Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jaabæk, Søren Pedersen - Jabal - Jabalon - Jabalpur - Jabbok - Jabes - Jabin - Jabiru - Jablochkovs Lys - Jablonoi-Bjergene - Jablonowski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dræbende Slag mod J. for hans Forhold til
Kristendom og Kirke. Riddervold, der ved
Sagsanlægget navngav sig, blev ved Byretsdom
af 13. Febr 1875 dømt til en Bod og Sagens
Omkostninger, medens han ved
Højesteretsdom af 26. Jan. 1876 enstemmig blev frikendt
og J. ilagt Omkostningerne. Dette Udfald
fremkaldte i vide Kredse en stærk Misbilligelse, der
fik sit Udtryk i, at en af Bladet »Verdens Gang«
iværksat Indsamling for at dække J.’s Udgifter
blev mødt med betydelig Sympati. J. havde
altid selv, trods al Opposition mod Statskirken
og dens Præsteskab, hævdet at være religiøst
Troende.
I sin Begrænsning var J. en helstøbt
Personlighed. Med ukueligt Mod, varm
Overbevisning og ideel Tro paa sin Mission i
Demokratiets Tjeneste forfulgte han sine Maal uden
at lade sig anfægte af, at han af sine
Modstandere gennem mange Aar blev forkætret,
mistænkeliggjort og underlagt de sletteste
Bevæggrunde. Da han i sin sidste Tingtid indtog
en mere tilbagetrukken Stilling, samtidig som
han politisk nærmede sig det moderate
Mellemparti, mildnedes efterhaanden Dommen om
hans tidligere Virke og klaredes Forstaaelsen
af, hvad der var af fortjenstfuldt og berettiget
i den Bevægelse, hvis centrale Personlighed
han var. Som et Udtryk herfor udgik der paa
hans 78-aarige Fødselsdag 1. Apr. 1892 fra et
Antal Stortingsrepræsentanter Opfordring til at
foranstalte en Indsamling med det Formaal
at opstille en Marmorbuste af ham i
Stortinget. Busten, udført af Billedhugger M.
Skeibrok, blev 17. Maj 1896 afsløret ved
Stortingets daværende Præsident, Statsminister
Steen. En Bautasten til hans Minde blev
afsløret 1. Juni 1909 i hans Fødebygd. (Litt.:
»Sagen J.—Riddervold i Højesteret« [Kria
1876]. I »Nordmænd i 19. Aarh.« og i »Vore
Høvdinger« er han biograferet af J.
Løvland).
(K. V. H.). Wt. K.
Jabal [ja.’ba.l], Søn af Lamek og Ada,
nævnes som Nomadernes Stamfader (1. Mos. 4, 20).
J. P.
Jabalon [kawa’lån], se Guadiana.
Jabalpur [dзa.ba.£’pu.ə], se Djabalpur.
Jabbok [jarb.o.kr], Flod i Østjordanlandet,
som dannede N.-Grænsen for Sihons
Amoritterrige, nu nahr ez-zerka. Den udspringer i
Nærheden af Amman, Ammonitternes gl. Hovedstad
og kaldes derfor i sit øvre Løb wadi
Amman. Den løber først mod NØ., modtager
Tilløb fra en V. fra kommende Strøm, danner
derpaa en stor Bue, løber mod NV. op mod
Gerasa, derpaa mod V. gennem stejle Kløfter,
til den ved ed-damije udmunder i Jordan i
en bred og frugtbar Dal. Ved Udløbet er den
40 m bred. J. deler Gilead i to forsk.
Landskaber. Ved den havde Jakob sin natlige Kamp,
inden han gik over den for at drage ind i
Kana’an.
J. P.
Jabes [ja.’be.∫], By i Gilead, en Natterejse
fra Betshean (1. Sam. 31, 12), hvis Navn sikkert er
bevaret i wadi jabis, en lille Flod, der løber ud
i Jordan ved Jisreel-Sletten. Da J. holdt sig
tilbage fra Stammernes Krig mod Benjamin,
blev dens Indbyggere dræbt (Dom. 21). Den
spiller en Rolle i Saul’s Historie, idet det var
dens Nød under Ammonitterkongen Nahash’s
Belejring, som først vakte Saul til Vaabenbedrift.
Da Saul var omkommen og hans og Sønnernes
Lig forsmædeligt ophængt i Betshean, hentede
Indbyggerne i J. disse og begravede dem i J.
J. P.
Jabin [ja.’bi.n], Konge af Chasor, Leder af en
Koalition af nordkana anæiske Konger, som Josua
besejrede ved Merom (Jos. 11). J. gøres i Dom.
4 til Konge over hele Kana’an og sættes i
Forbindelse med Debora-Slaget.
J. P.
Jabiru, se Storke.
Jablochkovs Lys [’jab£åt∫kåfs-], elektrisk,
bestod af to parallelle, lodrette Kulstænger,
mellem hvis øverste Ender der dannedes en
op ad vendende Lysbue, der kunde brænde som
et »Lys« uden Regulermekanisme.
Abs. L.
Jablonoi-Bjergene [’jab£ånåj-]
(Æblebjergene, mongolsk: Dynsedaban),
Bjergkæde i det østlige Sibirien, strækker sig i
nordøstlig Retning fra den kin. Grænse gennem
Prov. Transbajkalien og danner derefter
Grænsen mellem Prov. Jakutsk og Amur. De naar
en gennemsnitlig Højde af 1500—1800 m og
kulminerer i Sochondo (2450 m). J. bestaar
hovedsagelig af arkaiske Dannelser og danner
to parallelle Rygge, som adskilles ved en
Længdedal, der gennemstrømmes af Ingoda, en
Biflod til Shilka. Den vestlige Ryg danner
Vandskellet mellem Amur paa den ene Side og Lena
og Selenga paa den anden. Mørke Naaleskove
dækker de lavere Dele af Bjergene, kun mod
SØ. gaar Landet over i de dauriske Stepper.
Moserne har en stor Udbredelse i Skovegnene,
medens de højere Dele besidder udmærkede
Bjergenge. Der findes tillige en ikke ubetydelig
Rigdom paa værdifulde Malme, hvilke synes i
Fremtiden at skulle faa Bet.
M. V.
Jablonowski [jabwå’nåski], polsk fyrstelig
Æt, bosat i Galizien og russ. Polen. Den talte
tidligere mange fremragende Medlemmer, af
hvilke kan nævnes:
1) Stanislaw Jan J., polsk Feltherre
(1634—1702), deltog i alle Polens Krige i sidste
Halvdel af 17. Aarh. Allerede fra 1653 kæmpede
han mod Svenskere, Tatarer og Kosakker og
udmærkede sig ved Mod og Raadsnarhed. 1664
fik han det ansvarsfulde Hverv som Vojvod af
Rus at værge Rigets Østgrænse. Han bidrog
meget til et heldigt Udfald af Jan Sobieski’s
Kampe med Tyrkerne og udnævntes 1682 til
Kronstorhetman. 1685 kommanderede han
under Kongens Sygdom Hæren i Bukovina og
frelste den ved et eventyrligt Tilbagetog.
2) Jozef Alexander J., polsk Forf. og
Mæcen (1712—73), interesserede sig meget for
videnskabelig Forskning, særlig for Historie,
Fysik og Matematik, og optraadte selv som
Forf. Bl. hans Skr kan mærkes L’empine des
Sarmates (1742) og Heraldyka (1742). 1743
udnævntes han til tysk Rigsgreve og bosatte sig
1768 i Leipzig. Da Schlözer 1765 besvarede en
af J. udsat Prisopgave med et Arbejde over
Polens ældste Historie, hvori han henviste
Beretningen om Lech’s Ankomst til Polen til
Sagnverdenen, tog J. til Genmæle i Vindiciae Lechi
et Czechi (1770) og han stiftede 1768 Selskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
