Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Forfatning og Forvaltning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afstemningen. De enkelte Punkter afgøres med
simpel Stemmeflerhed, hvorimod der til Vedtagelse
af et Lovforslag i dets Helhed, med Undtagelse
af Finans- og Tillægsbevillingslovforslag,
udfordres mindst 2/3 af de afgivne Stemmer. Naar
et Lovforslag er færdigt fra Altinget, sendes
det til Ministeriet til at forelægges Kongen til
Stadfæstelse i det isl. Statsraad. Har Kongen
ikke stadfæstet det inden næste ordentlige
Alting, er det bortfaldet. Kongen har absolut
Veto; dog vil det nu ikke ofte ske, at Kongen
nægter en af Altinget vedtaget Lov Stadfæstelse;
under Forhandlingerne i Altinget vil derimod
Regeringen modsætte sig de Lovforslag, som
den finder uheldige og saaledes faa dem
standset.
Det vigtigste Lovforslag i hver ordentlig
Altingssamling er Forslaget til Finanslov,
som altid forelægges af Regeringen i nederste
Afdeling, straks efter at Altinget er sat.
Herved faar nederste Afdeling Hovedindflydelse
paa Finanslovens Indhold. Det samme gælder
m. H. t. Tillægsbevillingslove. Da Altinget
træder sammen saa længe, før det ny Finansaar
begynder (ved Nytaar), er der ikke Fare for,
at en Finanslov ikke forinden er vedtaget. For
at revidere Statsregnskabet vælger det
forenede Alting ved Forholdstalsvalg 3 Revisorer, for
kritisk at gennemgaa Landsregnskabet; derpaa
forelægges dette Altinget i Form af Lovforslag
om Godkendelse af Landsregnskabet.
I særdeles paatrængende Tilfælde kan
Kongen, naar Altinget ikke er samlet, udstede
foreløbige Love paa egen Haand (Forfatningens
§ 24). Disse Love maa ikke stride imod
Forfatningen og altid forelægges det næste Alting,
uden hvis Bekræftelse de bortfalder. Foreløbig
Finanslov maa ikke udstedes, hvis der af
Altinget er vedtaget en Finanslov for
Finansperioden.
Forslag til Forandring i ell. Tillæg til
Forfatningsloven kan fremsættes saavel paa
ordentlig som paa overordentlig Alting. Vedtages det
i begge Afdelinger, opløses Altinget straks af
Kongen, og ny almindelige Valg udskrives. Hvis
Forslaget da vedtages uforandret i begge
Afdelinger, og det stadfæstes af Kongen, er det
Forfatningslov. Hvis Altinget vedtager en
Forandring paa den dansk-islandske Forbundslov,
skal den forelægges alle Vælgerne til
Godkendelse ell. Forkastelse, og skal Afstemningen
være hemmelig. Dette gælder ogsaa § 58 om
Folkekirken, hvis der ved Lov bliver gjort
Forandring paa Kirkens Forfatning.
VI. Den udøvende Magt. Som
Indehaver af den udøvende Magt repræsenterer
Kongen Staten udadtil. Da I. ingen Hær ell.
Flaade har, er der ikke Tale om
Krigserklæring ell. andre folkeretlige Tvangsmidler fra
I.’s Side. Kongen slutter Traktater med andre
Stater: dog kan han ikke uden Altingets
Samtykke indgaa nogen Forpligtelse, som
indeholder Afstaaelse ell. Servitut paa Land- ell.
Søomraadet ell. vilde medføre Forandringer af
de bestaaende statsretlige Forhold
(Forfatningens § 17). Kongen har den højeste Magt i
alle Statens Anliggender, er hele den indre
Statsforvaltnings Overhoved, men han udøver
Magten gennem Ministeriet. Han drager
Omsorg for Lovenes Bekendtgørelse og
Fuldbyrdelse, udsteder de dertil fornødne
Anordninger og fatter de dertil fornødne Beslutninger.
Han udnævner og afskediger Ministrene,
bestemmer deres Antal og Forretningernes
Fordeling imellem dem. Han besætter alle
Embeder, forsaavidt dette ikke ved særlig
Hjemmel er overdraget Ministeriet ell. andre
Myndigheder. Han kan ligeledes afskedige de af
ham ansatte Embedsmænd, der dog, naar de
afskediges af en dem utilregnelig Grund, har
Krav paa Pension efter de gældende
Pensionslove (Pensionsl. 4. Marts 1904 afløste Anordn.
31. Maj 1855). Han kan ogsaa forflytte de af
ham ansatte Embedsmænd, undtagen
Dommere, uden deres Samtykke, dog saaledes at
de ikke derved taber i Embedsindtægter, og
at der gives dem Valget mellem saadan
Forflyttelse og Afsked med Pension efter de alm.
Regler. Kongen meddeler dels umiddelbart dels
gennem vedkommende Regeringsmyndigheder
Bevillinger og Undtagelser fra Lovene i
Overensstemmelse med de Regler, som hidtil har
været gældende. Kongen kan bestemme, at
Tiltale ikke skal rejses, og han kan benaade for
idømt Straf. Dog kan han ikke benaade
Ministrene uden med Altingets Samtykke for de
dem af Landsretten idømte Straffe.
VII. Den dømmende Magt er hos
Domstolene, og ingen andre Statsmyndigheder
kan blande sig i deres Domsafgørelse. Den
dømmende Magts Ordning kan kun fastsættes
ved Lov. Domstolene er berettigede til at
paakende ethvert Spørgsmaal om
Øvrighedsmyndighedens Grænser. Dommerne har i deres
Kald alene at rette sig efter Loven. De
udnævnes af Kongen, og Justitsministeren har
Tilsyn med, at de opfylder deres
Embedspligter, og har eventuelt Tiltaleret overfor dem.
De Dommere, som ikke har administrative
Embedsforretninger, kan ikke afsættes uden
ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske,
uden for de Tilfælde, hvor en Omordning af
Domstolene finder St. Dog kan den Dommer,
der har fyldt sit 65. Aar, afskediges, men uden
Tab af Indtægter.
Ved L. 20. Oktbr 1905 blev oprettet en særlig
politisk Domstol, Landsretten (landsdómur)
der paadømmer de Sager, som Altinget
anlægger mod Ministrene. Den bestaar af 6 Jurister,
nemlig de 3 Dommere i Landsoverretten (nu 3
Dommere i Højesteret) og 3 af Landets ældste
jur. Embedsmænd, der ikke har Sæde i
Altinget og ikke er ansat i Ministeriet, samt af
24 valgte Medlemmer. Ethvert Sysselnævn og
enhver Bybestyrelse vælger i alt 72 Mænd, som
er i Alder mellem 35 og 60 Aar, og som
opfylder de øvrige Fordringer, der stilles for at
være valgbar til Landsretten. Af disse 72
udskyder Altingets øverste Afdeling 24. Det
forenede Alting udtager derpaa ved Lodtrækning
2 Tylvter, som er Dommere i Landsretten,
medens de, der er tilbage, bliver Suppleanter
for at tage Sæde i Retten, hvis nogen af de
valgte Dommere afgaar ved Døden, mister sin
Valgbarhed ell. faar Forfald. Saaledes kommer
Landsretten til at bestaa af 30 Medlemmer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
