Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isis-em-kheb - Isis-Tavlen - Isjum - Iskander - Iskanderun - Iskariot - Iskender - Iskenderié - Isker - Isklausul - Iskuria - Iskælder - iskære - Isla, José Francisco de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forarbejdet, rigt prydet Stykke fint Læder (Safian), der
har været anvendt som Dække ell. som en Art
Telt ved Begravelsen. Det vidner om, at
Læderarbejde dengang var højt udviklet i Ægypten.
Dronningen var opkaldt efter en Gudinde af
samme Navn, en særegen Form af Gudinden
Isis, som hørte hjemme i en By Kneb e. l. i
Deltaet, men hvis Dyrkelse ogsaa var indført
andre Steder, saaledes bl. a. paa »Soknopaios’
Ø«. nu Dimeh, Vest for Søen Birket-el-Karun.
(Litt.: Brugsch-Bey, La tente funéraire
d’une reine égyptienne [Kairo 1893]).
V. S.
Isis-Tavlen [’i.-) (lat. Tabula eller Mensa
Isiaca), en fra Romertiden stammende,
ægypt.-rom. emailleret Kobberplade med indlagte
Sølvfigurer, fremstillende ægyptiske Guddomme
og ledsagede af hieroglyfiske, meget fejlfulde
Indskrifter. I Midten troner Isis, hvilket har
givet Tavlen Navn. I. fandtes omtr. 1525 i Rom
og kom derpaa i Kardinal Bembo’s Besiddelse
og er nu i Torino i det ægyptiske Museum. Den
vakte megen Opmærksomhed, man antog den
ofte for ældgammel, og man mente, at den
havde et dybsindigt, hemmelighedsfuldt
Indhold, et Udtryk for Ægypternes Visdom
(saaledes Athanasius Kircher). Imidlertid var man
dog, inden Hieroglyfskriftens Gaade løstes af
Champollion, i Reglen kommen til Erkendelse
af, at den maatte henføres til Romertiden, hvad
der tilfulde er bekræftet ved nyere
Undersøgelser. Tavlen tilhører en velkendt Klasse
Mindesmærker, der skriver sig fra Romertiden
og i Grunden ikke har meget med det gamle
Ægypten at gøre. Man genkender med Lethed
fl. ægypt. Gudeskikkelser, Isis, Ptah, Nilguden
Hapi i sine 2 Skikkelser; men nogen egl. Plan
ell. ledende Tanke i den er ikke let at opdage.
Den er delt i 3 parallelle Afdelinger, adskilte
ved hieroglyfiske Linier. I mellemste Afdeling
troner Isis i Midten og mod Randen i
Rammer to Guddomme paa hver Side: to Gudinder
og Dobbelt-Nilguden. Det hele er omsluttet af
en Bort. Højden er 1,25 m. Tavlen blev udgivet,
stukket i Kobber, 1559 i Parma af Æneas Vico,
siden af Pignorius: Mensa Isiaca (Venedig
1605; Amsterdam 1669); senere af Caylus:
Recueil d’antiquité, Bd VII (Supplement) (Paris
1767) og oftere.
V. S.
Isjum [i’zjum], By i Lillerusland. Guv.
Charkov, ved Floden Donez. C. 13000 Indb.
I Omegnen findes Kulgruber og Dyrkning af
Tobak og Spansk Peber.
G. Ht.
Iskander, se Herzen, A.
Iskanderun, se Alexandrette.
Iskariot, Manden fra Kariot ell. Kerijjot,
Tilnavn for Judas, den Discipel, der forraadte
Jesus.
J. P.
Iskender, den persiske Form for Navnet
Alexander, især Alexander den Store, om hvem
der i Persien, væsentlig paa Grundlag af
Pseudokallisthenes, har udviklet sig en sagnagtig
Tradition, der oftere er poetisk behandlet,
navnlig af Firdusi i »Schâhnâme«, og af Nizâmî
i »Iskendernâme«. Se Alexandersagnet.
A. C.
Iskenderié, se Alexandria.
Isker, Oldtidens Øksos, Flod i Bulgarien,
Biflod til Donau, 300 km lang, udspringer paa
Bjergkæden Rilo Dagh, deler sig ved Sofia i fl.
Arme, hvorefter den gennembryder
Balkan-Bjergene gennem en 74 km lang Kløft og
udmunder endelig i højre Bred af Donau nær
ved Gigen.
M. V.
Isklausul (Vinterklausul), Klausul i
Kontrakter om Køb ell. Befragtning af Varer,
der skal forsendes ad Søvejen, ved hvilken det
bestemmes, hvorledes der skal forholdes, hvis
Isforhold skulde hindre Afskibning, Aflevering
ell. Modtagelse i Overensstemmelse med
Kontraktens principale Indhold.
E. T.
Iskuria, se Dioskurias.
Iskælder anvendtes til Opbevaring af Is,
forinden man lærte at bygge særlige Ishuse.
Det var i Reglen kun smaa Kældere, ofte kun
delvis nedgravede i Jorden og i øvrigt dækkede
af Jord, saaledes at det paa Afstand saa ud
som en Høj. Saadanne I. blev f. Eks. benyttede
paa mange Herregaarde til Opbevaring af Is
til Husholdningsbrug. Som Regel var de slet
ikke isolerede, men Solen blev holdt borte ved
et tykt Jordlag og ofte tillige ved skyggefulde
Træer, hvorhos der var sørget for Vandets
Afledning.
B. B.
iskære (Søv.) en Tallieløber ɔ: stikke
Tampen (Enden) af en løbende Ende (Tovende) ell.
af en Tallieløber gennem en Blok (Trisse), saa
at den vandrer om Skiven i Blokken.
C. B-h.
Isla [’isla], José Francisco de, Pater,
sp. Forf., f. i Vidanes (León) 24. Apr. 1703, død
i Bologna 2. Novbr 1781. I sit adelige
Fædrehjem nød den begavede Dreng en omhyggelig
Opdragelse, til han, 17 Aar gl, pludselig
erklærede at ville være Jesuit, og 1719 traadte
han ind i Ordenen. Han studerede derpaa fl.
Aar i Salamanca, hvor han erhvervede sig saa
megen Lærdom, navnlig teologisk og historisk,
at han snart fik et Professorat, først i Segovia,
derefter i Santiago og i Pamplona. Allerede
1727 gaves der ham Lejlighed til at bruge sit
ironiske Talent i en Beskrivelse, La juventud
triunfante, af de Festligheder (hvoriblandt
Maskerader og Tyrefægtninger), der holdtes i
Salamanca for at fejre to unge Jesuitters
Kanonisation; men han gjorde dette paa en saa fin
Maade, at de godtroende Læsere ikke opdagede
Spydighederne. Den fulgtes af en lille vittig
Satire mod spanske Læger, Cartas de Juan de
la Encina (1732). Næste Gang, han optraadte
som Ironiker, var 1746; da gik det ud over
Pamplona’s skikkelige Indbyggere, da de havde
holdt en temmelig komisk Fest i Anledning af
Ferdinand VI’s Tronbestigelse. Atter denne
Gang var Satiren saa godt gemt, at Byens brave
Borgere sendte Deputation til I. og takkede
ham for den skønne Beskrivelse (El dia grande
de Navarra); men nogen Tid efter opstod
Mistanke om, at den ikke var alvorlig ment, og
efter et Forsøg paa at forsvare sig holdt I. det
for raadeligt at forsvinde fra Navarras
Hovedstad, — hvis han da ikke fik højere Ordre
desangaaende. For øvrigt var I. højt anset i sin
Orden, der betragtede ham som en Prydelse
for den. Hans Hovedværk er den satiriske
Roman Historia del famoso predicador Fray
Gerundio de Campazas, hvis 1. Bd udkom i
Madrid 1758, under det pseudonyme Forfatternavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
