Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isthmos - Isthmus faucium - Istid - Istinderne - Istip - Istle - Istrandsha Dagh - Istransport
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hidrører dog først fra tidlig byzantinsk Tid og
svarer næppe ganske til Helligdommens opr.
Omkreds. Ved Udgravningen fandtes mod NØ.
en vel bevaret Portbygning, der antages at
stamme fra Beg. af den rom. Kejsertid.
Endvidere fremdroges Bygningsdele, som synes at
have hørt til to Templer fra 6. Aarh. f. Kr.,
et dorisk og et ionisk (for Poseidon og
Palaimon?). En fuldstændig Undersøgelse af
Helligdommen ned til den antikke Overflade fandt
ikke Sted, fordi meget betydelige Jordmasser
havde ophobet sig deri, og de Partier, som
udgravedes, syntes at vise, at alle gl.
Bygninger i Tidens Løb var blevne tilintetgjorte. Efter
Pausanias indeholdt Helligdommen et Antal
Billedstøtter af Sejrherrer i Legene; i
Hovedtempelet havde Herodes Attikos indviet en
Gruppe, dels af Guld og Elfenben, dels af
forgyldt Bronze, forestillende Poseidon og
Amfitrite paa en Vogn, trukken af 4 Heste og
ledsaget af 2 Tritoner og Palaimon staaende paa
en Delfin. - Uden for Helligdommens
Ringmur mod SV. ses endnu Resterne af den store
Løbebane (Stadion), som benyttedes ved
Idrætskampene; den er anlagt i en naturlig,
langstrakt Dal med Retning NØ.—SV., saaledes
at ingen synderlige Konstruktioner behøvedes
undtagen for begge Ender; nogle af
Siddepladserne er endnu bevarede. V. f. Helligdommen
ligger Ruiner af et Teater, som henføres til
Romertiden. (Litt.: Paul Monceaux i
Gazette archéologique 1884 [Grundplan over
Helligdommen og dens Omgivelser Pl. 38] og
1885; Gerster i Bulletin de correspondance
hellénique [1884]).
C. B.
Isthmus faucium [’ist-]. Hvor Mundhulen
gaar over i Svælghulen, indsnævres Passagen
noget fra begge Sider af de forreste Ganebuer, der
endog i Forbindelse med Tungeroden helt kan
aflukke Mundhulen fra Svælget. Dette noget
snævrere Parti kaldes den forreste I. Den
bageste I. dannes af de bageste Ganebuer, der
paa tilsvarende Maade kan afspærre Næse-
og Svælgrummet fra hinanden.
S. B.
Istid kaldes i Geologien et Tidsafsnit,
hvorunder Temperaturen over større Strækninger
af Jorden har været saa lav og Nedbøren saa
stor, at disse Egne er blevne dækkede af store,
sammenhængende Ismasser, en Indlandsis,
saaledes som det - i mindre Maalestok - i
Nutiden er Tilfældet med Grønland. Af
saadanne I. kender man med Sikkerhed to, men
der har muligtvis været fl. Den bedst kendte I.
er den, der falder i det første Afsnit af
Kvartærperioden, da Isen dækkede en stor Del af
Nord- og Mellemeuropa og af Nordamerika,
ligesom Gletscherne i Alperne, Pyrenæerne og
Karpatherne dengang havde en langt større
Udbredelse end i Nutiden. Det menes i Alm.
nu, at denne I., den kvartære ell. diluviale,
ved fl. Interglacialtider (ɔ: isfri,
varmere Tidsrum) har været delt i fl. Afsnit,
hvoraf hvert enkelt hyppig betegnes som en
selvstændig I. Ang. denne I. se i øvrigt
Kvartærformation. - En anden Istid har
efterladt sine sikre Spor paa den sydl.
Halvkugle og begyndte henimod Slutn. af
Stenkulperioden og vedvarede noget ind i
Permperioden; den kaldes derfor hyppig den
permokarbonske I. (s. d.).
Om Aarsagerne til I. vides intet med
Sikkerhed; man har opstillet forsk. Hypoteser, men
ingen af dem synes at give en fuldgyldig
Forklaring af Fænomenet. Man har saaledes ment,
at I. skulde skyldes Forandringer i de
meteorologiske Forhold i Lighed med de
Klimatændringer, som efter Brückner’s
Undersøgelser skal indtræffe i Perioder paa 35 Aar,
men blot meget større og med meget længere
Perioder. Endvidere har man tænkt sig, at
geologiske Ændringer kunde være
Aarsagen, f. Eks. store Hævninger ell. ved
Vulkanudbrud fremkomne uhyre Støv- og Askemasser,
der til Dels hindrede Solstraalerne i at naa
Jordens Overflade. Andre Hypoteser tager
deres Tilflugt til kosmiske Aarsager som
f. Eks. Forandringer i Jordbanen og i Stillingen
af Jordens Akse ell. en formindsket
Varmeudstraaling fra Solen. I nyere Tid har Arrhenius
søgt Aarsagen i en Formindskelse af
Atmosfærens Indhold af Kultveilte, idet han har
paavist, at selv en forholdsvis meget ringe
Formindskelse vilde nedsætte Atmosfærens
Absorptionsevne overfor Solstraalerne og samtidig
forhøje Jordens Varmeudstraaling. Maaske kan
Forklaringen søges i nye astronomiske
Opdagelser, der synes at vise, at der i Dele af
Himmelrummet findes ophobet store Masser af
koldt, gas- ell. Støvformet Stof; kom
Solsystemet under sin Bevægelse ind i saadanne
Masser, kunde det tænkes, at Varmeudstraalingen
fra Solen vilde hindres i den Grad, at den
synkende Temperatur paa Jordens Overflade
tilsidst vilde medføre en I.
J. P. R.
Istinderne hæver sig paa Sydsiden af
Maalselven i Troms Fylkes sydøstlige Del til en
Højde af 1483 m. Nøgne og spidse, til Dels
dækkede med evig Sne og Is, med fl. mindre
Gletschere tindrende i Revnerne, ses de ikke
alene op igennem Maalselvdalen og Bardodalen,
men helt ude fra Sejlleden.
(J. F. W. H.). M. H.
Istip, serbisk Štip, By i det sydlige
Jugoslavien, Hovedstad i et Dept af s. N., ligger
ved Bregalnica, en Biflod til Vardar og skal
(1918) have c. 10O00 Indb., overvejende Kristne.
Byen har en Borgruin, en stor Basar og i
Omegnen betydelig Opiumsdyrkning. I. er Oldtidens
Astibon.
C. A.
Istle, d. s. s. Agavetrævler.
Istrandsha Dagh, Bjergkæde i det
sydøstlige Bulgarien, i det tidligere tyrkiske Vilajet
Adrianopel, strækker sig parallelt med
Sortehavets Kyst i nogen Afstand fra denne og naar
i Böjyk-Magiada en Højde af 1035 m.
G. Ht.
Istransport foregaar i Danmark nutildags
ved Hjælp af Isbrydere. Medens under normale
Forhold Post- og Vareoverførselerne ved
Sundet (Kbhvn-Malmö), Storebælt
(Nyborg-Korsør), Lille-Bælt (Strib-Fredericia), fra
Masnedsund til Orehoved samt over Limfjorden
(Sallingsund) udføres med alm. Dampfærger,
benyttes under Isforhold særlige Isbrydere (s. d.),
der er indrettede til at gennembryde Isen.
Under meget vanskelige Forhold, hvor selv
Isbryderne ikke formaar at komme frem, søges
Overfarten gennemført ved Hjælp af Isbaade.
H. P. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
