Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien (Sprog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
giardino, giga, gioja, laido, motto, vallea
(Dublet til vallata). I moderne Italiensk er optaget
et Ord som toilette under Formen teletta.
Endelig skal ogsaa anføres Endelserne -iere, -igia
og -aggio. (Litt.: P. Viani, Dizionario di
pretesi francesismi [Firenze 1858]; P.
Fanfani, Lettera d’un Tedesco sull’
infrancesamento della lingua italiana [Firenze 1871]).
Spaniernes Herredømme i Napoli medførte en
hel Invasion af spanske Ord; neapolitanske
Bøger fra 16. og 17. Aarh. vrimler af dem.
Største Delen er dog senere forsvunden; dog
genfindes ikke faa endnu i neapolitansk Dialekt,
og enkelte er endogsaa blevne optagne i
Fællessproget, som f. Eks. bravo, bravura, camorra,
catatura, dado, farabutto (sp. faraute),
ginetto, (sp. ginete), lazzaro (i Betydningen
Lazzaron), lindo, meschino, regalo, vigliacco
(sp. bellaco). (B. Croce, La lingua
spagnuola in Italia [Rom 1895]). Endelig maa ogsaa
anføres et mindre Antal orientalske Ord,
hvoraf nogle gaar tilbage til Middelalderen,
hvorimod andre er optagne gennem Spansk:
alcool, alcova, ammiraglio, ambra, arsenale,
canfora, cifra, cotone, gelsomino, limone,
tamburo, tariffa, zero o. s. v. Om Dialektlaan
se nedf. under Dialekter. (Af italienske
Ordbøger maa foruden den tidligere omtalte
Vocabolario degli Accademici della Crusca [1612; 2.
Udg. 1623; 3. Udg. 1691; 4. Udg. 1729-38; 5.
Udg. 1863 ff.] nævnes Tommaseo og
Bellini, Dizionario [4 Bd, 1865—79]; Rigutini
og Fanfani, Vocabolario della lingua
parlata [1875; mange ny Oplag]; P. Petrocchi,
Novo dizionario universale [2 Bd, 1894];
Rigutini og O. Bulle, »Italienisch-deutsches
Wörterbuch« [Leipzig 1896]. Nogen brugbar
etymologisk Ordbog eksisterer ikke, men
udmærkede Forarbejder findes hos Diez,
»Etymologisches Wörterbuch der romanischen
Sprachen« og i N. Caix, Studi di etimologia [1878]).
Lydlære. - A. Vokaler. — I. Betonede
Vokaler. Særlig maa fremhæves Diftongeringen
af e (ae) og o i aaben Stavelse: decem >
dieci, negat > niega, petra > pietra,
caelum > cielo, homo > uomo, bonus
> buono, cor > cuore. De øvrige Vokaler
holder sig væsentlig uforandrede i kvalitativ
Henseende; a, a > a: ala > ala, capra >
capra; i > i: vita > vita; u > u : scutum >
scuto; e, i > e stretto (lukket e): tela >
tela, nivem > neve; viridem > verde;
o, u > o stretto (lukket o): vocem > voce,
crucem > croce, bùcca > bocca; i lukket
Stavelse haves e > e largo (aabent e) og ò >
o largo (aabent o); terra > terra, corpus
> corpo. - II. Ubetonede Vokaler. Uden for
den betonede Stavelse holder Vokalerne sig i
Alm. uforandrede ligesom de betonede. Dog
maa mærkes, at den udlydende Vokal gerne
forstummer i sammenhængende Tale foran
Konsonant (ikke s impura): buono, men buon
giorno (dette Fænomen kaldes »apocope«); og
at Vokal i Forlyd kan bortfalde: apotheca
> bottega, ecclesia > chiesa, hyppigst paa
Grund af Sammenblanding med Artiklen: l’
alena > la lena, l’ospedale > lo spedale (dette
Fænomen kaldes »afèresi«), ligesaa pænultima
i proparoxytone Ord: calidus > caldo,
hospitem > oste, vetulus > vecchio,
spinula > spilla; hvis pænultima ikke
bortfalder, kan den forandres til a: juvenis >
giovane, indicum > indaco, ell. til o:
debilem > debole, flebilem > fievole -
III. Vokaler i Hiat. Hiaten kan hæves ved
Udvikling af en Konsonant: ruina > rovina,
vidua > vedova, victualia >
vettovaglia, Janua > Genova. Hvis den første Vokal
er i, bliver den gerne j og udvikler sig i
Forbindelse med den foregaaende Konsonant (se
nedenf.). - B. Konsonanter. I.
Konsonanter i Forlyd (af et Ord, ell. Stavelse inde
i et Ord). Præpalatalt c [k] forandres til [č]:
centum > cento [čænto], ci1ium > ciglio
[čilo], dulcem > dolce; præpalatalt g og j
og dj forandres til [g]: gentem > gente
[gænte], gigantem > gigante, argentum
> argento, diurnum > giorno [gorno],
jurare > giurare, jam > gia [ga].
Grupperne pl, bl, fl, cl, gl, dl, stl forandres til pi,
bi, fi, chi, ghi, di, schi: plus > più, planta
> pianta, blasphemare > biasimare,
flamma > fiamma, clamare > chiamare,
glandem > ghianda, cing(u)la >
cinghia, stloppus > schioppo (i senere
Laaneord findes denne Forandring ikke; derfra
Dubletter som claustro og chiostro, plebe og pieve).
- II. Konsonanter mellem Vokaler. De ustemte
Eksplosiver bliver undertiden stemte, Labialerne
tillige aabne (p, b > v): ripa > riva, faba
> fava, mutare > mudare, pacare >
pagare. — III. Konsonantgrupper. Nogle
assimileres (ps, bs, cs > ss; pt, bt, ct > tt; gd
> dd; mn > nn; ti, dl, gl, nl > ll):
gypsum > gesso, absolutus > assoluto,
saxum > sasso, septem > sette,
subtus > sotto, factum > fatto,
frig(i)-dum > freddo, dom(i)na. > donna, o. s. v.
Hvis den sidste Konsonant er j, indtræder
forskellige Udviklinger; Grupper lj og nj
mouilleres til [l] og [ñ]: filia > filja > figlia
[fila]; vinea > vinja > vigna [viña].
Gruppen rj(+ o) reduceres til j:
operarium > operajo (men operarii > operari,
fortrængt af Analogiformen operai; smlg. muoio,
muori, muore); Grupperne tj, dj, sj (mellem
Vokaler) bliver [g]; pretium > pregio,
rationem > ragione, hodie > oggi,
faseolum > fagiuolo (dog findes ogsaa tj > zz,
og sj > [č] som i puteum > pozzo,
basium > bacio); og efter en Konsonant bliver
dj til z: hordeum > orzo, prandeum
> pranzo. - IV. Konsonanter i Udlyd. M var
forsvundet allerede tidlig i Vulgærsproget i
Flerstavelsesord: murum > muro;
cantabam > cantava; senere falder T: cantat
> canta, cantavit > cantò, cantant >
cantan(o), og S, der efterlader et i: nos >
noi, das > dai, cantes > canti, cantas
> canti. L og R bevares; men da Italiensk
ikke taaler konsonantisk Udlyd, tilføjes en
Vokal: cor > cuore, mel > miele, sal >
sale; smlg. semper > sempre, quattuor
> quattro. (L. Stoppato, Fonologia italiana
[Milano 1887]; P. E. Guarnerio, Fonologia
romanza [Milano 1918]).
Formlære. — I. Substantiver. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
