Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
minder om Albanerbjergene og Vesuv. Omkr.
den smukke Neapel-Golf ligger endelig det
sydligste af de forskelligartede Landskaber,
som danner Apenninernes vestlige Forland,
det er den frugtbare Kampanske Slette.
Den bestaar næsten ganske af unge vulkanske
Dannelser, kun mod N. omkr. Volturno-Flodens
Munding ligger et Bælte af Alluvial. Ligesom
de nordligere af Floderne og Havet skabte
Kystsletter er dette Parti vanskeligt at afvande;
derimod er hele den sydlige Del et sundt og
særdeles frugtbart Land, der ikke med Urette
bærer Navnet Campagna felice ɔ: den lykkelige
Slette. Særlig interessant bliver Sletten ved sine
talrige vulkanske Tilsyneladelser, mod N. den
store Række udbrændte Vulkaner omkr.
Bugten ved Puzzuoli, der under Navnet de
Flegræiske Marker med deres Askekegler,
Kratere, Ringvolde og Søer saa slaaende
minder om et Maanelandskab, og mod S.,
beherskende hele Sletten, den stadig virksomme
Vulkan Vesuv, der naar 1223 m. S. f.
Neapel-Golfen naar Apenninerne atter ud til Havet og
opfylder hele Halvøen Kalabrien.
Apenninernes østlige Forland ud mod
Adriaterhavet er af betydelig mindre Udstrækning.
Fra Rimini til Garganerhalvøen naar Bjergene
næsten helt ud til Kysten og giver kun Plads
for en smal Kyststrimmel, paa hvilken
Jernbanen fra Bologna til Brindisi er anlagt. Omtr.
fra den 44. Breddegrad trækker Bjergene sig
længere bort fra Kysten og giver Plads til et
østligt Forland. Ganske adskilt fra Apenninerne
ligger her Monte Gargano paa en Halvø
ud i Havet, dannende paa sin sydlige Side den
aabne Manfredonia-Bugt. Det er et af Kridt,
Jura og Tertiær opbygget Kalkplateau, der ved
sin geologiske Bygning og sin Fauna viser
nærmere Tilslutning til Balkan-Halvøen end til
Apenninerhalvøen. En undersøisk Ryg, der
bærer de smaa Tremitiske Øer, tyder endnu
paa en gl Landforbindelse. Derimod er M.
Gargano først i en meget sen geologisk Periode
blevet forbundet med den ital. Halvø ved
Tørlægningen af det lave sumpede Lavland, der
benævnes Tavoliere di Puglia, og hvis
menneskefattige Steppeland danner en
skarpere Adskillelse fra Apenninerne end den opr.
Havarm. S. f. Ofanto-Floden ligger de
Apuliske Flader, der fylder hele Halvøen
Apulien. Ogsaa disse bestaar af Kridt og
tertiære Kalkmasser, der danner et lavt Plateau,
hvis største Højder (686 m) træffes mod V.
Det Indre af den c. 13000 km2 store Halvø er
næsten mennesketomt; Regnvandet forsvinder
straks i den porøse Kalkjord, og ganske
betegnende ejer Halvøen ikke en eneste Flod. Den
magre Jordbund anvendes kun til Græsning
for store Faarehjorde, og kun hvor det
saakaldte terra rossa, et Forvitringsprodukt af
Kalkmassen, optræder, ell. Brøndboringer har
skaffet Vandet op til Overfladen, træffes Oaser
i denne Ørken. Kystlandet er derimod meget
frugtbart, By ligger ved By, og Gaardene
ligger omgivne af Frugt- og Vinhaver.
Endnu staar tilbage at omtale det store
Lavland mellem Alperne og Apenninerne,
Po-Dalen ell. det Lombardiske Lavland.
Denne Slette har en dobbelt Hældning, dels fra
V. mod Ø. ud mod Havet og dels fra N. og S.
ind mod Midten; dette Forhold stammer fra
Slettens Tilblivelse. Endnu henimod
Pliocentidens Slutn. var den nuv. Po-Dal en Bugt af
Adriaterhavet, der naaede mod V. helt hen til
Vestalpernes Fod. Dybe Fjorde, som endnu
viser sig i de talrige Alpedale med de smukke
Søer, strakte sig ind i Bjergkysten, og fl. Øer
ragede op af det lave Vand. Det er disse Øer,
man nu genfinder som isolerede Høje i det
flade Land, saaledes Montferrats og Astis
Højdegrupper Ø. f. Turin og de
Euganeiske og Beriske Høje SV. f. Padua. Disse
Høje er opbyggede af tertiære ell. ældre
Dannelser, medens selve Sletten bestaar af ganske
unge, for største Delen løse Jordlag: Ler, Sand,
Grus og større og mindre Sten, der næsten
alle stammer fra Alperne. Man kan i
Po-Sletten skelne mellem fl. Bælter, der baade i
Henseende til Overfladeform og til de Jordlag,
hvoraf de bestaar, er meget forsk. Langs
Alpernes Fod ligger et ejendommeligt
Bakkelandskab, dannet af Grus og Sand med mange
istrøede Rullestene, et ægte Morænelandskab,
der i meget minder om danske Egne og om den
baltiske Landryg i Nordtyskland; det naar
Højder paa 500-1000 m og danner et Bælte af
Forhøje, gennem hvilke Floderne baner sig Vej
i snævre Dale. S. f. Morænehøjene bliver
Landet jævnere, og Jordbunden bestaar her af
Sand og Ler, der endnu er rigt paa Rullestene.
Det er altsaa omlejrede og udjævnede
Morænelag, der her danner Overfladen, og som
danner Overgangen til det opdæmmede Diluvial-
og Alluvialland langs Pos og dens Bifloders
Nedreløb, det yderst frugtbare Land, der
betinger Po-Slettens eminente Bet. som Agerland.
Det ligner i meget den holl. Marsk og er
ligesom denne gennemskaaret af Kanaler, der dog
her mere staar i Vandledningens end i
Afvandingens Tjeneste. Da Landet er meget
lavtliggende, maa det beskyttes mod Oversvømmelser
ved mægtige Digeanlæg. Digebrud er
Po-Slettens største Fare og har ofte anrettet
kolossale Ødelæggelser; saaledes blev 1872 en
Strækning som Fyn S. f. Pos Nedreløb sat
fuldstændig under Vand. Endnu er den gl. Havbugts
Udfyldning langtfra fuldendt, men fortsættes
endnu den Dag i Dag ved Pos, Adiges, Brentas
og de andre Floders Aflejringer langs Kysten
af Adriaterhavet, saaledes som det omtaltes ved
Kystforholdene.
Øerne. Medens Adriaterhavets Vestside er
meget fattig paa Øer, saaledes at I. her kun
ejer de smaa tremitiske Øer, er det
toskanske Hav rigt baade paa større og
mindre Øer. Den betydeligste er Sicilien (25467
km2), Middelhavets største og Europas
fjerdestørste Ø. Den ligger ved Spidsen af Halvøen
Kalabrien, fra hvilken den adskilles ved
Messina-Strædet, og har Form som en Trekant.
Den bestaar overvejende af Bjergland, men
Højderne er gennemgaaende ikke store, og kun
den høje Nordrand giver Indtryk af egl.
Bjerge, en Fortsættelse af Apenniner-Kæden. Set i
store Træk kan Sicilien, naar Ætna undtages,
opfattes som et mod SV. skraanende Højland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
