Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den høje Nordrand bærer forsk. Navne
(Monti Nebrodici, Caronia, Madonia) og
falder brat ned mod det Tyrrhenske Hav; i
Midten naar den i Pizzo Antenna 1975 m,
den største Højde paa Øen fraregnet Ætna. I
den vestlige Del af Øen er Højlandet opløst i
Smaagrupper, ofte indesluttende Smaadale, som
f. Eks. Conca d’oro (den gyldne Musling)
omkr. Palermo. Dybe Bugter danner her
udmærkede Havne (Palermo, Castellamare o. a.).
Det mellemste Parti er det mest karakteristiske
for Øen, et jævnt, ensformigt Højland, hvis
afrundede Høje ikke naar 1000 m, men
gennemskaaret af dybe Kløfter, dannede af
Regnskyllene og i meget mindende om Vadi’erne i
Sahara. I Forsommeren er denne Egn en
frugtbar Hvedemark, men i Efteraaret en soltørret
Steppe. Mod SØ. i de Hyblæiske Bjerge
træffes vulkanske Dannelser. Øens største
Lavland ligger paa Østsiden; det er den frugtbare
Catania-Slette, der fuldstændig
beherskes af den mægtige Vulkan Ætna, hvis Top
(3313 m) naar op i den evige Sne. Dette
Lavland har ligesom Po-Sletten opr. været en
Havbugt. Bl. a. vulkanske Fænomener paa Sicilien
kan nævnes Dyndvulkanen Maccaluba 7
km N. f. Girgenti. Sicilien er omgivet af fl.
smaa Øgrupper. Den vigtigste er
Malta-Gruppen mod S., der dog politisk hører til
England. V. f. Malta ligger Smaaøerne
Linosa og Lampedusa, der vel politisk
hører til I., men efter deres Naturforhold mere
nærmer sig Afrika. Mellem Sicilien og Tunis
ligger Pantellaria (83 km2), der i
Oldtiden benyttedes som Forvisningssted. De ved
Vestspidsen liggende Ægadiske Øer
danner en Slags Fortsættelse af Hovedøen.
Interessantere er de Lipariske Øer (116 km2),
N. f. Sicilien, der alle er af vulkansk
Oprindelse og endnu har fl. virksomme Vulkaner som
Lipari, Volcano, Volcanello og det Tyrrhenske
Havs Fyrtaarn Stromboli, der i over 3000
Aar har været i stadig Virksomhed. Vestsiden
af det Tyrrhenske Hav hegrænses af de to
store Øer Sardinien og Corsica, af hvilke dog
den sidste politisk hører til Frankrig.
Sardinien er noget mindre end Sicilien, nemlig
24078 km2: den har en firkantet Form og
adskilles fra Corsica ved Bonifacio-Strædet.
Ligesom Sicilien er den overvejende Højland, men
dette falder i fl. isolerede Partier, adskilte ved
dybe Furer. Det nordligste Parti er
Gallura-Bjergene, der ved en dyb Tværfure i
Forlængelse af Terranova-Bugten paa Østsiden
er adskilt fra Øens Midterparti, Barbagias
Højslette, op over hvilken Øens højeste Punkt
Gennargentu stiger til 1793 m. Det
sydøstlige Hjørne indtages af det mennesketomme,
kun med Maki-Krat bevoksede Bjergland
Sarrabus. Mod SV. begrænses Midterpartiet af
en bred Sænkning, der fra Cagliari-Bugten paa
Sydsiden fører til Oristano-Bugten paa
Vestsiden. Dette forholdsvis store Lavland,
Campidano-Sletten, er ligesom den rom.
Kampagne delvis et febersvangert Sumpland, der
ved tilstrækkelig Afvanding vilde kunne blive
et godt Agerland; nu benyttes kun de
steppeagtige Partier til Græsgange. Det sydvestlige
Hjørne optages af det vilde Bjergland
Iglesias, der har faaet nogen Bet. ved sin
Bjergværksdrift. N. herfor træffes et vulkansk Parti,
hvor Monte Ferru har været i Virksomhed helt
ind i den hist. Tid. Ogsaa længst mod NV.
skiller en Fure det lille Bjergland La Nurra
fra Øens Hovedmasse; det fortsættes i
Klippeøen Asinara. Mellem Corsica og Fastlandet
ligger Øen Elba (223 km2), skilt fra Toscana
ved den 8 km brede Piombino-Kanal. Ogsaa
denne Ø deles ved Indsænkninger i 3 smaa
Højlande, af hvilke det vestligste i Monte
Capanne naar 1019 m. Det østligste er bekendt for
sine rige Jernminer, der allerede
bearbejdedes i den tidligste Oldtid. Flere Smaaøer
slutter sig sammen med Elba til det
Toskanske Archipelag, saaledes mod N.
Gorgona og »Gedeøen« Capraja (20 km2) samt
mod S. Pianosa, Monte Christo og
Giglio. Endnu kan omtales Smaaøerne uden
for Neapel-Bugten, nemlig i Forlængelse af de
Flegræiske Marker Nisita, Procida og
Ischia (40 km2), alle dannede af vulkanske
Sten arter, den sidste med den endnu i
Middelalderen virksomme Vulkan Epomeo (792 m).
Ved Bugtens sydlige Side ligger Capri (10,4
km2), en stor Kalkblok, i hvis stejle Skrænter
Havet har dannet Huler (»den blaa Grotte«).
Floder og Søer. Halvøens Form og
Bjergenes Beliggenhed bevirker, at der ikke bliver
Plads til store Flodsystemer, hvorimod et Utal
af Smaafloder flyder fra Bjergene til begge
Kyster. Kun i det store Lombardiske Lavland mod
N. tillader Terrainforholdene Fremkomsten af
en større Flod, nemlig Po, der spiller en saa
stor Rolle for hele Lavlandet, at det almindelig
benævnes efter den. Po udspringer paa Mont
Viso i Vestalperne, men naar allerede efter
et Øvreløb paa 30 km ned i Slettelandet. Dens
Hovedretning her er først nordlig og
nordøstlig forbi Turin til Chivasso, hvor den bøjer
mod Ø. langs Nordranden af Montferrats lille
Højland, og denne østlige Retning bibeholder
den med talrige Krumninger, indtil den
udmunder i Adriaterhavet, dannende et stort
Delta, hvis Hovedarme er Po di Goro og Po
della Maëstra, der igen deler sig i 3 mindre
Arme. En større Arm, Po di Volano har
allerede højere oppe skilt sig fra Hovedfloden og
løber forbi Ferrara til sin Udmunding
umiddelbart N. f. Comacchio-Lagunen. Bl. Pos
talrige Bifloder kommer de betydeligste og
vandrigeste fra Alperne til den venstre Bred,
saaledes Dora Riparia, Dora Baltea,
Sesia, Ticino, der gennemstrømmer Søen
Lago maggiore (214 km2), Adda
gennem Lago di Como (156 km2), Oglio
gennem Lago d’Iseo (62 km2) og Mincio fra
Lago di Garda (366 km2); bl. Bifloderne
fra Apenninerne i den højre Bred kan
fremhæves : Tanaro, Scrivia, Trebbia,
Taro og Secchia samt Panaro til Po
di Volano. Pos Længde er 570 km og dens
Opland c. 75000 km2. Til Adriaterhavet N. f.
Po-Mundingerne løber fra Alperne Isonzo,
Tagliamento, Piave, Brenta,
Bacchiglione og Adige, der falder ud i
samme Delta som Po. Af de talrige Apenninerfloder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
