Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Adriaterhavet skal kun nævnes Reno,
Uso (Rubicon?), Metauro og Ofanto.
Tilløbene til det Toskanske Hav er betydeligere;
her kan først nævnes Arno gennem det
Toskanske Lavland, Ombrone, Tiber
(Tevere) gennem den rom. Kampagne og længere
mod S. Garigliano, Volturno gennem
Kampaniens Slette, Sèle, Noce og Savuto;
af Siciliens Vandløb er Salso mod S. det
betydeligste og af Sardiniens Tirso, der falder
i Oristano-Bugten. Foruden de allerede nævnte
Alpesøer kan nævnes ved Foden af Alperne
Lugano-Søen (50 km2) og paa Halvøen
Trasimener-Søen V. f. Perugia og
Bolsena, Bracciano, Albano og
Nemi, de to første N. f., de, to sidste S. f. Rom;
Fucino- ell. Celano-Søen er nu
udtørret. Langs Adriaterhavets Kyster findes talrige
Strandsøer, saaledes Laguna di Venezia;
og Comacchio mod N. og Lago di
Lesina, Lago di Varano og Lago di
Salpi omkr. Monte Gargano. Antallet af
Kanaler, saavel Vandings- som sejlbare Kanaler,
er meget stort, især i Norditalien; den
betydeligste er Naviglio grande, der fører fra
Ticino til Milano og allerede blev anlagt i Slutn.
af 12. Aarh.; ved Martesana-Kanalen
fortsættes den til Adda, medens den sender en
anden Gren, Bereguardo-Kanalen fra
Abbiategrasso til Pavia. Cavour-Kanalen
(82 km) fører fra Po ved Chivasso helt over
til Ticino, og Ostiglio- og
Legnano-Kanalerne forbinder Mincio og Po med Adige;
til yderligere Forbindelse mellem Po og Adige
tjener Canale bianco og
Adigetto-Kanalen. Paa Halvøen har særlig eet
Kanalsystem faaet Bet., nemlig
Chiana-Kanalen mellem Arno og Tiber, der har
forvandlet den store Chiana-Slette fra en folketom
Malaria-Sump til et frugtbart Kulturland.
Klima. I. er den af de 3 sydeurop.
Halvøer, hvor Middelhavsklimaet naar sin mest
typiske Udvikling, dog særlig fremtrædende,
efterhaanden, som man gaar mod S. Den store
Udstrækning fra N. til S. bevirker dog
naturligvis ikke ringe klimatiske Modsætninger, og
det samme gælder de vekslende Terrainforhold,
der ofte skaber store klimatiske Forskelligheder
paa smaa Afstande. »Fra Silas (i Kalabrien) af
mørke Fyrreskove og Bregneheder dækkede
Plateau, hvor Sneen ligger til Maj og Juni,
stiger man i faa Timer ned til Egnen om
Catanzaro, hvor Termometret ingen Sinde synker
under Frysepunktet, og Vegetationens
Blomstring og Frugtmodningen aldrig afbrydes om
Vinteren. Skarpest er Modsætningen her i Jan.:
foroven det nordiske Snelandskab, ved Foden
af Bjergene og paa de nedre Skraaninger de
af hvide Blomster lysende Mandellunde.
Næsten lige saa stor er Forskellen mellem det
naturlige Drivhus paa den liguriske Kyst og
den lige N. f. liggende Po-Slette med sine
mellem-europ. kolde Vintre, der udelukker
næsten alle sydlige Trævækster, medens den
lange, varme Sommer endnu tillader Risens
Dyrkning. Samtidig med at Po-Sletten ligger
dækket af Sne, og man i Milano løber paa
Skøjter, har man ved Rivieraen faa Mile derfra
det skønneste Foraar og kan sidde ude i det
fri under skyggefulde, frugtbetyngede Træer«.
Disse klimatiske Modsætninger har deres Bet.
for I., idet de tillader næsten alle den
tempererede Zones Kulturplanter at vokse inden
for Landets Omraade, lige fra de
mellemeurop. Kornsorter til Oranger og Dadler. M.
H. t. Varmeforholdene adskiller I. sig fra
Mellemeuropa ved en højere Gennemsnitsvarme,
dog er Forskellen større om Vinteren end om
Sommeren. Po-Landet danner en Overgang fra
Mellem- til det egl. Sydeuropa, og navnlig
Vintertemperaturerne minder meget om
Mellemeuropas Fastlandsvintre; i Turin har saaledes
Jan. kun + 0,2° mod Juli 23,2°, Milano Jan.
0,5° og Juli 24,7°. Frost og Sne er derfor langt
fra ukendte, ja i Alessandria, Po-Slettens
koldeste Sted (Jan. ÷ 0,3°), viste Termometret
1887-88 i 30 Dage endog ikke over 0°.
Overskrider man Apenninerne og træder ned i
Mellemitalien, bliver Vintrene betydelig mildere,
medens Somrene omtr. holder sig paa de
samme Temp., saaledes har Genua i Jan. + 7,8°,
i Juli 24° og Rom i Jan. 6,7° og Juli 24,6°;
endelig i Syditalien og paa Øerne viser de
milde Vintre sig endnu tydeligere, nemlig i
Neapel: Jan. 8,2°, Juli 24,4°, Palermo: Jan. 11°
og Aug. 25,4°. Medens Sommeren altsaa er
omtrent lige varm over hele I., bliver Vintrene
betydelig varmere, efter som man gaar imod
S., og paa denne Stigning i Vintertemp. er det,
at Mellem- og Syditaliens stedsegrønne
Plantevækst beror. Det bliver derfor ikke som i
Mellemeuropa Varmens, men Nedslagets
Fordeling, der bliver bestemmende for de forsk.
Vegetationsformationer. M. H. t. Nedslagets
Størrelse er der en tydelig Nedgang fra N. til S.,
og ligesaa en Forskel paa dets Fordeling over
Aarstiderne. I Po-Sletten er endnu Foraars- og
Efteraarsregnen fremherskende, og Sommeren
er ikke saa regnfattig, at den virker
hemmende paa Plantevæksten. Regnfaldets Størrelse er
betydeligst langs Foden af Alperne, mindst paa
Apenninersiden; saaledes har Tolmezzo (i de
venetianske Alper) 2437 mm, Lugano 1667, men
Bologna kun 536. I Piemont og det sydlige
Alpeforland falder Regnen stærkest om
Forsommeren, i den øvrige Del af Po-Sletten om
Efteraaret. I Mellemitalien er Regnmængden
p. Gr. a. Apenninernes Retning endnu
betydelig, men Regnfaldet samler sig mere i
Vintermaanederne, og ved den stærkere
Fordampning p. Gr. a. den større Varme faar
Landskabet et mere tørt Udseende; Genua har 1286
mm, Rom 769 mm. Først i Syditalien træder
den tørre Middelhavssommer frem i hele sin
Tydelighed, Neapel har 830 mm, men Siragosa
kun 476, og da samtidig Regndagenes Antal
indskrænkes stærkt, bliver Regnens Værdi kun
ringe, desuden falder Regnen udelukkende i
Vintermaanederne (Tørtiden varer i Neapel
3-4 Maaneder, i Kalabrien 4 1/2 Maaned og
paa Sicilien endog 5 Maaneder).
Luftfugtigheden naar ogsaa paa Sicilien sit Minimum, og
I.’s berømte klare og straalende Himmel viser
sig her mere glimrende end i nogen anden Del
af Landet. I det hele er I.’s rene Luft, den dybe
blaa Himmel, det intensive Sollys en Faktor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
