Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 644 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Handel og Skibsfart)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

været til ringe Gavn for Landets Næringsliv;
Indlemmelsen af Triest og de Støttepunkter, I.
har erhvervet paa den dalmatiske Kyst og i
Lilleasien, maa formodes at ville faa langt
større Bet. Den samlede Ind- og Udførsel var i
nedenanførte Aar:

	Indførsel	Udførsel
	Mill. Lire	Mill. Lire
1883	1288	1188
1887	1605	1002
1888	1175	892
1893	1191	964
1898	1413	1203
1903	1813	1493
1908	2913	1729
1913	3646	2512
1918	16039	3423

Tallene viser, hvor stærkt Omsætningen 1888
paavirkedes ved Bruddet med Frankrig. Først
omkr. 1900. indtræder der en mærkbar Stigning
i saavel Ind- som Udførselen, der fortsætter sig
til Krigens Udbrud. Den uhyre Stigning i
Indførselstallet 1918 skyldes dels den alm.
Prisstigning, dels Tilførsel af Krigsfornødenheder.
Hovedlande for Ind- og Udførsel:

	Indførsel (Mill. Lire)
Fra	1883	1893	1903	1913
Østerrig-Ungarn	200	120	174	265
Frankrig	300	159	175	283
Tyskland	109	146	231	613
Storbritannien	298	252	282	592
Rusland	37	131	210	237
Schweiz	51	51	45	87
Argentina	—	16	35	167
Nord-Amerika	58	96	212	523
Til	Indførsel (Mill. Lire)
Østerrig-Ungarn	135	120	153	221
Frankrig	500	148	160	231
Tyskland	86	146	222	343
Storbritannien	92	104	132	261
Rusland	23	9	14	61
Schweiz	123	188	262	249
Argentina	—	37	80	186
Nord-Amerika	59	82	166	268

Foruden de her anførte Lande har i de sidste
Aar før Krigen (1909—13) Rumænien, Belgien,
britisk Indien og Nordafrika været de vigtigste
Lande for Indførslen, Belgien, Tyrkiet og
Nordafrika de vigtigste Lande i Udførslen. Efter de
omsatte Varers Art og Anvendelse deler Ind-
og Udførslen sig i flg. Grupper:

		1893		1903		1903-13 gnstl.
Indførsel:		Mill. Lire	pCt.	Mill. Lire	pCt.	Mill. Lire	pCt.
Industrielle	Raastoffer	428	35,9	692	37,6	1275	37,3
—	Halvfabrikater	208	17,4	366	19,9	636	18,6
—	Fabrikater	264	22,2	379	20,6	814	23,8
Næringsmidler m. v.		292	24,5	402	21,9	694	20,3
Ialt		1192	100,0	1839	100,0	2419	100,0
Udførsel:
Industrielle	Raastoffer	203	21,0	243	16,6	316	14,3
—	Halvfabrikater	327	33,9	497	34,0	582	26,3
—	Fabrikater	142	14,7	318	21,7	665	30,1
Næringsmidler m. v.		293	30,4	404	27,7	649	29,2
Ialt		965	100,0	1462	100,0	2212	100,0

De vigtigste Varer i Omsætningen er
(Mængderne angivne for 1913), Indførsel: Kul (5400
Mill. t), Bomuld (102000 t), Uld (14000 t), Jute
(22000 t), Silke (4500 t), raa Metaller (231000 t),
Oliefrø (7500O t), Trælast og Arbejder af Træ
(685000 t), Træmasse (48000 t), Raagummi
(1600 t), Huder og Skind (14000 t), Mineraler
(68000), Tobak (13000 t), forarbejdet Jern og
Metal (86000 t), Maskiner (46000 t). I Gruppen
Næringsmidler er de vigtigste Varer i
Indførselen: Korn (1100000 t), Fisk (34000 t), Kaffe
(14000 t), Kød m. m. (110O0 t). Kul og Jern er
Hovedartikler i Indførslen fra England,
Trælast fra Østerrig, Uld og Silke fra Frankrig.
I Udførslen er Hovedposterne: Silke og
Silkevarer (5200 t, Værdi 505 Mill. Lire), Bomuldsgarn
og -stof (34000 t, 249 Mill. Lire), andre
Tekstilvarer (15000 t, 84 Mill. Lire), Hatte (22 Mill.
Stkr, 43 Mill. Lire), Maskiner etc. (8400 t, samt
3200 Automobiler, Værdi ialt 72 Mill. Lire),
Marmorarbejder etc. (22 Mill. Lire), Mel, Ris etc.
(13800 t, 112 Mill. Lire), Ost (16000 t, 74 Mill.
Lire), Citroner, Kastanjer, Frugt, Grønsager
(328 Mill. Lire), Vin (1,8 Mill. hl, 82 Mill. Lire),
Hamp, uforarbejdet og i Arbejde (31000 t, 65
Mill. Lire), Huder (14000 t, 65 Mill. Lire), Æg
(1240O t, 48 Mill. Lire).

Skibsfart. I.’s Handelsflaade var i 1914
paa 4773 Sejlskibe med 349000 Reg. T. (netto
Tonnage) og 949 Dampskibe med 933000 Reg. T.
Ved Aarhundredskiftet var Tallene 5500
Sejlskibe (560000 Reg. T.) og 446 Dampskibe (377000
Reg. T.) og i Beg. af 1880’erne 7600 Sejlskibe
(895000 Reg. T.) og 176 Dampskibe (940OO
Reg. T.). Trods al den Støtte, der siden Midten
af 80’erne under Form af Præmier,
Toldgodtgørelse og direkte Tilskud er ydet saavel det
indenrigske Skibsbyggeri som Skibsfart under
ital. Flag, er Flaaden dog i effektiv Størrelse
kun f. Eks. dobbelt saa stor som Danmarks, og
af Farten paa Udlandet maa en stor Del
besørges af fremmede Skibe, ligesom Udvandringen
i ikke ringe Grad er foregaaet gennem
fremmede Rederiers Agenturer i I. og med deres
Linier. I Genua er 3/5 af Dampskibsflaaden
hjemmehørende, 2/5 af Sejlflaaden, regnet efter
Tonnagen.

Skibsfarten paa I. er betydelig. Ikke blot
foregaar langt den største Del af Vareomsætningen
paa Udlandet ad Søvejen, men ogsaa i den
indenrigs Transport af Varer og Tonnage spiller
Skibsfarten en stor Rolle. For 1914 anføres
følgende:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>