Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isvolski, Alexander - Isyllos - Isæos - Isæthionsyre - Isæus, Per Magnus Reinhold - Isøkse - Isøre - Itabirit - Itacisme - Itacolumi - Itagaki, Taisuke - Itajahy - Itakolumit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modarbejde de Strømninger ved Czarhoffet,
der tilsigtede en Særfred med
Centralmagterne. Ved Czardømmets Fald 1917 fratraadte
han sin Stilling og bosatte sig i Frankrig.
E. E.
Isyllos, gr. Digter c. 300 f. Kr., Forf. til
5 Digte af religiøst Indhold, som er bevarede i
Indskrifter indhuggede paa Sten i
Asklepios-Helligdommen ved Epidauros. (Litt.: von
Wilamowitz, »I. von Epidauros« [i
»Philologische Untersuchungen«, Bd IX]).
K. H.
Isæos, d. s. s. Isaios.
Isæthionsyre [-ti-], se
Oxætylsulfonsyre.
Isæus, Per Magnus Reinhold, sv.
Arkitekt, f. i Veckholm 1841, d. i Sthlm 1890.
Han blev 1868 Slotsarkitekt og artistisk
Direktør for Gustafsbergs Porcelænsfabrik, og 1874
bosatte han sig i Sthlm, hvor han 1882 blev
Prof. ved den tekn. Højskole. Hans
Hovedværker er det Davidsonske Huset, Hotel W. 6,
Skandia’s florentinske Nybygning og Badehuset
ved Stureplanen. Ved en Rk. Udstillinger var
han Arkitekt for Sveriges Afdeling, f. Eks. i
Paris 1878 og Kbhvn 1888.
(E. S.). C. A. J.
Isøkse, se ise.
Isøre kaldtes i den ældre Middelalder og
stundom endnu i 14. Aarh. den nordøstlige,
sandede Del af Ods Herred (nu Rørvig),
som begrænsede Isefjordens Indløb mod V.
Den stærke Strøm skar et Sejlløb, og
Bølgeslaget opdyngede Sandbanker ved Siden af.
Derved dannedes der en god naturlig Havn,
som i ældre Tid har spillet en vis Rolle. Efter
Danmark’s daværende Udstrækning, fra Thy
til Bleking og fra Ejder til Göta-Elvens
Munding, blev Indløbet til Isefjord det mest
centrale St., og der var nem Adgang for Skibe,
som kom Ø. og V. fra. Naar man altsaa under
usædvanlige Forhold maatte samles til et Slags
Folketing, søgte man ret naturligt til I. Man
har ment, at Kongevalgene som Regel foregik
paa I.; men der kendes dog kun 2 saadanne
Valg, Harald Hén’s og Niels’. I.-Valget synes
da kun at være brugt, naar det ikke forud var
en afgjort Sag, hvem der skulde være Konge,
og det kan være tvivlsomt, om der m. H. t.
slige Sammenkomster var nogen fast Vedtægt;
i alt Fald har en saadan Vedtægt ikke haft
Gyldighed ud over Svenssønnernes Tidsalder.
I. har tillige haft Bet. som Flaadestation;
under Venderkampene har Absalon ligget her
med sine Skibe for at afvente gunstig Vind.
(Litt.: Anna Hude, »Danehoffet« [Kbhvn
1893]).
H. O.
Itabirit (Jernglimmerskifer), en skifret
Bjergart, der bestaar af glimmer lignende Skæl
ell. flade Korn af Jernglans med Kvarts og
underordnede Bestanddele af vekslende Art.
De jernglimmerrigere Varieteter kan benyttes
som Jernmalm. I. forekommer i Lag af
undertiden over 30 m’s Tykkelse og med adskillige
km’s Udstrækning; betydelige Lejer findes i
Dunderlandsdalen (nordlige Norge), i S.
Carolina i Nordamerika, i Minas Geraës i Brasilien
o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Itacisme, den Metode at udtale Oldgræsk
paa samme Maade som Nygræsk, saaledes at
bl. a. eta (ήτα) udtales som i; i Modsætning
hertil betegner Etacisme Udtalen af eta
som e og i det hele den af Erasmus
Rotteodamus indførte rekonstruerede Udtale. Smlg.
Grækenland S. 215.
K. H.
Itacolumi [itəku’lumi], en 1752 m høj
Bjergtop nær ved Ouro Preto i den brasilianske Stat
Minas Geraës, et af Højdepunkterne i
Bjergkæden Serra do Espinhaço. Bestaar af arkaiske
Skifere, hvoriblandt Bjergarten Itakolumit
(s. d.).
G. Ht.
Itagaki [’i-], Taisuke, Greve, jap.
Statsmand, f. 17. Apr. 1837 i Prov. Tosa, Søn af en
Samurai af Tosa Klanen. Var 1868 Adjutant hos
Overgeneralen for Mikadoens Hær i Kampen
mod Shogunen og blev efter dennes Fald
Medlem af den ny Regering. I Striden om Japans
koreanske Politik 1873-74 tilhørte I.
Krigspartiet sammen med Saigo Takamori og traadte
tilbage, da Partiet blev overstemt i
Regeringsraadet. Regeringens Holdning i Korea-Sagen
indgav ham Frygt for, at Japan vilde komme
under et bureaukratisk Styrelsesaag. Han var
derfor en varm Tilhænger af en
forfatningsmæssig Regering, som han dog vistnok tænkte
sig begrænset til Samurai-Klassen. I Tosa,
hvortil han havde trukket sig tilbage, indrettede han
en Skole, Rishisha, for at skaffe liberale
Regeringsprincipper Udbredelse, han er derfor
kaldet »Japans Rousseau«. Han fandt mange
Efterlignere, Elever kom fra alle Sider, og
lignende Skoler oprettedes rundt om. I. og hans
Tilhængere kaldte sig Aikoku-ko-to (patriotisk
Selskab). En Konference mellem Kido, Okubo,
Inuje, Ito og I. førte til en indbyrdes Aftale om
at virke for en fri Forfatning med en
lovgivende Forsamling. I sin Krigsagitation rettede han
haarde Angreb paa Regeringen og dannede 1881
det første politiske Parti i Japan, Djijuto,
Frihedspartiet. 1882 blev han Genstand for et
Attentat under en Agitationsrejse, men s. A.
lovede en kejserlig Proklamation Indførelsen af
parlamentarisk Styrelse i Japan fra 1891. I den
flg. Tid samvirkede han energisk med Ito om
den ny Forfatnings Gennemførelse 1889 og
agiterede derefter ivrigt for Indførelsen af eng.
Parlamentarisme. Han var en Tid
Indenrigsminister i Ito’s 3. Ministerium April-Septbr
1896, men kunde ikke skaffe Raaderum for sine
Ideer. Sammen med Okuma gjorde, han et
forgæves Forsøg paa at gennemføre en liberal
Partiregering Juni-Oktbr 1898. Forsøget
mislykkedes, fordi jap. Politik dengang og endnu
stedse ledes efter Klanførernes personlige
Politik mere, end efter politiske Linier. 1900
indgik I.’s radikale Parti i det af Ito dannede
liberale Parti, Seiyukai, og samtidig trak I.
sig tilbage til Privatlivet. 1885 udnævntes han
til Greve. (Litt.: J. Morris, Makers of
Japan [1906]).
F. de F.
Itajahy [itö’зai], I.-Assu, Kystflod i den
brasilianske Stat Sta. Catharina. I dens
frugtbare Opland findes fl. tyske Nybygder, bl. a.
Blumenau. Foran dens Munding, ved
Havnebyen I., er en Sandrevle med kun 4 m
Vand. Dampere gaar dog 70 km op ad Floden,
til Blumenau.
G. Ht.
Itakolumit har man kaldt en skifret, ofte
glimmerrig Kvartssandsten med stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
