris 1888]). Paa Øen Filæ, hvis
Berømmelse skriver sig fra senere Tider (de
ældste Templer her skyldes Nektanebos), var I.
Stedets fornemste Guddom. I. blev ogsaa (ved
Siden af Serapis) den mest ansete Guddom i
Alexandria. I de Steder, som Grækerne kalder
Iseion, var I. fornemste Guddom. Allerede før
Alexandria grundedes, havde Dyrkelsen af I.
bredt sig ud over Ægyptens Grænser. En
Helligdom for I. var grundet i Peiraieus af
derboende Ægyptere, som det hændelsesvis
meddeles os i et Aktstykke fra før 300 f. Kr. i
Anledning af Indførelsen af en anden
fremmed Guddom. I de flg. Aarh. bredte Dyrkelsen
af I. sig over Grækenland, Lilleasien og
Italien, som det fremgaar af Indskrifter, Mønter
og gl. Forf.’s Vidnesbyrd. I Pompeji er der
udgravet et Tempel for I. I Rom bortvistes
vel Dyrkelsen af I. ud af den egl. By, men
hendes Dyrkelse trivedes alligevel i høj Grad.
Tacitus fortæller, at I. ogsaa dyrkedes i
Germanien, hos Sveverne, men det er muligt, at
det hele indskrænker sig til, at der hos dem
dyrkedes en Gudinde med Ceremonier, der
mindede om Dyrkelsen af I., ell. at en af
deres Gudinders Navn lød noget lgn. som I. Men
helt urimeligt er det dog ingenlunde, at I.
ved rom. Købmænd havde fundet Vej til
Germanien. I det gl. Ægypten afbildes I. ofte. Man
har Statuetter af I. i Sten, Træ og især i
Bronze i tusindvis; mange i Glyptoteket og i
Antiksamlingen i Kbhvn. I Reglen er hun
fremstillet siddende med Horos-Barnet paa
Skødet. Hendes Hoved er gerne prydet med
Kohorn og med Solens Skive i Midten (se Fig. 1).
Kun sjælden fremstilles I. med Kohoved. Naar
I. fremstilles klagende over Osiris’ og i det
hele over Dødes Bortgang, ell. naar hun
afbildes staaende ved Siden ell. bag Osiris, har hun
næsten altid et Tegn (isi), hvormed
hendes Navn skrives, paa Hovedet. Derimod
bærer hun sjældnere dette Tegn paa Hovedet
naar hun har Horos paa Skødet. Et Eksempel
afgiver dog Fig. 2. — I Romertiden
fremstilledes I. uendelig ofte i gr.-rom. Stil, snart
siddende med Horos paa Skødet, snart i forsk.
andre Stillinger. Talrige Statuetter af I. i
brændt Ler (fra Fajjûm) ses i Glyptoteket i
Kbhvn. Man har undertiden ment, at
Fremstillingen af I. med Horos-Barnet af de ældste
Kristne toges for Billeder af Maria med
Jesusbarnet, at de æredes som saadanne, og at
Maria-Dyrkelsen opstod paa denne Maade. Dette
er dog meget tvivlsomt. (Litt.: Lanzone,
Dizionario de Mitologia Egizia).
V. S.

Fig. 1. Isis med Horos-Barnet (antik Bronzestatuette).

Fig. 2. Isis med Horos-Barnet (antik Statuette).

Isis [’a^is_is], øvre Løb af Themsen.

Isis-em-kheb ell. Isi-em-kheb (khiba),
vistnok udtalt Esmkheb, som det fremgaar af
en Tavle med Billeder og gr. Indskrift i
Glyptoteket, Navn paa en ægypt. Dronning, der har
levet i Theben c. Aar 1000 f. Kr., og fra hvis
Tid vi har fl. Mindesmærker, der er
fortræffelig udførte, og som vidner om, at Haandværk
og Kunstindustri dengang endnu stod paa et
meget højt Trin i Ægypten, særlig i
Hovedstaden, uagtet Landet i politisk Henseende
dengang allerede længe havde befundet sig i stærk
Tilbagegang og oftere havde været Skueplads for
borgerlige Uroligheder. Dronningens
Mumiekister (fundne 1881 med hendes Mumie) er
udførte med stor Omhyggelighed, Tegningen er
fortræffelig, og de anvendte Farver har holdt
sig glimrende, saaledes den hvide Farve,
medens den hvide Farve, der anvendtes i de flg.
Aarhundreder, kun har holdt sig slet og stadig
synker i Godhed, alt som man skrider frem i
liden. De fra hendes Tid stammende, smaa
Gravfigurer, af emailleret Ler, Ⱦgyptisk
Fajance«, er af en klar, blaa Farve, der har
holdt sig godt, saaledes at de staar langt over
alle ældre og yngre Gravfigurer af samme
Slags i Smagfuldhed og Friskhed. Endelig har
man fra hendes Tid et særdeles godt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>