Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Forfatning og Forvaltning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men kun Halvdelen kan komme til at deltage
i Paadømmelsen af en Sag, idet den Tiltalte
skal udskyde 8 og Anklageren 7 af de
lovbefalede Dommere. I Tilfælde af at de
undlader at rydde Retten, udskyder Formanden
ved Lodtrækning ligesaa mange, som der
skulde udryddes. Af de 15 Dommere skal
mindst 2 af de lovbefalede og 10 af de valgte
Dommere overhøre hele Sagens Aktion og
Defension og deltage i Paadømmelsen, for at
Dommen er lovlig.
Ved L. 6. Oktbr 1919 er den kgl.
Landsoverret ophævet ved Aarets Udgang og den danske
Højesterets dømmende Magt i islandske Sager
afskaffet. I St. f. er fra 1. Jan. 1920 oprettet en
Højesteret for I. i Reykjavik. Den bestaar
af 5 Medlemmer. Til Højesteret appelleres de
Sager, som paakendes af Underretterne i
Landets forskellige Domssysler. Samme Lov
omordner ogsaa Synodalretten, der
herefter bliver Højesteret for gejstlige Sager i
St. f. tidligere en Overret. Synodalretten
bestaar af 5 Dommere, Justitiarius og de 2
ældste Assessorer i Højesteret samt to
Teologer, som Justitiarius udnævner. Mindst 5
Dommere skal deltage i Paadømmelsen af hver Sag
i Højesteret. Hvis Justitiarius bliver forhindret,
skal den ældste Assessor træde i hans St. Hvis
en Assessor forhindres, træder en af de
juridiske Professorer i hans St.
Siden 1. Jan. 1920 er der altsaa kun 2
Instanser paa I., idet Sagerne nu appelleres fra
Underretterne direkte til Højesteret. En
Underret findes i hvert Syssel og hver Købstad,
og bestaar af en Dommer, Sysselmand ell.
Byfoged ell. Politimester. Paa I. er 24 Domssysler
(Jurisdiktioner), 17 Sysler og 7 Købstæder, men
vedk. Sysselmænd er i 5 Købstæder ogsaa
Byfogder. I Misgerningssager, hvor Straffen drejer
sig om Dødsstraf, skal Underdommeren tage 4
Meddommere. I Søsager dømmer
Underdommeren med 2 søkyndige Mænd som
Meddommere. Første Instans i gejstlige Sager er
Provsteretten, som bestaar af Provsten
og Stedets Underdommer. Af andre
Specialretter bør endnu nævnes Markeskelsretten
bestaaende af Underdommeren og 4 tilkaldte
Meddommere, som paakender Sager om
Jordejendomme, navnlig deres Grænser.
Ved Retterne virker Sagførere og
Overretssagførere, hvoraf fl. nu bliver
Højesteretssagførere; deres Beskikkelse bliver afhængig af en
Prøve for Retten. Paa Landet findes der i
Reglen ikke juridisk uddannede Sagførere. I
Efterforskningen af Forbrydelser bistaas Domstolene
af Repstyrerne paa Landet og af Politiet i
Købstæderne. Alle Underretsdommere med
Undtagelse af Byfogden i Reykjavik er ogsaa
Politimester hver i sit Distrikt.
VIII. De borgerlige og kommunale
Rettigheder. Den isl. Forfatning
indeholder lgn. Bestemmelser om de Rettigheder, der
tilkommer Borgerne, som den danske Grundlov.
B. Forvaltning. I.
Centralforvaltningen. I Spidsen for Statens Forvaltning
staar Kongen med 3 Ministre som de ansvarlige
Ledere. Kongen har en isl. Kabinetssekretær,
som ogsaa er isl. Statsraadssekretær. Hver
Minister bestyrer den af ham underlagte Gren
af Administrationen, for hvis Ledelse han er
ansvarlig.
1. Justits- og
Undervisningsministeriet, hvorunder hører den civile og
kriminelle Retspleje, Strandingsvæsenet, Familie-
og Arveretssager, Altingsvalgene, Udgivelse af
Regeringstidende, Sundhedsvæsenet,
Kirkevæsenet, Undervisningsvæsenet (med Undtagelse af
Landbrugsskoler, Husholdningsskoler, Industri-
og Handelsskoler), Biblioteker og Landsarkivet,
Nationalmuseet, Videnskab og Kunst.
2. Nærings- og
Samfærdselsministeriet, hvorunder hører Næringssager som
Landvæsenet, hermed indbefattet
Landbrugsskoler og Dyrlægevæsenet, Fiskeriet, Handel,
Søfart, Bank- og Sparekassevæsenet, Industri,
Industri- og Handelsskoler, Forsikringsvæsenet
med Undtagelse af Sygeforsikring,
Kommunalvæsenet og Fattigvæsenet, Tilsyn med
offentlige Jordejendomme, Vejvæsenet, Postvæsenet
og Telefon- og Telegrafvæsenet.
3. Finansministeriet, hvorunder
hører Landets hele Finansvæsen, Statsbudget og
Statsregnskab, Statskassen, Statsaktiverne og
Statsgælden, Pensionsvæsenet, Skatte- og
Toldsager, det statistiske Kontor samt Skibes
Maaling og Registrering.
Hvert af Ministerierne bestaar af et Kontor
med een Kontorchef i Spidsen, som paa egen
Haand afgør de mindre vigtige Sager, men
ellers refererer dem for vedk. Minister, som
enten selv kan afgøre dem paa egen Haand,
ell. forelægger dem for Kongen i Statsraadet
ell. gennem Kongens Kabinetssekretær. I
Spidsen for det statistiske Kontor staar en særskilt
Kontorchef. Hver Kontorchef har Assistenter
og Skrivere til Hjælp.
I Kjøbenhavn har I.’s Ministerium et
Ekspeditionskontor, siden 1920 et Gesandtskab.
II. Lokalforvaltningen. Ved
Amtmandsembedernes Ophævelse 1904 afskaffedes
Melleminstansen i I.’s Administration, og den
har næppe vundet noget derved.
Sysselmændene, Byfogderne og Politimestrene staar nu
direkte under Justitsministeriet. I. deles i 20
Sysler, hvoraf 5 (Skaftafellssyssel,
Þingeyjarsyssel, Ísafjarðarsyssel, Barðastrandarsyssel og
Húnavatnssyssel) i kommunal Henseende er
tvedelte, medens 2 er forenede til en
Sysselkommune og 6 af de mindre er forenede to og to
til et Embede, saa Sysselmændenes Antal er
17. Desuden er der 7 Købstæder (Reykjavik,
Akureyri, Ísafjörður, Seyðisfjörður,
Hafnarfjörður, Vestmannaeyjar og Siglufjörður),
hvoraf Reykjavik nu har baade en særskilt
Byfoged og Politimester. Siglufjord har en
Politimester, som ogsaa er Byfoged, medens de vedk.
Sysselmænd er Byfogder i de øvrige Købstæder.
Sysselmændene og Byfogderne er,
foruden at være Dommere, Underøvrighed,
Politimestre, med Undtagelse af Byfogden i
Reykjavik, Retsskrivere, Skifteforvaltere,
Auktionsforvaltere, Skatte- og
Toldoppebørselsembedsmænd.
Syslerne inddeles i Kommuner, Repper
(ang. tidligere Tid, se Hreppur), hvis Antal
nu er 202. I Spidsen for hver Rep, paa een
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
