Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uheldigt det vilde være ikke at have fælles
Love og en fælles Forsamling, hvor Sager
mellem Folk fra de forsk. Dele af Landet kunde
afgøres. For at forberede dette rejste den
ansete Landnamsmand Úlfljótr, der i c. 20
Aar havde været bosat paa I., til Norge. Baade
han og de fleste andre Landnamsmænd
stammede fra det vestenfjeldske Norge; derfor
valgte han Gulatingslovens Retsvedtægter som
Forbillede. 3 Aar efter vendte han tilbage til
I. med de Love, som han med Bistand af sin
Morbroder, Þorleifr den spage, havde
udarbejdet (c. 927). Úlfjót’s Fostbroder Grimr
geitskör berejste hele I. for at udvælge et
heldigt St. til et fælles Ting. Hans Valg faldt
paa Sletten N. f. den store Indsø i Bláskógar
(Blaaskove), i den sydl. Del af Landet. Saavel
dette St., Þingvellir, som hele Egnen og
Indsøen fik Navn af Altinget. Her blev
Úlfljót’s Love vedtagne paa en fælles
Forsamling og Altinget oprettet. Dermed var
Úlfljót’s lovgivende Virksomhed fuldendt, og en
Lovsigemand blev valgt 930.
Lovsigemandens Embede, hans og Godernes Forsamling,
Lovretten, og en Altingsdomstol
blev stiftede samtidig med Altingets Oprettelse.
Dengang blev ogsaa Godernes Antal fastsat;
de fik tillige en bestemt verdslig Myndighed,
der gjorde dem til Grundpillerne i den isl.
Samfundsordning. Landet blev inddelt i 12
Tingkredse (þing), dog uden geografiske
Grænser; i hver Tingkreds skulde der være 3 Goder
ell. 36 i hele Landet. Endvidere blev der
oprettet Ting i hver Tingkreds; de afholdtes om
Foraaret af alle 3 Goder i Forening; disse Ting
kaldtes Vaarting (várþing) efter den Aarstid,
i hvilken de blev afholdte.
II. I. som selvstændig Stat eller
Fristatstiden 930—1262. »Der har
næppe fundets noget Samfund, der i Forhold til
sin Størrelse har haft saa mange store Ætter,
saa megen Højbyrdighed, saa meget fornemt
Blod som det islandske i de første
Aarhundreder efter Landets Bebyggelse« (Sars). Hele
I.’s Historie er præget heraf, navnlig
Sagatiden (söguöldin, 930—1030), der kaldes
saaledes, fordi saa mange Sagaer omhandler
Begivenheder fra denne Tid; dette er de egl. isl.
Slægtssagaer. Sagaerne fortæller om enkelte
mærkelige Mænd, Høvdinger og Ætter ell. om
Tildragelser enten i visse Egne af Landet ell.
paa Altinget. Tiden er særlig rig paa
Begivenheder, der vidner om Indbyggernes Energi og
Haardførhed, Idrætter og Kløgt, Stolthed og
Stridbarhed, der stundom udarter til Raahed,
men Sagatidens Historie er i sin Helhed
nærmest forsk. Bygders og Slægters Historie; den
former sig meget sjældnere som en
Statshistorie, hvilket hidrører fra, at Islændingerne ikke
oprettede nogen udøvende Centralstyrelse i
Landet. De, som havde forladt deres Hjem og
Ejendomme for at blive fri for den centrale og
alt under sig tvingende Kongemyndighed,
kunde ikke bekvemme sig til i deres ny Land at
oprette nogen Regering i Lighed med denne.
Derfor findes der ingen sammenhængende
Hovedtraad i I.’s Historie i Sagatiden; den er
som mange omtr. lige lange Traade, der kun
af og til knyttes sammen for igen at skilles ad
og spredes. Sammenknytningspunktet var
Altinget, hvor Folk fra hele Landet samledes.
Lovretten havde nogen udøvende Magt den
Tid, Altinget var samlet, men ellers var det en
privat Sag at besørge det meste af, hvad i en
moderne Stat paahviler Administrationen, med
Undtagelse af, at Goderne, som var de
suveræne Høvdinger, hver i sit Godedømme
(goðorð), skulde træde til, naar ingen privat
Mand fandtes, der var pligtig til at forfølge
ens Ret. For øvrigt havde Lovretten den
lovgivende Myndighed og Domstolene den
dæmmende; Goderne sad i Lovretten og udnævnte
Dommere, men dømte ikke selv. Saaledes kom
den væsentlige Magt og Indflydelse til at hvile
hos omtr. 50 Høvdinger, men hver eneste
Mand, der var pligtig til at betale
Tingrejselønsafgift, kunde komme til at øve nogen
Indflydelse paa Lovgivningen og til at fungere som
Dommer.
Af Begivenheder, der angik hele Landet,
kan nogle Forandringer af Forfatningen samt
Grønlands Opdagelse og Bebyggelse og
Kristendommens Indførelse fremhæves.
For at gøre Forfølgelsen af Drabssager
lettere blev det bestemt, at hvis Sagens Parter
hørte til forsk. Tingkredse, men var fra samme
Landsfjerding, skulde Sagen anlægges ved et
fælles Fjerdingsting, medens Parter fra
forsk. Fjerdinger førte deres Sager paa
Altinget. Denne Forandring paa Værnetingsreglen
gav Anledning til, at Landet blev delt i 4
Fjerdinger, thi nu skulde Fjerdingsting
stiftes. I hver Fjerding skulde være 3
Tingkredse ell. Tinglag, undtagen i Nordfjerdingen,
hvor Tinglagene blev 4. Saaledes blev nu
Goderne 39, men Nordlændingerne skulde dog
ikke have større Indflydelse end de andre
Fjerdingsmænd; derfor blev det bestemt, at
Goderne fra de 3 andre Fjerdinger skulde vælge
een Mand fra hvert Tinglag til Lovretten, for
at 12 Mænd fra hver Fjerding skulde faa Sæde
i Lovretten; hiver af dem skulde igen udnævne
2 Bisiddere, saa at Lovretten nu kom til at
bestaa af 145 Medlemmer (efter de 2
Bispedømmers Oprettelse af 147). Fjerdingstingene
kom imidlertid ikke til rigtig at trænge
igennem, men blev ogsaa fuldstændig overflødige,
da der, sandsynlig ved en Deling af
Altingsdomstolen, kort efter opstod Fjerdingsdomstole
(se Fjórðungsdómr) paa selve Altinget.
Omtr. 1005 blev endnu en ny Domstol oprettet
paa Altinget, Femterretten, et Slags
Højesteret, hvis Stiftelse gav Anledning til
Anerkendelsen af 12 ny Godedømmer, der
deltog i Udnævnelsen af Dommere i Femterretten,
men ikke fik Sæde i Lovretten.
Fra Landnamstiden af havde man paa I.
vidst, at der fandtes Øer og Land V. f. I. For
at opsøge dette Land sejlede Eiríkr rauði
fra Breiðifjorden 982 og opdagede
Grønland. Efter at have undersøgt det i 3 Aar
vendte han tilbage til I. for at forberede dets
Bebyggelse. 986 tog han igen til Grønland for
at bosætte sig der tilligemed fl. af sine
Landsmænd. Der opstod nu en isl. Nybygd med en
Tingforsamling efter isl. Mønster og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
