Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 645 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Handel og Skibsfart) - Italien (Landbrug)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samlet Antal Anløb i ital. Havne.
				Ladning
		Skibe	Tonnage	losset ladet
			Mill. R.-t.	Mill. t.
Dampskibe	ital.	72000	33,0	6,9	3,5
—	fremm.	12500	20,5	13,3	2,0
Sejlskibe	ital.	91500	3,1	3,4	2,7
—	fremm.	800	0,2	0,1	0,1

I indgaaende Fart:
	Fra Udland		Fra Indland
	ital.	fremmede	ital.	fremmede
Gods (Mill. t)	5,2	13,4	4,9	0
Passag. (1000’er)	231	214	1072	5

Udgaaende Fart.
	Til Udland		Til Indland
Gods (Mill. t)	1,5	2,0	4,7	0
Passag. (1000’er)	350	287	1080	5

Bl. de fremmede Skibe i Farten paa I.
indtog før Krigen England Førstepladsen, derefter
fulgte Grækenland, Tyskland, Østerrig og
Norge. Under Krigen er Farten af fremmede
Skibe som Helhed blevet mindre, men Englands
Andel deri relativt større.

Den største Skibsfart har Neapel (18 Mill. ind-
og udgaaende Reg. T); derefter følger Genua (14),
Palermo, Livorno, Catania, Venezia, Messina og
Brindisi (4 à 6), Savona, Civita vecchia, Bari,
Ancona og Trapani (1 à 2).

Jernbane, Postvæsen m. v. I.’s
Jernbanenet er paa 19000 km’s Længde, hvortil
kommer Smaabaner paa tilsammen 5600 km.
Disse Anlæg er saa godt som alle byggede
efter Rigets Samling; 1860 var de spredt liggende
Banestrækningers samlede Længde c. 2000 km,
1880 var Banernes Længde vokset til 9000, 1900
til 15800 km. Anlæggene har frembudt adskillige
tekn. Vanskeligheder og kostet store Summer
(alene 1885—90: 1 Milliard Lire); men navnlig
da Tunnelerne gennem Mont Cenis (1871),
Gotthard (1882) og Simplon (1901) bragte I.’s Baner
i direkte Forbindelse med henh. Frankrig
(Turin-Lyon) og Schweiz-Tyskland
(Milano-Luzern og Domodosella-Brieg), og der over
Brenner-Passet var oprettet Forbindelse med
Østerrig (Verona-Bozen), fik Anlægget af
Jernbaner en voksende Interesse. Tættest er
Jernbanenettet spændt mellem Norditaliens Byer.
Hovedruterne gaar langs den liguriske Kyst
(Nizza-Genua-Livorno og videre ad Vestkysten)
og langs Appenninernes Nordside gennem
Emilia til Adriaterhavets Kyst med Endepunkt i
Brindisi, der derved er blevet en Hovedstation
især for Post- og Passagertrafikken mellem
Europa og Østen. De to Hovedruter forbindes ved
Tværbaner over Appenninerne (f. Eks.
Alessandria-Genua gennem Tunnelen ved Rinco,
Parma-Spezia gennem Borgallo, Bologna-Firenze
o. s. v.). De fleste Baner er anlagte af Staten,
men var 1885—1905 bortforpagtede til 3
private Selskaber, hvorefter Staten overtog
Driften. Hverken under de private Selskaber eller
under Staten har Driften været mønsterværdig,
særlig fordi Banerne for Staten altid har
skullet være et indtægtsgivende Aktiv.

Samtidig med Anlægget af Jernbaner er
Anlægget af Landeveje fremmet med stor Kraft.
I Syd-I. var der endnu i 1860’erne saa godt
som ingen Veje; nu har I. i alt c. 150000 km
gode Veje.

Post- og Telegrafvæsen har haft en lgn.
Udvikling. Disse to Væsener er under Statsdrift
og henlagt under et særligt Ministerium.
Postkontorernes Antal var 1871: 3254, 1917: 11228;
Telegrafliniernes Længde 1885: 30000 km, 1917:
55O0O. Frimærkesalget m. v. androg 1881: 0,90
Lire pr. Indb., 1901: 1,86, 1913: 3,08; Antallet af
ekspederede Telegrammer i de samme Aar 21,
29 og 60 pr 100 Indb. Telefonvæsenet er
delvis under Privatdrift og lidet udviklet.
Abonnenternes Antal er for 1915 ansat til 100000.
Ved Post-, Telegraf- og Telefonvæsen er ansat
(1917) 85000 Personer og den samlede Indtægt
androg s. A. 271 Mill. Lire, Udgifterne 175
Mill. Lire. (Litt.: Censimento degli opifici e
delle imprese industriali a 10. Juni 1911, Bd
1-IV [Rom 1913-14]; Movimento commerciale
del regno d’Italia [aarlig]; Lanino, La nuova
Italia industriale, I-IV [Rom 1917];
Calajami, Il progreso economico, I—II [Rom 1913];
Züblin, »Die Handelsbeziehungen Italiens«
[Jena 1913]; Zacher, »I. von heute«
[Heidelberg 1911]; Fischer, »I. u. die Italiener«
[Berlin 1901]).
J. D.

Landbrug.

Omtr. Halvdelen af I.’s Befolkning
beskæftiger sig med Landbrug, og det benyttede Areal
anslaas til 92 % af det samlede Areal. Jorden
er meget forsk. i de forsk. Egne, men den
største Del er udmærket Jord ell. Middeljord.
Den overordentlig vekslende Karakter i I.’s
Landbrug skyldes mere Højdeforhold,
Fugtighedsforhold samt Forskel i Dyrkningen. En
særdeles intensiv Dyrkning med kunstig
Vanding og delvis Overgang til Havebrug findes
ikke sjælden, men i Modsætning hertil drives i
mange Egne et lidet lønnende Agerbrug med
primitiv Korndyrkning efter forældede
Fremgangsmaader med ringe Udbytte, f. Eks.
Hvededyrkningen paa store Strækninger af Sicilien.
Andre Steder er det store Grundforbedringer,
der mangler, f. Eks. ved de sumpagtige
Græsarealer, hvor Malaria’en ofte hersker i
Sommertiden, og hvor Udbyttet er meget ringe.
Bekendte Eksempler herpaa haves i Roms
Campagna, i Apulien’s Sumpe, de pontinske Sumpe,
Maremmerne. Man har dog taget ret kraftig fat
paa store Udtørringsarbejder, og over 3000 km²
er i den sidste Snes Aar lagt ind under
Dyrkning. Meget er endnu at gøre paa dette
Omraade. I store Strækninger af I., især paa
Sardinien, Sicilien, Napoli, den gl. Kirkestat, er
Storbesiddelsen overvejende og Absentismen
med alle sine fordærvelige Følger for
Landbefolkningen meget alm.; men ogsaa i de Egne,
særlig i Øvreitalien, Toscana og Ligurien, hvor
Jordbrugene er meget smaa, drives de ofte af
Forpagtere, af hvilke mange svarer Afgift ved
en vis Del af Bruttoudbyttet, Halvdelen,
Tredjedelen, Fjerdedelen. Alm. er det endog, at der
bortforpagtes et større Antal smaa Jordbrug
til en enkelt Forpagter, som saa atter
forpagter de enkelte Brug ud til andre Forpagtere,
og saaledes kan der være fl. Trin. Denne Maade
medvirker naturligvis til at nedsætte de egl.
Jordbrugeres Andel i Udbyttet, og denne Andel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>