Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dalene og paa Lavlandet paa alle Bjergarter,
der er ældre end Istiden. Store og smaa
erratiske Blokke findes i Tusindvis spredte over
hele I.
Paa I. er Mærker efter en negativ
Forskydning af Strandlinien i den postglaciale Tid
meget hyppige rundt om hele Kysten, paa den
nordvestlige Halvø er de dog især veludviklede.
Der findes alle Vegne ved den klippefulde Kyst
marine Terrasser af Grus, Strandlinier og
Brændingsterrasser i fast Klippe, fl. St. findes
ogsaa Skallevninger og undertiden Knogler af
Hvaler og Hvalrosser samt gl. Drivtømmer,
undertiden temmelig langt fra den nuværende
Kyst. Paa den nordvestlige Halvø findes
tydelige og veludviklede Strandlinier og
Brændingsterrasser i to Niveauer (70—80 m og 30—40
m o. H.), saadanne findes ogsaa paa andre
St. af Kysten, især den laveste Linie, medens
derimod den højere sjældnere er saa tydelig.
Paa Sydlandet er Huler udhulede af
Brændingen under en højere Havstand temmelig
almindelige, og som før nævnt har Lavlandene i
Slutn. af Istiden været under Vand. Paa det
sydvestlige I. findes betydelige Leraflejringer
med Yoldia arctica o. a. høj arktiske Mollusker
i et Niveau, der svarer til den højere
Strandlinie (70—80 m); andre Skalbanker med en
Fauna, der ligner den nuv., svarer til den
lavere Kystlinie (30—40 m), ejendommelig for
disse Skalbanker er især Saxicava. Siden
Istiden har Kystlinien stadig trukket sig tilbage,
og endnu kan man se adskilligt, der viser en
Hævning af Landet i vore Dage.
I. er et af de mest vulkanske Lande i hele
Verden, det er helt igennem opbygget af
Vulkaner, som tidlig i den tertiære Tid
begyndte deres Virksomhed, og de førnævnte
Formationer er næsten udelukkende dannede
af vulkanske Produkter. Ogsaa efter Istiden
lige til Nutiden er den vulkanske Virksomhed
bleven fortsat, og saa vidt bekendt har c. 30
Vulkaner haft Udbrud i historisk Tid. For
Øjeblikket kendes 130 Vulkaner paa I. Alle disse
mange Vulkaner har i Tidens Løb frembragt
en umaadelig Masse Lava, og I.’s postglaciale
Lavamarker indtager et Areal af c. 12000 km2;
de ligger rundt i Landet i store Pletter omkr.
de Vulkaner, hvorfra de stammer. De fleste af
disse Lavamarker er frembragte ved mange
Udbrud til forskellige Tider, og den største
Lavamængde stammer fra forhistoriske
Udbrud. Den største Lavastrøm, som i historisk
Tid er bleven frembragt ved et enkelt Udbrud,
er Lavastrømmen fra Laki’s Kraterrække ved
Skaptá, der dannedes 1783, den har et Areal
af 565 km2 og et Volumen af 12 1/3 Kubikkm.
og er rimeligvis den største Lavastrøm, som
i historisk Tid ved et enkelt Udbrud er
fremvældet paa Jordens Overflade. Den største
sammenhængende Lavamark paa I. er
Ódáðahraun paa Højlandet N. f. Vatnajökull
(600—1200 m o. H.), den er frembragt ved utallige
Udbrud fra over 20 Vulkaner og har en
Størrelse af 3400 km2 (med alle Udløbere og
nærliggende mindre Lavastrømme 4400 km2), og
et Rummaal af 216 Kubikkm; hvis denne
Lavamasse blev jævnt fordelt over Danmark, vilde
hele Landet tilhylles af et c. 5 m tykt Lavalag.
Den næststørste Lavamark, der stammer fra
mange store Kratere V. f. Vatnajökull (ved
Fiskivötn) og naar ned til Sydkysten ved
Eyrarbakki, har et Areal af 2000 km2, men nede
paa Lavlandet er denne Lavamark dækket af
et tykt Jordsmon, hvorpaa der findes en tæt
Bebyggelse. Desuden findes udstrakte
Lavamarker omkr. Hekla, paa Halvøen Reykjanes
og oppe paa Højlandet paa begge Sider af
Langjökull. V. f. denne Gletschermasse ligger
Hallmundarhraun med den bekendte Lavahule
Surtshellir, der har en Længde af 1508 m.
Ø. f. Langjökull mellem denne og
Arnarfellsjökull ligger Kjalhraun med de varme Kilder
ved Hveravellir.
Lavastrømmenes Overflade er meget forsk.,
ofte er den meget ujævn og takket (apalhrauri)
og bestaar ikke af andet end porøse og skøre
Lava- og Slaggestykker, og de enkelte
Lavablokke er dyngede sammen i den allerstørste
Lorden. Saadanne Lavastrømme er ofte
forholdsvis smalle og med høje Rande, der i
Frastand ligner Gærder ell. Rygge paa det flade
Land. En Lavastrøm af denne Form er meget
vanskelig at passere, da Lavastykkerne er saa
løselig sammenføjede, at den mindste Berøring
bringer dem i Ulave. De store Lavamarker er
især dannede af Lavaplader, der vel
undertiden er jævne, men dog som oftest brudte og
kløvede paa mange Maader (helluhraun). Paa
den glatte Overflade ser man utallige
sammenfiltrede og snoede Lavareb bøjede i lange
Kurver efter den seje Masses Bølgebevægelse. I
Pladelavaerne findes en uendelig Mængde
Revner og Huler, underneden er den flydende Lava
nemlig strømmet bort, saa at Overfladens
afkølede Lavaplader dækker store, tomme Rum.
I Lavastrømmene findes ofte milelange Spalter,
frembragte ved Undergrundens Sænkning, de
mest kendte Spalter af denne Art er
Almannagjá og Hrafnagjá ved Thingvellir. Paa I.’s store
Lavamarker er Grupper af smaa Slaggekratere
og Lavakedler (Hornitos) meget hyppige og er
ofte samlede i Hundredevis paa et lille
Omraade uden nogen Regelmæssighed; disse
Slaggekratere er sekundære Dannelser, der
ofte opstaar, hvor Lavaen flyder over Moser
og Søer og derved optager mange Vanddampe.
Store Arealer paa I. er ogsaa dækkede med
vulkansk Aske, Slagger og Bomber, udkastede
af Vulkanerne. Den fine Aske spredes ofte ved
Udbrudene over en stor Del af Landet og føres
undertiden af Vinden tværs over
Atlanterhavet. Ved Katlas Udbrud 1625 førtes Asken til
Bergen i Norge og ved Askjas Udbrud 1875 paa
11 Timer og 40 Min. til Vestkysten af Norge og
paa 15 Timer til Stockholm. Udbrudenes
Askeregn gør ofte stor Skade paa det beboede Land.
Græsgangene tildækkes, og Kreaturerne dør af
Hunger ell. forsk. Sygdomme. Intet Udbrud
har dog foraarsaget saadanne Ulykker som
Udbrudet fra Laki’s Kraterrække 1783.
Vinteren efter og Foraaret 1784 fik Kreaturerne alle
mulige Sygdomme af den usunde Føde og døde
i Massevis; paa mange Gaarde uddøde hele
Kvægbesætningen, og paa hele I. døde n. A.
af Hornkvæg 11500, Heste 28000, Faar 190500 ɔ:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
