Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 555 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Havstrømme, Isforhold, Klima)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paa Vestkysten kommer Polarisen meget
sjældent, undtagen ved den allernordligste Del,
hvor Isafjord undertiden fyldes af den, men
ned forbi Patricksfjord vides Isen ikke at have
ligget til Land i de sidste 200 Aar; om det
strenge Isaar 1695 skriver Thoroddsen i »Ymer«
1884, at Drivisen omsluttede hele Landet
undtagen Snefellsnes (det yderste Punkt paa
Halvøen mellem Faxebugt og Bredebugt), saa at
man fra de højeste Fjelde ikke kunde se aabent
Vand. Ligesom det Tidspunkt, da Isen viser
sig, er meget variabelt — den kan indtræffe fra
Decbr—Maj — saaledes kan der heller ikke
siges noget om, hvornaar den igen forsvinder
udover, at man har Eksempler paa, at Isen i
de strengeste Isaar er blevet liggende ved I.’s
Kyster indtil Slutn. af Aug. I saa Fald skyldes
dens Forsvinden antagelig, at den er smeltet
bort, men ofte føres Polarisen af Vind og Strøm
bort fra I.’s Kyster for at tilintetgøres i det
aabne Hav.
J. N. Nielsen.

Klimaet har en oceanisk Karakter, i hvert
Fald langs Kysterne, og — som man kunde
vente efter Beliggenheden — er det en
Overgangsform mellem tempereret og arktisk
Klima. Sommeren er kølig og Vinteren mild; dog
kan sidstnævnte være meget kold, naar der i
længere Tid hersker nordlige Vinde, og
Polarisen blokerer Kysterne. Storm, Nedbør og
Taage forekommer hyppigt. De klimatiske
Elementer varierer betydeligt mellem de forsk. St.
langs Kysten og kan paa samme Sted variere
stærkt fra Aar til andet. Indlandets Klima er
betydeligt forsk. fra Kysternes, men er i øvrigt
meget lidt kendt; af forsk. Omstændigheder kan
man dog slutte, at det maa være langt mere
kontinentalt end ved Kysterne; navnlig er
Vinteren og Foraaret langt koldere end ved
Kysterne.

Af talrige Haandskrifter gennem mange Aarh.
mener Thoroddsen at kunne paavise, at I.’s.
Klima ikke har forandret sig siden Øens første
Kolonisation 874.

Det gennemsnitlige Lufttryk er paa
Sydvestlandet c. 755 mm og paa Nordøstlandet c.
756 mm. Lufttrykket er til alle Aarstider.

Lufttrykkets aarlige Gang, mm.

	Vestmanø	Akureyri
Jan	749,3	750,7
Febr.	751,9	753,3
Marts	753,1	755,6
April	756,3	758,5
Maj	760,4	761,5
Juni	759,4	759,4
Juli	757,3	757,8
Aug	756,7	757,9
Sept	754,4	755,5
Okt	754,5	755,9
Nov	750,9	753,9
Dec	748,1	750,6

gennemsnitlig lavest SV. f. I.; i de fleste af
Aarets Maaneder findes dog et andet mere ell.
mindre udpræget Lufttryksminimum Ø. og NØ.
f. Landet. De lave Lufttryk bevæger sig
hyppigst S. f. Landet med Retning fra V. mod Ø.
ell. NØ.; undertiden passeres dog ogsaa
Danmarksstrædet af lave Lufttryk med Retning fra
S. mod N. Da I. ligger tæt ved Hovedbanerne
for de lave Lufttryk, der passerer den nordlige
Del af Atlanterhavet, er Lufttrykket underkastet
baade store og hyppige Forandringer. Særlig er
Barometerfald til meget lave Stande
karakteristiske for Landet; i de 3 Vintermaaneder,
Decbr-Febr., i hvilke Lufttrykket gennemgaaende er
mest variabelt, er Barometerstanden i et Døgn
lavere end 710 mm. De absolutte Ekstremer er
for Stykkisholm 789 og 700 mm, for
Vestmanøerne 789 og 699 mm, for Reykjavik 789 og 697
mm, for Berufjord 789 og 705 mm og for
Akureyri 789 og 708 mm.

De fremherskende Vindretninger ses
af hosstaaende Tabel, der angiver
Vindhyppigheden i %:

	N.	NØ.	Ø.	SØ.	S.	SV.	V.	NV.	Stille
Vestmanø	13	3	23	9	8	10	8	4	22
Papey	6	24	4	6	8	15	4	23	10
Grimsey	8	18	20	16	4	5	12	7	10
Stykkisholm	3	18	20	16	11	10	7	3	12

Østlige og nordøstlige Vinde er de hyppigste,
og kun ved Østlandet (Papey) forekommer der
hyppigt NV.-Vinde. Den aarlige Variation i
Vindhyppigheden er ubetydelig; Vindstille er
dog hyppigere om Sommeren end til de andre
Aarstider.

Vinden blæser gennemsnitlig med frisk til stiv
Kuling. Storme er, som man maatte vente,
meget hyppige om Vinteren, især ved Øst- og
Vestkysten; Papey har saaledes aarlig
gennemsnitlig 75 Dage med Storm, hvoraf de 49 om
Efteraaret og Vinteren, Stykkisholm 65
Stormdage, hvoraf de 40 om Efteraaret og Vinteren.
Ved Papey blæser 49 % af alle Storme fra
NV.; ved Stykkisholm er 60 % af alle Storme
Nordøststorme. Nordvest- og Nordøststorme
indtræffer hyppigst med stigende Barometer og
bringer da om Vinteren Frost, medens Sydøst-
og Sydveststorme oftest indtræffer ved faldende
Barometer og ledsages af mildt Vejr. Stormene
opstaar ofte temmelig pludseligt, og det er
ikke ualmindeligt, at en Storm naar sin fulde
Styrke paa mindre end 1 Time; men den kan
ogsaa lægge sig lige saa hurtigt. De hurtige
Forandringer i Vindens Styrke skyldes ikke
alene den Omstændighed, at Centrum for de
lave Lufttryk passerer tæt forbi Landet;
mange af de pludseligt optrædende Storme er
lokale Fjordvinde; de blæser oftest stødvis og har
en føhnagtig Karakter.

Aarets Middeltemperatur er c.
4°—5° langs Sydkysten, c. 2°—3° langs Øst- og
Vestkysten og c. 1 1/2° langs Nordkysten.
Forskellen i Middeltemp. mellem den varmeste og
koldeste Maaned er meget lille overalt langs
Kysten. Ligesom i de øvrige Polarlande
indtræffer paa Nordlandet den strengeste

Middeltemperatur.

	Stykkisholm	Vestmanø	Berufjord	Grimsey	Möðrudal
Jan.	÷ 2,2	1,3	÷ 1,2	÷ 2,0	÷ 7,4
Febr	÷ 2,7	1,3	÷ 1,5	÷ 3,0	÷ 7,1
Marts	÷ 2,3	1,4	÷ 1,7	÷ 3,6	÷ 6,7
Apr.	0,8	4,0	1,0	÷ 1,2	÷ 2,2
Maj	4,3	6,3	3,7	1,7	2,6
Juni	7,8	9,0	6,8	5,5	8,3
Juli	9,7	10,6	8,5	7,0	9,7
Aug.	9,2	10,2	8,3	6,8	7,0
Septbr	6,8	8,2	6,6	5,7	4,0
Oktbr	3,2	5,1	3,3	2,5	÷ 1,4
Novbr	0,5	3,0	1,1	0,0	÷ 4,7
Decbr	÷ 1,3	1,2	÷ 1,0	÷ 1,3	÷ 6,8
Aaret	2,8	5,1	2,8	1,5	÷ 0,4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>