Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Istrien - Istros - Isturiz, Xavier - Istvæoner - Isubrahjort - Isvolski, Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Istrien [’i-] (tidligere ogsaa Histerreich),
tidligere Markgrevskab og Kronland i det
østerrig-ungarske Monarki, hørende til dettes
cisleithanske Lande, dannede med Görz og Gradisca,
Byen Triest og dennes Omraade det
østerrig-illyriske Kystlandskab. I. grænsede mod N. til
Triest, Görz og Krain, mod Ø. til Fiume,
Kroatien og Bugten Quarnero, mod S. og V. til det
adriatiske Hav og havde et Areal af 4956 km2
med (1910) 403566 Indb., hvoraf 2/3 Slaver
(Serbo-Kroater og Slovener), 1/3 Italienere,
næsten alle romerske Katolikker. Ved Freden
i St Germain, 10. Septbr 1919, afstod Østerrig
I., som blev delt mellem Italien og Serbien
(Jugoslavien). I. danner en paa Bugter og
Havne rig Halvø, hvis sydlige tilspidsede Del
ender med Forbjerget Punta di Promontore;
til I. hører Øerne i Quarnero-Bugten, Veglia,
Cherso, Lussin, Unie og Sansego, samt mod V.
de smaa brioniske Øer. Jordbunden er stenet
og kalkholdig med Karstdannelser. I. er et
Plateau, der mod N. og Ø. er omgivet af
Bjerge, som mod Ø. i Monte Maggiore naar
1396 m. I S. og V. sænker Plateauet sig mod
Adriaterhavet. De vigtigste Floder er Quieto og
Arsa, af hvilke den første udmunder paa
Vestkysten, den anden paa Østkysten; ingen af dem
er sejlbare. Klimaet er varmt og tørt. Heftige
Storme blæser fra SSØ. (Scirocco) og fra NØ.
(Bora). Af Arealet er 1/3 skovklædte Græsgange,
11 % Agerland, 9,5 % Vinhaver. Der dyrkes
Hvede og Majs, Oliven, Figen og Meloner samt
fortrinlige Vine. Kvægavlen er meget
betydelig. Fiskeri og Saltudvinding af Søvandet er
vigtige Erhverv. Skovene leverer Tømmer til
Baadebyggeriet. - I.’s sødygtige og krigerske
Indb. blev først undertvungne af Romerne i 2.
Aarh. f. Kr. efter to Krige. Efter det
vestromerske Riges Fald blev I. hærget af Goterne
og Longobarderne. 789 blev det af Pipin (Karl
den Store’s Søn) indlemmet i det frankiske
Rige. Efter Midten af 10. Aarh. kom det under
Hertugerne af Kärnten, senere under Greverne
af Andechs og Patriarkerne af Aquileia, og
endelig i 15. Aarh. kom største Delen af I.
under Venedig og forblev her indtil Freden i
Campo-Formio 1797, da Østerrig erhvervede
det. 1805 maatte Østerrig afstaa I. til Frankrig,
som heraf dannede Dept I.; men Østerrig
generobrede Landet 1813 og beholdt det indtil
Freden i St Germain 1919.
G. Ht.
Istros [’i-], 1) det oldgr. Navn paa Donau.
I. forekommer personificeret som Gud paa fl.
Mønter fra den romerske Kejsertid og paa
Trajan-Søjlen. Ligesom andre Flodguder
afbildes I. sædvanlig liggende, støttende den ene
Arm paa et Kar, hvoraf Vandet vælder ud.
2) Græsk historisk og filologisk Forf. af den
alexandrinske Skole, Discipel af Kallimachos.
Bl. hans Værker, der er tabte paa ubetydelige
Brudstykker nær, nævnes fl. lokalhistoriske
Arbejder som Attika, Argolika, Eliaka o. a.
I et Stridsskrift havde han polemiseret mod
Historikeren Timaids.
C. B.
Isturiz [istu’riþ], Xavier, sp. Statsmand
(1790-1871), var Søn af en rig Købmand i
Cadiz og førte Jan. 1820 Forsædet i den
Forsamling, som gik forud for Riego’s Kundgørelse af
Forfatningen fra 1812. Han drog derefter til
Madrid, sluttede sig til den yderligere
Opposition og blev 1822 valgt til Cortes; blev n. A.
Formand og fulgte som saadan med til Cadiz,
hvor han stemte for Kongens Afsættelse. Han
blev derfor dødsdømt, men flygtede til
England og levede der som Købmand indtil 1834.
Nu valgtes han til de ny Cortes, hørte atter
til de Ultraliberale og blev Septbr 1835
Formand i andet Kammer og efter en Strid med
sin tidligere Meningsfælle Mendizabal Maj
1836 selv Første- og Udenrigsminister. Denne
Adfærd regnedes dog for et politisk Frafald,
og ved Opstanden Aug. s. A. nødtes han til at
flygte til England. 1838 vendte han tilbage og
blev 1839 paa ny Formand; virkede 1843-44
for Enkedronningens Tilbagekomst og var Apr.
1846-Jan. 1847 Førsteminister. Som saadan
havde han, der var en ivrig Tilhænger af det
franske Julikongedømme, væsentlig Del i
Dronning Isabella’s og hendes Søsters Giftermaal.
1850-54 var I. Sendemand i London; sendtes
1857 til Petrograd for at knytte paa ny den
diplomatiske Forbindelse med Rusland, som
havde været afbrudt siden 1834, og var
Jan.-Aug. 1858 for tredje Gang Første- og
Udenrigsminister; blev derefter Sendemand i
London, hvor han 1861 sluttede Aftalen om
Fællestoget til Meksiko, og 1863-64 i Paris.
E. E.
Istvæoner ell. Istævoner, gl. Navn for
nordvesttyske Stammer. Den mytiske
Stamfader Istio er Broder til Inge (s. d.). Navnet
I. var forældet allerede paa Kristi Tid. Et
Minde om I.’s opr. Samfund spores maaske i
saadanne religiøse Træk som, at
Nordvesttyskerne kalder Tirsdagen for Dingstag ell.
Dienstag efter deres gl. Gud Mars Thingsus =
Tyr.
G. S-e.
Isubrahjort (Cérvus canadénsis
xanthopygus), en asiatisk Underart af den
vidtudbredte store kanadiske Hjort, men med
mindre Gevirer end denne; er i øvrigt næppe
virkelig artsforskellig fra vor Kronhjort, men
dog større og kraftigere end denne. Udbredt i
den nordlige Del af Mantshuriet.
R. Hg.
Isvolski [i’zvåliskij], Alexander, russ.
(1856-1919), af gl polsk Slægt. Gjorde
først diplomatisk Tjeneste paa Balkanhalvøen
og blev 1886 sendt til Rom som Regeringens
officiøse Agent ved Pavehoffet og Juni 1894
udnævnt til virkelig Ministerresident ved samme,
idet den diplomatiske Forbindelse
genoprettedes efter at være afbrudt siden 1863. Fra Rom
forflyttedes han 1897 som Sendemand til
Belgrad og endnu s. A. til München og til
Japan 1900 samt i Aug. 1902 til Kjøbenhavn.
Herfra kaldtes han tilbage i Maj 1906 for at blive
Udenrigsminister. Han formaaede ikke at
udvirke, at Bosniens Tilknytning til
Østerrig-Ungarn 1908 henvistes til Drøftelse og Billigelse
af en europ. Stormagtskongres, og en Tid lang
var hans Stilling truet; dog fulgte han Czaren
paa hans Udenlandsrejser 1909 og blev
derefter Sendemand i Paris; her stræbte han ivrigt
efter at knytte Rusland nøje til Vestmagterne,
i Modsætning til Sassonow, der søgte
Tilnærmelse til Tyskland. Under Verdenskrigen
udfoldede han ligeledes stor Virksomhed for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
