Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ismael - Ismaelitter - Ismail (By) - Ismail (Vicekonge af Ægypten) - Ismailia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsk. Folk ell. Oaser i den arab. Ørken. -
Muhammed overtog de jødiske Sagn om I. og
betragtede ham som sit Folks Stamfader,
hvorfor han spiller en Rolle i Islams Legender;
saaledes var han Abraham behjælpelig med at
bygge Kacba’en, og det var ham, ikke Isak, som
Abraham skulde ofre. 2) I. er Navn paa fl.
Personer i det gl. Test., bl. a. I., Netanja’s
Søn, en Efterkommer af David, der 586 f. Kr.
myrdede den af Nebukadnesar indsatte
Statholder Gedalja i Mispa tillige med hans Mænd
(2. Kong. 25).
J. P.
Ismaelitter, 1) Israelitternes Betegnelse
for de nordarabiske Stammer, se Ismael. 2)
muhammedansk Sekt i Middelalderen. Af de
Anskuelser, der mødtes i at betragte
Værdigheden som Imam (s. d.) knyttet til Kalifen Ali’s
Slægt, var der en Retning, der særlig hæftede
sig ved den syvende i Rækken, Ismail ibn
Djafar. Paa Grundlag af dette Syvtal
dannedes der, med Indblanding af alskens mystiske
og fantastiske Elementer, en Teori om, at der
i Verdenshistorien var optraadt i alt 7 store
Profeter, »Forkyndere«, nemlig Adam, Noah,
Abraham, Moses, Jesus, Muhammed og endelig
Muhammed ibn Ismail, der blev skudt ind paa
Faderens Plads; hver af disse Forkyndere
havde sin Hjælper (Moses - Aron, Jesus -
Petrus, Muhammed - Ali), der var sin
Periodes Imam og efterfulgtes af seks andre,
indtil der kom en ny Forkynder. For at faa alt
dette til at passe, anvendtes en vidtgaaende
allegorisk Fortolkning af Koranen, hvorved
Islams klare Simpelhed fuldstændigt
udviskedes. Politisk Bet. fik I., da dens Stormester
Said 902 begav sig til Ægypten, hvor han, idet
han antog Navnet Ubajdallah, proklamerede
sig som Efterkommer af Ali og Profetens
Datter Fatime og grundlagde Fatimidernes
Dynasti. Senere dannede Hasan ibn Sabbâh med
Udgangspunkt fra I. Assassinernes
hemmelighedsfulde Organisation, der i
Korstogsperioderne fik stor Bet.; de forsvandt, da
Mongolerne i Midten af 13. Aarh. erobrede den
største Del af Vestasien. (Litt.: Silv. de Sacy,
Mém. sur la Dynastie des Assasins [1809]; J.
v. Hammer, »Gesch. der Assasinen«
[Tübingen 1818]; Quatremère, Notice hist. sur
les Ismaéliens i »Fundgruben des Orients«, IV;
Defrémery, Nouvelles recherches sur les
Ismaéliens [Paris 1855]; St. Guyard,
Fragments rel. à la doctrine des I. [1874] og Un
grand maître des Assasins [1877]).
J. Ø.
Ismail By i det østlige Rumænien,
Bessarabien, ved Kilia, den nordligste af
Donau-Deltaets Arme, har (1914) 85600 Indb. I. er en
livlig Handelsstad og udfører Korn, Uld,
Huder o. a. Landbrugsprodukter. Det var forhen
en vigtig tyrkisk Grænsefæstning, der blev
erobret af Russerne 3 Gange i 18. Aarh. (1770,
1790 og 1791) og ved Freden i Bukarest 1812
kom under Rusland. 1856 ved Paris-Freden
afstodes I. sammen med en Del af Bessarabien
til Moldau, og Fæstningsværkerne sløjfedes.
1878 kom Byen atter under Rusland, men
tilfaldt efter Verdenskrigen Rumænien.
G. Ht.
Ismail, Vicekonge af Ægypten 1863-79, f.
31. Decbr 1830 i Kairo, d. 2. Marts 1895 i
Konstantinopel. Han var Søn af Ibrahim Pasha,
blev til Dels uddannet i Frankrig og vendte
hjem efter Faderens Død 1849. Han brugtes
1855 i en diplomatisk Sendelse til Frankrig og
blev derefter Medlem af Statsraadet; var 1861
Regent i Said’s Fraværelse og arvede 18. Jan.
1863 Herredømmet i Ægypten. Han viste nu
stor Iver for at indføre europæiske
Indretninger (Jernbaner, Telegrafer, Dampskibsfart paa
Nilen, Brolægning og Gadebelysning i de to
Hovedstæder, Alexandria og Kairo) og for at
fremme Handelen og Bomuldsavlen, dog
nærmest af egennyttige Hensyn; thi Folket
trykkedes med haarde Skatter og Tvangsarbejde, og
til Pragtbygninger og kostbare Fester
udfoldede han lige saa stor Ødselhed som andre
østerlandske Despoter (holdt fransk Opera ved
Siden af et stort Harem). 31. Maj 1866
udvirkede han hos Sultanen, at Herredømmet blev
arveligt i hans Slægt efter Førstefødselsretten
(i St. f. den gl. muselmandske Arvefølge til den
ældste i Slægten), og indrettede derefter en
Slags Folkerepræsentation for Ægypten, som
dog ikke fik synderlig Indflydelse. Juni 1867
blev hans Myndighed betydelig udvidet, og han
selv fik Titelen »Kediv« (Vicekonge) til Løn for
den Hjælp, han havde ydet Sultanen under
Opstanden paa Kreta; tidligere var han kun
»Vali« (Statholder). Hans Ønsker var siden
rettede paa at vinde fuld Uafhængighed, og
han foretog derfor betydelige Rustninger;
ligeledes tog han i Foraaret 1869 Anledning af
Sues-Kanalens Fuldendelse til at besøge Vest-
og Mellemeuropa og knytte personlig
Forbindelse med Hofferne, samt optraadte ved
Kanalens Aabning i Novbr s. A. som Ægyptens egl.
Hersker over for de fyrstelige Gæster,
Kejserinde Eugénie, Kejser Frants Josef og
Kronprins Frederik af Preussen. Dette vakte stærk
Mistanke hos Sultanen, og I. nødtes til at
indskrænke sin Hær, overlade Sultanen de
indkøbte Panserskibe og formelt indrømme ham
et Tilsyn med Landets Forvaltning. Derimod
lykkedes det ham Juni 1873 ved store
Bestikkelser til de tyrkiske Statsmænd at faa sin
Myndighed yderligere udvidet, dog imod at
paaføre Landet en betydelig forhøjet Tribut
(12 3/4 Mill. Kr.). Ligeledes sendte han 1877 en
Hjælpehær i Krigen mod Rusland. Han
udstrakte 1874 sin Magt over Darfur og senere
»ver det østlige Sudan lige til de store Nilsøer,
men førte 1872—77 en uheldig Krig med
Abessinien. Pengeforlegenhed nødte ham i Novbr
1875 til at sælge sine Aktier i Sues-Kanalen til
England, men Købesummen (72 Mill. Kr.) var
ikke stor nok til at klare hans Gæld, og han
kom 1878 helt under engelsk-fransk
Formynderskab. Da han søgte at frigøre sig herfor og
paa egen Haand vilde nedsætte Renterne af
Statsgælden, blev han 26. Juli 1879 afsat af
Sultanen, medens hans Søn Tevfik blev hans
Efterfølger. Han drog nu til Italien med en
Aarpenge af 900000 Kr., men bosatte sig 1887
ved Bosporus i Nærheden af Konstantinopel
efter at have faaet sin Aarpenge omsat i
Godser.
E. E.
Ismailia [izm’ilia], 1) ægypt. By i Ørkenen
Ø. f. Deltaet, ved Bredden af »Krokodillesøen«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
