Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Plante- og Dyreverden) - Island (Havstrømme, Isforhold, Klima)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vegne. Af spiselige Krebsdyr findes norsk
Hummer (Nephrops norvegicus) ved Vestmannøerne
og Pandanus Bonnieri ved Østkysten. Limnoria
lignorum gør stor Skade paa Træværk i Broer
og Havne paa Sydvestkysten. I Ferskvand
findes Lepidurus samt Dafnier i stor Mængde. Af
polychæte Børsteorme kendes for Tiden 138
Arter; forsk. Nereidæer er meget hyppige, og
af Rørorme fl. Arter af Slægterne Serputo,
Spirorbis, Pectinaria og Terebella; Sandormen
er ogsaa meget alm., og Regnorme optræder
alle Vegne i Mængde; af Bændelormene er
Ekinokokken særdeles berygtet, da den er en alm.
Sygdomsaarsag hos Befolkningen og ofte
medfører Døden. Af Bløddyr kendes 2—300 Arter.
Blæksprutter driver undertiden i Hobetal op
paa Kysten og bruges som Agn for Torsken,
enkelte kæmpemæssige Blæksprutter er ogsaa
nogle Gange drevne i Land. Af Land- og
Ferskvandsmuslinger findes forsk. Arter af Pisidium,
Lymnæa, Succinea, Vitrina, Pupa, Planorbis,
Helix, Limax o. s. v. Af skalbærende Havsnegle
findes mange Arter; de almindeligste Slægter
ved Kysten er: Buccinum, Fusus, Natica,
Littorina, Lacuna, Purpura, Trophon, Tritonium,
Trochus, Tectura, Chiton o. s. v., af Muslinger
endvidere: Cyprina, Astarte, Tellina, Saxicava,
Mya, Cardium, Modiolaria, Mytilus, Pecten. Af
Pighudede kendes forsk. Arter Søpølser,
Søpindsvin og Søstjerner, 8 Arter Ascidier, forsk.
Gopler, Ribbegopler, Havsvampe o. s. v.; af
Hydroider kendes 90 Arter; men om alt dette
er vore Kundskaber endnu meget
ufuldstændige. (Litt.: Eggert Olafsson, »Rejse
gjennem I.« [Sorø 1772]; N. Mohr, »Forsøg til
en isl. Naturhistorie« [Kbhvn 1786]; F. A. L.
Thienemann og G. B. Günther, »Reise
in I.« [Leipzig 1827]; B. Gröndal, »Um
náttúru« I.’s« [Kbhvn 1874]; J. Steenstrup,
»Den opr. isl. Landpattedyrfaunas Karakter«
[»Vidensk. Medd. fra Naturh. Forening«, 1867];
Fr. Faber, »Prodromus der isländischen
Ornithologie« [Kbhvn 1822]; Samme, »Über das
Leben der hochnordischen Vögel« [Leipzig
1826]; B. Gröndal, »Islenzkt fuglatal« [Skýrsla
nátturufræðisfjelagsins i Reykjavik 1895]; F.
Faber, »Naturgeschichte der Fische I.’s«
[Frankfurt a. M. 1829]; B. Gröndal, »Islenzkt
fiskatal« [Skýrsla náttúrufræðisfjelagsins i
Reykjavik 1891]; O. Mørch, Faunula molluscorum
Islandiæ [»Vidensk. Medd. fra Naturhist.
Forening«, 1868]; O. Staudinger, »Reise nach
I. zu entomologischen Zwecken unternommen«
[»Stettiner entomologische Zeitung«, 18. og 20.
Aarg. 1857 og 1859]; H. Krabbe,
»Helminthologiske Undersøgelser i Danmark og paa I.«
[»Vidensk. Selsk. Skr«, 5. Rk., VII, 1865]; J.
Schmidt, »Fiskeriundersøgelser ved I. og
Færøerne« [Kbhvn 1904]; Bjarni
Sæmundsson, »Oversigt over I.’s Fiske« [Kbhvn 1909];
Samme, »Bidrag til Kundskaben om de isl.
Hydroider« [»Vid. Medd. fra Naturhist.
Forening i Kbhvn« 1902 og 1911]; Samme,
»Bidrag til Kundskaben om I.’s polychæte
Børsteorme« [»Vid. Medd. Naturh. Foren.«, 1918] o.
s. v.; B. Hantzsch, »Beitrag zur Kenntniss
d. Vogelwelt I.’s« [Berlin 1905]; H. Schlesch,
»Fauna der isländischen Land- und
Süsswasser-Mollusken« [»Nyt Mag. f. Naturvid.«, Kria
1917]; A. v. Klinckowström, »Über die
Insekten und Spinnenfauna I.’s und der
Færöer« [»Arkiv för zool. Vet. Akad.«, Sthlm 1913].
Desuden findes nogle Noticer og Oplysninger
om isl. Dyr spredte i fl. Smaaafhandlinger og
i Bøger og Afh. om andre Emner).
Th. Th.
Havstrømme, Isforhold, Klima.
Om Havstrømmene ved I. kan det i
Alm. siges, at S.- og V.-Kysten beskylles af
forholdsvis varmt Vand fra Atlanterhavet, N.- og
Ø.-Kysten derimod af koldt Vand. Det varme
Vand i Danmarksstrædet V. f. I.
(»Irmingerstrømmen«) sender en mindre Gren forbi
Nordvestlandet, og denne relativt varme Strøm bøjer
derefter mod Ø. langs I.’s N.-Kyst, hvor den
imidlertid afkøles og derfor bliver tungere end
det her forekommende kolde, men mindre salte
Vamd fra Polarhavet. Irmingerstrømmens
østlige Gren gaar derfor neden under det kolde
Polarvand og fortsætter N. om I. som
Understrøm og har som saadan endnu kunnet
paavises ud for den nordlige Del af I.’s Ø.-Kyst,
medens det øverste Vandlag her bestaar af en
fra Havet N. f I. kommende Strøm af koldt
Vand (»den østislandske Polarstrøm«).
Temp. af Havets Overflade er
følgelig ret forsk. ved I.’s Kyster; i Jan. er
Havoverfladens Temp. saaledes omkr. 0° paa
Nordkysten (Grimsey) og Østkysten (Papey), men 4°
ved Vestmanø. I Apr. er Havets Temp. omtr.
7° ved Vestmanø, 4 1/4° ved Stykkisholm, men
kun omkr. 1° ved N.- og Ø-Kysten. I Juli har
Havets Overflade en gennemsnitlig Temp. af c.
10° saavel ved Stykkisholm som Vestmanø,
medens der ved Grimsey er 6—7°, ved Papey 5—6°.
De her skitserede Temperaturforhold i
Havet ændres betydeligt, naar Polarisen
optræder ved I.’s Kyster. Ved Polarisen menes paa
I. den Drivis, som fra den østgrønlandske
Polarstrøm undertiden føres ned mod I., som oftest
antagelig af vedholdende nordlige ell.
nordvestlige Vinde. Polarisens Optræden ved I. er yderst
uregelmæssig, saaledes at der ikke kan siges
noget almindeligt hverken m. H. t., hvor ofte
den forekommer, Stedet, hvor den først viser
sig, ell. Tidspunktet, da den indtræffer. I
forrige Aarh. har der vist sig Is et ell. andet Sted
ved Kysterne i 80 Aar, men oftest har Isen
kun forekommet en kort Tid og haft ringe Bet.,
men i 24 Aar, altsaa gennemsnitlig hvert 4. Aar,
opholdt den sig ved Kysten i over 4 Maaneder,
og i 3 Aar i nævnte Aarh. har Isen opholdt sig
ved I.’s Kyster mellem 7 à 8 Maaneder.
Som oftest kommer Isen i Jan.—Marts, og
den viser sig hyppigst først ved Kap Nord,
hvorefter den driver Ø. paa med Strømmen
langs I.’s Nordkyst; undertiden fylder den
Fjorde og Bugter, undertiden driver den langs
Landet, saaledes at Trafikken kan foregaa
uhindret. Ofte og navnlig, naar der optræder store
Ismasser ved Nordkysten, driver Isen forbi
Langanes og blokerer Østkysten, ja, man har
endog Eksempler paa, at Isen har fortsat langs
Sydkysten helt til Vestmanø, hvilket dog hører
til Sjældenhederne, og kun er indtruffet i de
allerstrengeste Isaar. I enkelte Tilfælde har Isen
først vist sig ved Østkysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
