Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Befolkning, Næringsveje m. m.) - Island (Forfatning og Forvaltning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor de fleste isl. Præster fik deres
Uddannelse, nogle studerede dog altid ved Univ. i
Kbhvn og gør det endnu. Siden Univ. i
Reykjavik blev stiftet ved L. af 30. Juli 1909 ved en
Sammensmeltning af de tre tidligere
Fagskoler, Præsteseminariet, Lovskolen og den med.
Skole, uddannes Præsterne ved det teol.
Fakultet. De fleste Kirker paa I. er byggede af
Træ, nogle faa af Sten, enkelte gl. Kirker af
Græstørv og Træ er dog endnu tilbage.
Oplysningen bl. den isl. Almue er forholdsvis
god, skønt Skolevæsenet p. Gr. a.
Naturforholdene og den spredte Befolkning endnu er i sin
Barndom og ikke saa udviklet som i andre
nordiske Lande. Faste Almueskoler findes kun
i Handelspladser, Fiskerlejer og i de tættest
beboede Landsogne, ellers maa man hjælpe sig
med Vandrelærere og Hjemmeundervisning.
Tidligere foregik Undervisningen udelukkende
i Hjemmet. Nu er Skolevæsenet ordnet ved L.
af 22. Novbr 1907. I Købstæder fandtes 1917 5
større Børne- og Almueskoler, i andre
Skoledistrikter 48 faste Børneskoler, desuden var
Landet delt i 177 Undervisningsdistrikter, 149
af dem brugte Vandrelærere, i 19 havde
Skolekommissionerne Tilsyn med Undervisning i
Hjemmene, men i 9 var der endnu intet
offentligt Tilsyn med Undervisningen. Den pligtige
Skolealder er fra 10 til 14 Aar, men før er
Hjemmene ved Lov forpligtede til at have
undervist Børnene i Læsning og Skrivning.
Almueskolevæsenet styres siden 1908 af en
Skoleinspektør i Reykjavik, hvor der ogsaa findes
et Seminarium for Skolelærere, stiftet 1907.
Foruden de egl. Almueskoler fandtes 1917 18
faste Ungdomsskoler, et Slags
Fortsættelsesskoler for unge Mennesker over 14 Aar.
Landskassens Tilskud til Almueskolevæsenet i
Skoledistrikterne var 1917 30000 Kr, til
Vandrelærerne 20000 Kr, til Fortsættelsesskoler 14500 Kr.
Af Fagskoler findes foruden de tre førnævnte
Landbrugsskoler en Navigationsskole, samt en
Maskinistskole i Reykjavik, 3 tekn. Skoler i
Akureyri, Seydisfjord og Reykjavik, og en
Handelsskole i Reykjavik. Endvidere findes
Kvindeskoler i Reykjavik og paa Blönduós og
Husholdningsskoler i Reykjavik, Akureyri og
Isafjord. Forberedelsen til den højere
Undervisning besørges af den højere Almenskole
(Latinskolen) i Reykjavik og af to Realskoler paa
Akureyri og i Havnefjord. Univ. i Reykjavik
blev som før nævnt stiftet 1909 og begyndte
sin Virksomhed 1911. Univ. har kun 4,
endnu temmelig ufuldstændige Fakulteter, det
teol., jur., med. og filos. Til det teol. Fakultet
hørte 1917 to Professorer og en fast Docent,
til det jur. tre Prof. og ingen Docenter, til det
med. to Prof. og 9 ekstraordinære, til Dels
ulønnede Docenter, til dette Fakultet er
knyttet en Röntgen-Institution. Til det filos.
Fakultet hører kun to Prof., den ene i I.’s Sprog og
Kulturhistorie og den anden i Filosofi,
endvidere er der fra 1919 Professorat i isl. Historie
og en Docent i klassiske Sprog, endvidere to
ekstraord. Docenter. Antallet af Universitetslærere
var saaledes 1917 24 i det hele. De, der vil
studere Filologi, Naturvidenskaber, Polyteknik
o. s. v. maa rejse til Kjøbenhavns Universitet,
hvad for Resten ogsaa mange Studerende fra
de andre Fakulteter gør for at faa en
fuldkomnere og fyldigere Uddannelse. Islændernes
gl. Privilegium til Regens- og
Kommunitets-Stipendierne blev ophævet ved Forbundsloven
af 2. Decbr 1918,
Skønt man i andre Lande i Alm. kun kender
den klassiske Oldtids-Litt., saa er den nyere
Litt. ogsaa af Bet., thi gennem alle Aarh. har
der været en stærk litterær Virksomhed paa I.,
og Læselysten hos Landalmuen har altid været
stor; Bøger og Aviser har derfor i Forhold til
Befolkningens Størrelse en meget stor
Udbredelse og Afsætning. Isl. Bøger og Tidsskrifter
trykkes ogsaa i de isl. Kolonier i Kbhvn og
Winnipeg i Kanada, hvor der ogsaa udgives
isl. Blade. 1915 udkom paa Islandsk 27
Tidsskrifter og 38 Aviser, hvoraf dog kun 2
Dagblade (i Reykjavik), de fleste Blade udgaar
ellers 1 à 2 Gange om Ugen og nogle kun een
Gang om Maaneden. Den største Bogsamling
paa I. er Landsbiblioteket i Reykjavik, stiftet
1818; det havde 1917 97200 Bd trykte Bøger og
730O til Dels meget værdifulde Haandskrifter.
Haandskriftsamlingen har en meget stor Bet.
for I.’s alm. Historie, Kultur- og
Litteraturhistorie i de senere Aarh., og kun en lille
Brøkdel af Haandskrifterne er blevet benyttet ell.
udgivet. Latinskolen har ogsaa en anselig
Bogsamling i en særskilt Bygning, bygget for en
testamentarisk Gave af Englænderen Kelsall;
desuden findes 4 Amtsbiblioteker og 11—12
Folkebiblioteker. I Reykjavik findes endvidere
et Landsarkiv, en Oldsagssamling og en
naturhistorisk Samling. Af Selskaber til
Videnskabens og Folkeoplysningens Fremme kan især
nævnes: »Det isl. litterære Selskab«
(Bókmentafjelag), »Det isl. Litteratursamfund« (Hið
islenzka fræðafjelag} i Kbhvn, »Den hist.
Forening« (Sögufjelagið) i Reykjavik,
»Folkevennernes Selskab« (Þjóðvinafjelag),
»Oldsagsselskabet« i Reykjavik (Fornleifafjelag), »Islandsk
Naturhistorisk Forening«, »Islandsk
Haveselskab« o. s. v.
Th. Th.
Forfatning og Forvaltning.
A. Forfatning. I. Oversigt over
nuv. Forfatnings Historie. De
nugældende Hovedlove for I.’s Forfatning er:
Forfatningslov for I.’s særlige Anliggender af
5. Jan. 1874, Forfatningslov af 3. Oktbr 1903
om Forandring i Forfatningslov for I.’s særlige
Anliggende af 5. Jan. 1874, og Forfatningslov
af 19. Juni 1915 om Forandring i
Forfatningslov for I.’s særlige Anliggender af 5. Jan. 1874
og Forfatningslov 3. Oktbr 1903 samt
Dansk-isl. Forbundslov af 30. Novbr 1918. 1. Jan.
1921 traadte »Forfatningslov for Kongeriget I.«
af 18. Maj 1920 i Kraft.
Den danske Konge modtog af det isl. Folk
1662 Enevælden over I. Ved Enevældens
Ophævelse i Danmark havde ogsaa Islænderne
Ret til at faa igen Myndigheden over deres
Anliggender. Det kgl. Tilsagn om fri Forfatning
gjaldt saavel Undersaatterne paa I. som i
Danmark; ved kgl. Reskr. 23. Septbr 1848 fik
Islændingerne Løfte om. at de i en egen
Forsamling paa I. vilde blive hørte om de nødvendige
Grundbestemmelser om Landets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
