Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Retsvæsen) - Island (Mønt, Maal og Vægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karakter, naar der bortses fra visse enkelte
Love, hvor Fællesbestemmelser er nødvendige,
ell. danske Love har tjent som Forbillede,
saaledes f. Eks. L. af 13. Decbr 1895 om Skibes
Registrering og L. af 26. Oktbr 1893 om
Sønæring samt endvidere Vekselloven af 13. Jan.
1882, der indførte de nordiske Veksellove paa
I. Efter at Ministeriet 1904 blev flyttet til
Reykjavik, navnlig medens H. Hafstein første Gang
var Minister, har Produktionen af Love været
overordentlig stor; i alt er der i Aarene 1905—
1919 vedtaget 602 Love. Under Verdenskrigen
har Lovgivningen gjort vidtgaaende Indgreb i
det økonomiske Livs Frihed. (Litt.: Jon
Arnesen, »Historisk Indledning til den islandske
Rettergang« [Kbhvn 1762]; Konrad
Maurer, »Die Entstehung des isländischen Staats
und seiner Verfassung« [München 1852];
samme, »Island« [München 1874]; samme, »De
nordgermamiske Retskilders Historie« [Kria
1878]; samme, »Vorlesungen über
Altnordische Rechtsgeschichte, Band II—V« [Leipzig
1908—10], hvoraf hele 4. og 5. Bd behandler I.’s
Statsret og Strafferet og Retsvæsen i
Fristatstiden; Vilh. Finsen, »Den isl. Familieret
efter Grágás«, trykt i »Annaler for nord.
Oldkyndighed« 1849—50; samme, »Om de isl.
Love i Fristatstiden«, trykt i »Aarh. f. nord.
Oldkyndighed og Hist.« 1873; samme, »Om
den oprindelige Ordning af nogle af den isl.
Fristats Institutioner« [Kbhvn 1888]; A.
Kempe, »Studier öfver den isländska juryn enligt
Grágás« [Lund 1885]; K. v. Amira,
»Nordgermanisches Obligationenrecht« II Bd [Leipzig
1895]; Andreas Heusler, »Das Strafrecht
der Isländersagas« [Leipzig 1911]. Den
islandske Lovgivning efter Fristatstiden er i
videnskabelig Henseende som et uopdyrket Felt;
den er hverken bleven systematiseret ell.
gjort til Genstand for nogen samlet
Fremstilling. Siden en Lovskole 1908 blev
oprettet i Reykjavik, er der dog udkommet nogle
Lærebøger. Før den Tid fandt der ingen
Undervisning Sted i islandsk Ret undtagen i Kirkeret
ved Præsteskolen i Reykjavik; derfor udgav
Jón Pjetursson, »Kirkjurjettur« [Reykjavik
1863; omarbejdet 2. Udg. 1890]. Af ældre Skr
kan nævnes Páll Vidalin, »Skýringar yfir
Fornyrði Lögbókar« [Reykjavik 1854]; Svein
Sölvason, »Tyro Juris eður barn i lögum«
[Kbhvn 1754; 2. Udg. 1799]; samme, »Det
islandske jus criminale« [Kbhvn 1776];
Magnus Stephensen, Commentatio de legibus,
quae jus Islandicum hodiernum efficiunt [Kbhvn
1819]; samme, »Handbók fyrir hvörn mann«
[Leirárgörðum 1812]; samme, »Sætta-Stiptanir«
og »Forlikunar-Málefni« [Viðey 1819]; samme,
»Ransókn Íslands gyldandi Laga um
Legorðsmál« [Viðey 1821]; af nyere Skr
»Lögfræðingur«, udgivet af Páll Briem, 1.—5. Aargang
[Akureyri 1897—1901]; Einar Arnórsson,
»Dómstólar og rjettarfar á Íslandi« [R.vik
1911]; samme, »Íslenskur kirkjurrettur«
[R.vik 1912]; Lárus H. Bjarnason,
»Íslensk stjórnlagafræði« [Reykjavik 1913]; Jón
Kristjánsson, »Íslenskur sjórjettur«
[R.vik 1910]; samme, »Íslenskur
kröfurjettur« [R.vik 1914]; Udgaver af de
middelalderlige Love og Breve, se Art. Grágás,
Járnsíða, Jónsbók, Kristinréttr og
Diplomatarium Islandicum. Udførlig Bibliografi
over den ældre isl. Retslitteratur haves i
Halldór Hermannsson, Islandica IV [Ithaca,
N. Y. 1911]. Senere Love, Anordninger,
Resolutioner, offentlige Kundgørelser og Breve er
udgivne i Magnus Ketilsson, »Kgl.
Forordninger og aabne Breve 1448—1730«, I—III
Del [Rappsö 1776-78; III Del Kbhvn 1787];
»Lovsamling for Island 1096—1874«, udgivet af
Oddgeir Stephensen og Jón
Sigurðsson o. fl. I-XXI Bd [Kbhvn
1853-89] »Tiðindi um stjórnarmálefni Íslands
1854—75« I—III [Kmhöfn 1864—75].
»Regeringstidende for Island« [»Stjórnartiðindi fyrir Island«],
Afdeling A og B, begyndte Sommeren 1874, er
Fortsættelse af det foregaaende og udgives af
den islandske Regering. En Samling af de
gældende Love er »Lagasafn handa alþyðu« I—VI
Bd [1672—1909], udg. af M. Stephensen,
Jón Jensson og Jón Magnússon
[R.vik 1890—1910]. Om Lovforslagenes
Behandling i Altinget maa søges i »Alþingistíðindi«
[siden 1845]. En Mængde Domme og
Oplysninger om Retsvæsenet er i »Alþingisbækur« fra
Altinget i Tiden 1570-1800 [R.vik 1912 o. flg.].
Mange Landsoverretsdomme blev efter 1819
offentliggjorte i Bladene, men først 1873 udkom
en særskilt Samling af Landsoverrets- og
Højesteretsdomme i isl. Sager, »Dómasafn
1873«, udgivet af nogle Mænd i Reykjavik.
Siden 1875 er udgivet en fortsættende Samling
af Domme, »Landsyfirrjettardómar og
Hæstarjettardómar i islenskum málum«. Endvidere
udgives f. T. en saadan Samling for 1802—73).
B. Th. M.
Mønt, Maal og Vægt.
I. har Mønt fælles med Danmark. Derimod
udsteder Landsbanken i Reykjavik Sedler til
et Beløb af 750000 Kr, men forøvrigt har
Islands Bank Retten til at udstede Sedler paa I.
Ved Frd. 18. Juni 1784 indførtes de i
Danmark og Norge brugte Maal og Vægt, der
siden kan siges at være de samme i I. som i
Danmark. Dog er der enkelte Ting, der endnu
har holdt sig fra den ældre Tid af og kan
betegnes som særlige for I.; saaledes hvad
Længdemaal angaar þingmannaleið, der
betyder en Tingmands Dagsrejse og er = 37 1/2
km; endvidere angaaende Vægt, vætt (Vægt)
= 8, i den nyeste Tid ogsaa = 10, fjórðungar
(Fjerdinger) = 40 ell. 50 kg, idet en Fjerding
er = 5 kg, samt endelig som Maal, hvor
fjórðungur er = c. 10 l. Her kan endvidere
bemærkes, at ved Siden af Værdiberegningen i
Penge bruges endnu den gl. Værdiberegning i
landaurar (Landøre), hvorefter hundrað á
landsvisu (hundrede paa Landsvis) er = 6 vættir
(Vægte) = 120 álnir (Alen) = 240 fiskar
(Fiske). En vætt er = 20 Alen. Alle Gaarde paa
I. er endnu i Ny Jordebog, der ved Ford, 1.
Apr. 1861 traadte i Kraft 6. Juni 1862,
vurderede til Hundreder Alen; fl. Produkter sælges
stundom endnu paa Landet efter denne
Værdiberegning. Ved L. 16. Novbr 1907 om metrisk
System for Maal og Vægt blev det bestemt, at
Metersystemet skulde indføres paa I. for Maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
