Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
53 % af alt det Hornkvæg, der fandtes, 77 %
af Hestene og 82 % af Faarene; derefter fulgte
en Hungersnød, der kostede 9500 Mennesker
Livet (1/5 af hele Befolkningen).
Der findes flere Former af Vulkaner paa I.,
almindeligst er kegleformede Vulkaner,
Lavakupler og Kraterrækker. De kegleformede
Vulkaner er opbyggede af vekslende Lag af Aske,
Slagger og Lava, ligner som oftest afstumpede
Kegler med Krater i Toppen og med betydelig
Hældning (nærmest Foden 8—15°, nærmest
Toppen 20—35°). De islandske Vulkaner af
denne Form (8 i det hele) er høje Bjerge, ofte
dækkede med Gletschere. Lavakuplerne er
ogsaa som oftest store Vulkaner, opbyggede af
lutter Lavastrømme, de hæver sig mod
Omegnen som skjoldformede Kupler med en i
Forhold til Omfanget ringe Højde, de største har
en Højde af 1400—1600 m og et Tværmaal af
10—15 km. Paa saadanne Lavakupler er
Hældningen i Fjeldets øverste Del kun ubetydelig
større end i den nederste og overstiger
sjælden 7—8°, som oftest er den mindre, ofte kun
1—2°. Toppen af disse Vulkaner optages af
kredsformede ell. elliptiske Indsænkninger ell.
Svælg af kæmpemæssige Dimensioner, ofte med
et Tværmaal af 1000 m ell. derover. Den store
Lavaørken Ödáðahraun er hovedsagelig
dannet ved Udflod fra denne Slags Lavakupler.
Saadanne Lavavulkaner findes ellers kun paa
Sandwich-Øerne i det stille Hav, paa I. kendes
16 af denne Form. Lange Kraterrækker i lige
Linie efter Spalter i Jorden hører ogsaa til de
almindelige Fremtoninger i I.’s vulkanske Egne.
Kraterne er opbyggede i Række efter hele
Spaltens Længde, af Slagger og Lava; hvert
Krater er da et Individ for sig. De enkelte
Kratere er som oftest lave og overstiger
sjælden en Højde af 100—150 m, de fleste er dog
lavere. Nogle Kraterrækker er meget lange og
opnaar ofte en Længde af 5—10 km, enkelte
er dog endnu længere, som Kraterrækken fra
1783 ved Laki, den har en Længde af 30 km
og tæller omtr. 100 særskilte Kratere af forsk.
Størrelse. Nogle Steder er Lavaen vældet ud af
Spalter i Jorden uden nogen Kraterdannelse,
den største af disse Spalter er Eldgjá N. f.
Mýrdalsjökull, den har en Længde af 30 km og
har udgydt Lavamasser, der har et Areal af c.
700 km2. Paa nogle faa St. paa I. findes
kedelformede Nedsænkninger, frembragte ved en
enkelt Sprængning (Eksplosionskratere), det
mest bekendte af disse Kratere er Viti ved
Siden af Bjerget Krafla N. f. Mývatn; det
dannedes ved et pludseligt Udbrud 17. Maj 1724,
i Kraterbunden var der længe efter en stor,
kogende Dyndpøl, men nu er den forvandlet
til en stille grønlig Sø. Af Kraterrækker kendes
paa I. 87. Til Eksplosionskratere maa
rimeligvis regnes forsk. Kratere, der ligger skjulte
under Jøklernes Is og Sne, og nogle Vulkaner
paa Havbunden S. og N. f. I. Næsten alle
Vulkaner paa I. er basaltiske, har udgydt Strømme
af basaltisk Lava og udkastet basaltiske
Slagger. Kun i Nærheden af Torfajökull findes
postglaciale Vulkaner af anden Art, der har
udgydt kiselsyrerige, liparitiske Lavaer, der
har et ejendommeligt Udseende, Lavamassens
Indre er graat ell. rødbrunt, men Overfladen er
kulsort, da den bestaar af Obsidian, der hist
og her dækkes af lys, næsten hvid Pimpsten.
De største Liparitlavastrømme hedder
Hrafntinnuhraun og Dómadalshraun. Mange
Vulkaner paa I. er altid mellem Udbrudene
dækkede af Sne og Gletschere, men Sneen og Isen
smelter under Udbrudene, hvad der kan give
Anledning til store Katastrofer (jökulhlaup),
idet vældige Vandflomme med svømmende
Isstykker pludselig oversvømmer store
Landstrækninger. Katlas Udbrud har i historisk Tid
ved Oversvømmelser og Isflomme forvandlet
tæt beboede og frugtbare Egne til Ørkener;
Öræfajökull ødelagde paa samme Maade 1362
to Kirkesogne og fejede 40 Bøndergaarde med
Mennesker, Kreaturer og alt ud i Havet.
Udbrud fra en under Isen skjult Vulkan ved
Skeiðarárjökull foraarsager hyppige store
Oversvømmelser, men gør liden Skade, da de store
Sandstrækninger, som her adskiller Jøklerne
fra Havet, er helt ubeboede.
De islandske Vulkaner kan efter deres
Beliggenhed henføres til 10 Grupper. 1)
Vulkanerne paa Snæfellsnes; den største af disse er
Snæfellsjökull (1446 m), den er isdækket, men
har ikke haft Udbrud i historisk Tid. Det er
tvivlsomt, om nogen Vulkan i denne Gruppe
har haft Udbrud siden Landets Bebyggelse.
2) Vulkanerne paa Reykjanes; her findes mange
Kraterrækker og enkelte store Vulkaner, blandt
disse har Trölladyngja haft de fleste Udbrud,
5 i 14. Aarh., men har siden hvilet. Uden for
Reykjanes findes en meget virksom undersøisk
Vulkan ved Eldeyjar, der i historisk Tid har
haft 10 Udbrud. 3) Hekla med fl. omliggende
Kraterrækker. 4) Vulkanerne ved Fiskivötn V.
f. Vatnajökull; af de herværende Kratere har
mange en uhyre Størrelse, men man kender
intet Udbrud fra dem i historisk Tid. 5) Katla
med den nærliggende Eyjafjallajökull. 6)
Vulkanerne ved) Skaptá; til denne Gruppe hører
den førnævnte Kraterrække ved Laki, som
havde det voldsomme Udbrud 1783, samt den
store Vulkanspalte Eldgjá. 7) Vulkaner i den
sydlige Vatnajökull; den største af disse er
Öræfajökull, I.’s højeste Fjeld (2119 m), den
har haft 4 Udbrud; hertil hører ogsaa den
isdækkede Vulkan ved Skeiðarárjökull. 8)
Ódáðahrauns Vulkaner, blandt disse er Askja den
største og overgaar ogsaa alle andre isl.
Vulkaner; her findes ogsaa fl. Kuppelvulkaner, f.
Eks. Trölladyngja (1491 m) og Kollótta Dyngja
(1209 m). 9) Vulkanerne ved Mývatn, de mest
kendte hedder Leirhnúkur og Krafla, men
desuden findes en Mængde mindre Kraterrækker;
de herværende Vulkaner var især virksomme
1724—30, da de omliggende Bygder blev
frygtelig hærgede. 10) Vulkanerne paa det vestlige
Højland ved Langjökull og Hofsjökull, den
største af disse er Vulkanen Strýtur, der har
frembragt Lavamarken Kjalhraun.
Paa I. er Jordskælv meget almindelige,
især i de Egne, hvor de fleste Vulkaner findes.
Vulkanerne paa Sydlandet er knyttede til
Spalter fra SV. til NØ., paa Nordlandet fra S. til
N., og de danner saaledes en Halvkreds tværs
over Landet i de Egne, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
