Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Plante- og Dyreverden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stellaria media, Polygonum aviculare, Rumex
domesticus, der ofte opnaar en betydelig
Størrelse, o. fl. Høet fra den gødede Hjemmemark
(taða) gives til Køerne. Den udyrkede, tørre
Græsmark er dog endnu mere varierende;
Jordbunden kan være forsk., flad ell. tuet, og
desuden kan Beliggenheden o. m. a. Forhold
have Indflydelse paa Plantevækstens Karakter.
Udyrket Græsmark naar fl. St. over store
Strækninger, f. Eks. Skeið paa Sydlandet.
Gramineerne er her som oftest fremherskende
(Poa, Festuca, Aira, Agrostis, Phleum, Nardus),
men Juncaceer og Cyperaceer optræder ogsaa
i Mængde, mange Steder er Luzula-Arter,
Juncus balticus, J. trifidus og Kobresia scirpina
dominerende paa større Strækninger. 5)
Sumpede Strækninger (myrar) optager
meget store Arealer paa I. baade paa Lavlandet
og i Dalene samt paa de lavere liggende
Højflader. Plantevæksten bestaar her af forsk.
Halvgræsser; især er Carex cryptocarpa, C.
chordorrhiza, C. rariflora, C. canescens o. fl.
alm., samt Eriophorum angustifolium; paa
meget vaade Strækninger Menyanthes
trifoliata, Hippuris vulgaris, Myriophyllum,
Sparganium, Potamogeton, Equisetum etc. Engene i
Bygden benyttes til Høslæt, og Høet (úthey)
gives især til Faar og Heste. Moserne paa
Højlandet har et noget andet Udseende,
Eriophorum er her overvejende, og der findes
ejendommelige, aflange, meget store Tuer (rústir).
6) Mange Steder paa I. er Flyvesand
udbredt over store Arealer, som f. Eks. Hólsfjöll,
Meðalland, Rangárvellir og Land; her har
Plantevæksten ogsaa en særlig Karakter, Elymus
arenarius optræder i Mængde, mange Steder
forsk. Pilarter, endvidere Festuca rubra og
spredte Eksemplarer af Silene maritima og
Armeria maritima o. s. v. 7) Paa Sand- og
Grusstrækninger ved Kysten er
Halianthus peploides og Potentilla anserina de
almindeligste og mest karakteristiske Planter,
Stenhammeria maritima er hyppig, og nogle
Steder optræder Cakile maritima i Mængde (f.
Eks. i Trostansfjörður paa Vestlandet), i
Servogur farves store Strækninger ved Kysten gule
af Anthyllis vulneraria, der ellers ikke er alm.
8) Af alle Planteformationer paa I. optager
Fjeldmarken det største Areal, og det er
den, som giver den allerstørste Del af Landet
dets Præg. Nærmest Kysten, paa heldig
liggende Steder gaar den over til Urtemark med
tætstillet Dække af forsk. Plantearter, men
som oftest er Planterne saa spredte, at de
kun har liden Indflydelse paa Landskabets
Udseende. Fjeldmarkens Plantevækst, der
omfatter en stor Del af Landets Plantearter, kan
inddeles i mange Afdelinger efter
Jordbundsforholdene, idet Arternes Sammenstilling er
noget varierende; af saadanne Underafdelinger
kan nævnes Stenskred i Fjeldsider, lerede ell.
grusede Flader, Elvenes Grusterrasser,
Lavastrømme o. s. v. Naar man kommer højere til
Fjelds, bliver Arter og Individer færre og mere
spredte, og i Plateauets højere Dele ses kun
enkelte forkrøblede Planter med lange
Mellemrum; som nogle af de mest haardføre kan
nævnes Armeria maritima, Silene maritima og
Polygonum viviparum, de findes næsten alle
Vegne i spredte Eksemplarer i de indre
Ødemarker. I Fjeldmarken nær Kysten er Dryas
octopetala og Silene acaulis de mest
iøjnefaldende; i Fjeldsiderne er Alchemillaer og
Saxifragaceer alm., paa Flodernes Grusaflejringer
ses ofte store røde Pletter af Chamænerium
latifolium. Lavastrømme udmærker sig ved en
stor Rigdom paa Bregner, her findes ogsaa en
Mængde Lichener, og mange Lavastrømme er
tilhyllede af et tykt Mosdække. Lerede
Sandflader er som oftest gennemkløvede af en
Mængde Sprækker; ned i dem fyger Grus og
Smaasten, og i Ly af dem trives forsk.
Planter, som Dryas, Draba, Arabis, Potentilla aurea
o. a. Ved de varme, alkaliske Kilder, der i
stort Antal findes spredte over hele I., er der
ofte en ejendommelig Plantevækst, bestaaende
af Hydrocotyle vulgaris, Plantago major,
Polygonum Persicaria o. fl. Ved Svovlkilder vokser
som oftest næsten ingen Planter; ved
Svovlkilder i Bjarnarflag ved Mývatn og ved Gunna
paa Reykjanes vokser dog Ophioglossum
vulgatum, der ikke findes andre Steder. Det er
ejendommeligt for I., at der paa Husenes
Græstørvtage og Vægge findes en særlig
Plantevækst, der er forsk. i forsk. Dele af Landet;
paa Sydlandet er f. Eks. Matricaria inodora
alm. paa Husene, men paa de nordligste
Halvøer er Husene ofte tæt bevoksede med
Cochlearea. Rhodiola rosea plantes ofte i Væggene.
De fleste alm. Plantearter er udbredte over hele
Landet, kun enkelte er ejendommelige for
særskilte Landsdele; saaledes er Campanula
rotundifolia og Saxifraga aizoides alm. udbredte
i Østlandet, men meget sjældne andre Steder.
M. H. t. forsk. Spørgsmaal vedrørende I.’s
Flora henvises til Litteraturfortegnelsen.
(Litt.: O. Hjaltalin, »Islenzk grasafræði«
[Kbhvn 1830]; Chr. Grønlund, »I.’s Flora«
[Kbhvn 1881]; Samme, »Karakteristik af
Plantevæksten paa I.« [»Naturhistorisk
Forenings Festskrift«, Kbhvn 1884]; Samme,
»Bidrag til Oplysnings om I.’s Flora« [»Botanisk
Tidsskrift«, 14. Bd, samt fl. Afh. i ældre
Aargange]; E. Rostrup, »Bidrag til I.’s Flora«
[»Botanisk Tidsskrift«, 16. Bd]; H. F. G.
Strömfelt, »I.’s kärlväxter, betraktade från
växtgeografisk och floristisk synpunkt« [»Öfversigt
af kongl. sv. Vetenskaps Akademiens
Förhandlingar«, 1884 Nr 8]; Stefán Stefánsson,
»Fra I.’s Væxtrige« [»Videnskabelige
Meddelelser fra Naturhist. Forening i Kbhvn«, 1890,
1894, 1896]; Samme, »Flóra Íslands« [Kbhvn
1901]; Helgi Jónsson. »Studier over
Øst-Islands Vegetation«, »Optegnelser fra Vaar- og
Vinterexkursioner i Øst-I.«, »Bidrag til Øst-I.’s
Flora« [»Botanisk Tidsskr.«, 19. og 20. Bd];
Samme, »Flora og Vegetation paa
Snæfellsnes« [»Bot. Tidsskr.«, 22. Bd, og »Vidensk.
Medd. fra naturhist. Foren.«, 1900]; Samme,
»Vegetationen i Syd-I.« [»Bot. Tidsskr.«, 27.
Bd]; Samme, The marine algæ of Iceland
[»Bot. Tidsskr.«, 24. og 25. Bd]; Samme, »Om
Algevegetationen ved I.’s Kyster« [Kbhvn 1910];
The Botany of Iceland. Edited by L.
Kolderup-Rosenvinge and E. Warming. Vol. I. [Kbhvn
1912-18]).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
