- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
571

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Finansvæsen) - Island (Retsvæsen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kr. Af Udgiftsposterne 1910 gik 64000 Kr. til
Fattigvæsenet, 60OO0 Kr. til Kommuneskoler,
20000 Kr. til Vejvæsenet, 71000 Kr. til
Vandledninger, 407000 Kr. til Gas- og
Elektricitetsværker, 69000 Kr. til Renter og Afdrag, 11500
Kr. til Politiet, 8300 Kr. til Sundhedsvæsenet,
6000 Kr. til Gadebelysning, 6000 Kr. til
Brandvæsen. Nu (1920) er Købstædernes Budget,
navnlig Reykjaviks, steget til det flerdobbelte.
Reykjaviks Indtægter for 1920 anslaas til 2196000
Kr. (hvoraf kommunal Skat 1670000 Kr.) og
Udgifterne til 2096000 Kr.

Sysselkassernes samlede Regnskab for 1910
balancerede med 164000 Kr. Deres største
Indtægt er fra Repperne; deres største Udgift er
til Vejvæsenet 42000 Kr.; til Sundhedsvæsen
gik 19000 Kr.
B. Th. M.

Retsvæsen.

De første isl. Love, Úlfljótslovene, der
blev udarbejdede c. 924—927 og vedtagne
vistnok 929 paa en fælles Forsamling paa
Þingvellir, da Altinget oprettedes, var ikke
nedskrevne. Meget omfattende har disse Love
derfor næppe været, men paa den anden Side har
de heller ikke været af noget ubetydeligt
Omfang, da de fleste af Fristatens Institutioner
har deres Oprindelse fra dem, og de saaledes
maa have indeholdt de grundlæggende
Bestemmelser for Fristatens indre Ordning. I den flg.
Tid udvikledes en frodig Lovgivning, men først
1117 blev det vedtaget paa Altinget, at Landets
Love skulde nedskrives af en Kommission, og
at denne skulde gøre Forslag til alle saadanne
ny Love, som den fandt bedre end de gl. Love.
Den flg. Vinter (1117—18) blev Drabsafsnittet
og meget andet af Lovene nedskrevet og
sanktioneret af det næste Alting (se Bergþórr
Hrafnsson
og Hafliðaskrá). Omtr.
1123 blev Kristenretten nedskreven. Dette
Nedskrivningsarbejde har utvivlsomt givet
Anledning til fl. ny Lov, ligesom Nedskrivningen er
bleven fortsat, og fl. Lovhaandskrifter omtales.
Disse findes nu ikke, men derimod haves fra
Midten af 13. Aarh. ell. lidt senere meget
omfattende Lovsamlinger ell. Lovhaandskrifter,
der ved en fælles Betegnelse kaldes Grágás;
i sit væsentligste Omfang bestaar den af det
Lovgivningsstof, som har været til Stede 1117.
Skønt nogle Love fra Fristatens senere Tid,
efter c. 1150, kendes, har denne Tid dog ikke
været nær saa frodig paa Lovgivningens
Omraade som den tidligere Tid. Det i Grágás
opbevarede Drabsafsnit minder mest om
Sagatiden og hidrører hovedsagelig fra den;
Kristenretten er endvidere i det væsentlige den
samme som den, der nedskreves omtr. 1123,
og bærer heller ikke Præg af de hierarkiske
Bestræbelser i Slutn. af 12. og Beg. af 13.
Aarh. Fristatens Lovgivning, der i fl.
Henseender staar langt over andre Folks samtidige
Lovgivning, udviklede sig frit og selvstændigt,
skønt den var noget beslægtet med den norske
og fjernere beslægtet med den øvrige nordiske
og germanske Lovgivning, men heri skete der
snart stor Forandring, efter at I. tabte sin
Selvstændighed. Grágás blev afløst af en tarvelig
norsk Lovbog, Járnsiða, dog ses den ikke
formelig at være bleven ophævet. Hvor der
ingen Bestemmelser fandtes i Járnsiða, har man
derfor i Beg. rettet sig efter Grágás. 8 Aar
senere (1281) afløstes Járnsiða af en mere
omfattende og bedre affattet Lovbog, Jónsbók.
I denne Tid blev ogsaa den gl. Kristenret
afløst af Biskop Arni Þorláksson’s
Kristenret
, som med Undtagelse af faa
Kapitler om ikke anerkendte kirkelige Sager blev
vedtagen paa Altinget 1275. Baade Jónsbogen
og Arni’s Kristenret danner Grundlaget for I.’s
senere Lovgivning, men de er efterhaanden
begge blevne meget forandrede og for fl. større
Stykkers Vedk. afløste ved nyere Love. De
første Forandringer af Jónsbogen skete
allerede ved Retterbøderne af 15. Juli 1294, 23.
Juni 1305 og 14. Juni 1314, og i den flg. Tid
undergik den enkelte Forandringer, dels ved
kgl. Forordninger, der forelagdes Altinget, dels
ved Altingsvedtægter, der stundom forelagdes
Kongen til Stadfæstelse. Ved Reformationen
tabte Kirken sin Selvstændighed, og Staten fik
den lovgivende Myndighed ogsaa paa det
gejstlige Omraade. Christian III’s Kirkeordinans
afløste nu for største Delen Arni’s Kristenret;
Frederik II’s Ægteskabsordinans indførtes ved
Frd. 2. Juni 1587 og Christian IV’s
Kirkeordinans for Norge ved Frd. 29. Novbr 1622.
Samtidig gjorde den Tendens sig stærkere gældende
hos de danske Konger at indføre danske ell.
norske Love paa I. For at en Lov var bindende
for I., skulde den kundgøres paa Altinget;
skønt Regeringen ofte indskærpede dette, blev
det dog ikke altid overholdt af selve
Regeringen, og hertil bidrog meget den Forvirring,
der opstod i Praksis, navnlig efter at
Embederne besattes med juridisk uddannede Mænd
fra Kjøbenhavn’s Univ. Tiden fra c. 1730 til c.
1840 kan m. H. t. den isl. Lovgivning betegnes
som den store Forvirringsperiode. Regeringen
vidste ikke, hvilke Lovbud der var blevet
meddelt Gyldighed paa I. og hvilke ikke. Hertil
bidrog ogsaa meget, at ingen alm. Kodifikation
kom i Stand for I.’s Vedk., saaledes som
Regeringen tænkte paa allerede 1688, og i hvilket
Øjemed den foretog fl. Skridt (1719, 1732, 1760,
1793 og 1800). I Tilfælde, hvor man i Landets
egne Love troede ikke at finde anvendelige
Bestemmelser, greb man til norske ell. danske
Love, og Regeringen saa sig stundom nødt til
at støtte dette. Saaledes erklærede den ved
Reskr. 2. Maj 1732 og 19. Febr 1734, at norske
Lov kunde følges i Processen og en Del af
Strafferetten, indtil den ny isl. Lovbog blev
færdig; men Lovbogen udkom aldrig, og senere
(2. Juni 1747, 17. Febr 1769, 17. Novbr 1786, 13.
Juni 1787) blev fl. Stkr af norske Lov gjort
gældende paa I. Dog bevarede de fra Grágás
hentede Afsnit i Jónsbogen, ɔ: navnlig
Afsnittene om Landvæsenet og ogsaa til Dels om
Fattigplejen, deres opr. isl. Karakter. Mere
ordnede Tilstande indtraadte først efter, at
Altinget ved Frd. 8. Marts 1843 var genoprettet,
mien siden Altinget ved Forfatningen af 5. Jan.
1874 fik lovgivende Myndighed for Landets
særlige Anliggender, til hvilke henregnes baade
Landets særlige Forfatning og Forvaltning
samt dets civile og kriminelle Lovgivning, har
den isl. Lovgivning igen faaet mere national

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free