Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ismailia - Ismark - Ismaskine - Ismejeri - Ismene - Ismenios - Ismenos - Ismid - Ismi-Dagan - Ismir - Ismælkeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Birket-el-Timsah) og ved Sues-Kanalen, 72
km NNV. f. Sues og 75 km S. f. Port-Said.
Med begge Byer er I. forbunden med Jernbane
(til Port-Said smalsporet). I. anlagdes 1863 af
Ferdinand de Lesseps og var i fl. Aar
Midtpunkt for Arbejderne paa Sues-Kanalen. I Beg.
maatte alt Drikkevand hentes fra Nilen paa
Kamelryg, hvilket kostede Selskabet 40000 Kr
om Ugen; men det varede kun saa længe, indtil
Lesseps havde udbedret den gl.
Ferskvandskanal fra Nilen, der bragte rigeligt fersk Vand
først til I. og siden til Sues. Ogsaa Port-Said
forsynes med Drikkevand ved en Ledning fra I.
I., der anlagdes med brede Gader med Alleer
af Træer, blomstrede hurtig op. En af de. tre
nygrundede internationale Domstole fik Sæde i
I., et Palads for Kediven opbyggedes o. s. v.
1874 havde I. 4000 Indb., men 1877 udbrød der
ondartede, smitsomme Sygdomme, Febre o. l.
i I., hvorfor Domstolen flyttedes til Al-Mansura,
og de fleste Indb. forlod Byen. Grunden hertil
var Infiltration i Sandet fra den Vandingskanal,
som omgiver Byen, og den fra denne
Forsumpning stammende usunde Fordunstning.
Befolkningen sank hurtig til 1897 Indb. Siden har
man dog forstaaet at raade Bod paa Ulempen.
Sygdommene er standsede, og I. blomstrer
atter op, da fl. Varer nu udføres over I. ad
Sues-Kanalen, i St. f. at tidligere alt sendtes
over Alexandria. 2) et nyere Kvarter af Kairo
med brede, træbeplantede Veje og Villaer.
V. S.
Ismark bruges som Betegnelse for store,
flade Strækninger af Is, dannet paa Havet, ell.
om saadanne Ophobninger af delvis frossen Sne
som Grønlands Indlandsis.
J. P. R.
Ismaskine, se Kølemaskine.
Ismejeri, d. s. s. Ismælkeri.
Ismene var efter græske Sagn Datter af
Oidipos og Iokaste, Søster til Antigone. Efter
det ældre Sagn blev hun elsket af
Periklymenos, men paa Athena’s Tilskyndelse dræbt
af Tydeus. I Sofokles’ Tragedie Antigone er
hun som den mere blide og bøjelige Kvinde
Modstykket til den kraftige Søster.
H. A. K.
Ismenios (gr.), et i Theben anvendt
Tilnavn til Apollon; Navnet havde sin Oprindelse
fra Floden Ismenos. Den ismeniske Apollon’s
Tempel, det saakaldte Ismenion, i hvilket
der ogsaa fandtes et Orakel, var efter
Pausanias smykket med en af Kanachos forfærdiget
Cedertræsstatue af Guddommen.
H. A. K.
Ismenos (gr.), en Flod i Boiotien, der har
sit Udspring fra den ved Ismenios-Højen S. f.
Theben liggende Kilde Melia, i hvis
umiddelbare Nærhed den ismeniske Apollon’s Tempel
laa. Den løber igennem Theben, optager
Dirke og falder derefter ud i Søen Hylike. I
Mytologien er I. Amfion’s og Niobe’s ældste
Søn; efter at være ramt af Apollon’s Pileskud
styrter han sig, pint af Smerte, ud i den Flod,
der senere bar hans Navn
H. A. K. !
Ismid, Oldtidens Nikomedia, By i det
nordvestlige Lilleasien ved I.-Bugten, en Indskæring
fra Marmara-Havet, Station paa Jernbanen fra
Skutari til Angora og Koniah; 20000 Indb.,
hvoraf mange Kristne. Sæde for en gr. Metropolit
og for en armenisk Ærkebiskop. Kystskibsfart
og Skibsbyggeri.
M. V.
Ismi-Dagan, se Assyrien, S. 274.
Ismir, se Smyrna.
Ismælkeri er et Mælkeri, hvor
Flødeafsætningen foregaar efter Issystemet. Dette blev
angivet 1864 af Joh. Gust. Swartz, Ejer af
Hofgården ved Vadstena i Sverige. Den nymalkede
Mælk opsies saa hurtig som muligt efter
Malkningen i høje, cylindriske Spande, der stilles
i Vand, hvorefter der omkr. og imellem
Spandene pakkes en stor Mængde knust Is, saaledes
at Mælken hurtig kan blive afkølet. Jo
hurtigere Mælken kan blive kold, desto hurtigere
og fuldstændigere foregaar Flødeafsætningen.
Dette belystes i fortrinlig Grad ved Docent
Fjord’s Forsøg 1876—82, hvorefter Systemet i
Løbet af kort Tid indførtes paa mange større
og mindre Gaarde i alle de nordiske Lande og
tillige i de fleste af Byernes Mælkeforretninger.
I Beg. anvendtes som Vandbassiner de murede
Kummer, der paa mange Gaarde var blevne
indrettede for Vandmælkeriets Skyld; men ved
Forsøgene godtgjordes det, at Jordvarmen her
tærede for stærkt paa Isen, og at det er mere
økonomisk at anvende Træbassiner ell. Kar,
der, som vist paa hosstaaende Tegning, stilles
paa nogle c. 10 cm høje, løse Træstykker.
Spandene er af fortinnet Staalblik. De maa alle
være lige høje. Hyppigst er de 55 cm høje og
rummer 12 1/2—25 kg Mælk. Vand og Is uden
om Spandene maa staa mindst lige saa højt
som Mælken inden i Spandene, thi ellers vil
den øverste Fløde ikke blive hurtig nok
afkølet,, men afsætte noget Skind. Skumningen
udføres, som Regel efter 24—36 Timers
Flødeafsætning, med den næsten halvkugleformede
Skummeske af fortinnet Staalblik, som
Mejersken er afbildet med i højre Haand. Saavel
Fløden som Skummetmælken er, hvor der
anvendes Is i tilstrækkelig Mængde, fuldstændig
sød og meget holdbar, hvorfor Systemet er
særdeles formaalstjenligt for de Mælkerier, der
driver Mælkesalg til Husholdningsbrug, og man
ser det derfor stadig meget anvendt i Byerne,
medens det paa Landet nu de fleste Steder er
 |
| Et Ismælkeri. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
