Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jakob II (Konge af Storbritannien og Irland) - Jakob (III) Edvard - Jakob I (Konge af Skotland) - Jakob II (Konge af Skotland) - Jakob III (Konge af Skotland) - Jakob IV (Konge af Skotland) - Jakob V (Konge af Skotland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyranniet og Katolicismen; men da Dronningen
10. Juni 1688 fødte en Søn, og dermed ogsaa
dette Haab brast, glemte Torierne deres Teori
om Kongedømmets Ukrænkelighed, og 7
fornemme Mænd, Torier og Whig’er, indbød
Vilhelm III af Oranien, der var gift med J.’s
ældste Datter Marie, til at komme med en
Hær og overtage Regeringen. Denne tog imod
Tilbudet og landede 5. Novbr 1688 i Torbay og
rykkede frem mod London. J.’s Hær svigtede,
og han maatte flygte over til Frankrig, hvor
Ludvig XIV gav ham St Germain til
Opholdssted. 28. Jan. 1689 vedtog et nyt Parlament
hans Afsættelse. J. havde ventet smart at blive
Konge igen og landede 1689 i Irland, hvor den
indfødte Befolkning var ham tro, men 1. Juli
1690 blev han overvundet af Vilhelm ved
Boyne-Floden og drog saa tilbage til Frankrig, hvor
han døde. (Litt.: Fox, History of the early
part of the reign of James II [London 1808];
Clarke, The Life of James II [2 Bd, Lond.
1816]; Macaulay, History of England from
the accession of James II, 1. og 2. Bd [5 Bd,
Lond. 1848—61; paa Dansk af V. Bauditz,
Kbhvn 1852—60]; Jesse, Memoirs of the
court of England under the Stuarts [3 Bd,
Lond. 1876]; O. Klopp, »Der Fall des Hauses
Stuart« [13 Bd, Wien 1875—86]; Stern.
»Geschichte der Revolution in England« [Berlin
1881; i Oncken, »Allgm. Geschichte«]).
C. S. C.
Jakob (III) Edvard, eng. Tronprætendent
(the Old Pretender, le Chevalier de St George),
f. 10. Juni 1688, d. 1. Jan. 1766, Søn af J. II og
Marie af Modena, kom ved Faderens Afsættelse
til Frankrig, hvor han ved dennes Død af
Ludvig XIV anerkendtes som Konge af
Storbritannien og Irland (16. Septbr 1701). Som Modtræk
havde Vilhelm III ved the act of settlement
ladet Stuart’ernes Mandslinie udelukke fra
Tronen, og en særlig act of attainder blev udstedt
imod J. E. Et Forsøg af en fr. Flaade under
den sp. Arvefølgekrig paa at føre ham over til
Skotland hindredes af Englænderne, og ved
Freden i Utrecht 1713 maatte han forlade
Frankrig. Efter at det hannoveranske Hus var
kommet paa Tronen i England, gjordes 1715
af Jarlen af Mar et Forsøg paa en Opstand i
Skotland til Gunst for ham; men han blev slaaet
ved Preston (13. Novbr). Kort efter kom J. E.
selv derover, men maatte drage bort igen uden
Resultat. Fra den Tid af foretog han ikke selv
mere noget Forsøg paa at sætte sig fast i det
britiske Rige. Han var gift med Johan
Sobieski’s Datter, Marie Klementine, og opholdt sig
i Resten af sin Levetid mest i Rom. Under den
østerr. Arvefølgekrig vilde Frankrig atter
benytte ham mod England; men han havde ingen
Lyst og overlod sine Fordringer til sin Søn
Karl Edvard 1744. J. E. døde i Albano. Han
var kun lidet en Tronkrævers vanskelige
Stilling voksen, da han let opgav Haabet,
manglede Foretagsomhed og Mod og ikke havde
nogen vindende Personlighed. I sine senere Aar
hensank han i Udsvævelser og Sløvhed af
Mismod over fejlslagne Forhaabninger.
C. S. C.
Jakob I, Konge af Skotland (1406—37), f.
1391, d. 20. Febr 1437, Søn af Robert III, blev
paa en Rejse til Frankrig (1405) fanget af
Englænderne og holdt i Fangenskab i mange
Aar, hvilket tilskreves Hertugen af Albany, der
imidlertid ledede Regeringen; først da denne
døde 1419, begyndte Underhandlingerne om
hans Løsladelse, der fandt Sted 1424. Under
Fangenskabet ægtede han Henrik V’s Kusine,
Jane Beaufort, Jarlen af Somerset’s Datter. Han
søgte at skaffe Lov og Ret Hævd og formindske
Adelens Magt; men dette gav Anledning til en
Sammensværgelse, og 1437 blev han myrdet i
Black Friars ved Perth af Robert Graham og
hans Medsammensvorne. Han var en ikke
ubetydelig Digter og skrev bl. a. Kings Quair og
Christes Kirk on the Green.
C. S. C.
Jakob II, Konge af Skotland (1437-60), f.
16. Oktbr 1430, d. 3. Aug. 1460, ovenn.’s Søn,
var gift med Hertugen af Gueldres’ Datter
Marie. P. Gr. a. Mordet paa Jarl William af
Douglas 1452, hvis store Magt syntes ham farlig,
kom han i en Strid med Huset Douglas, der
endte med, at dets Besiddelser konfiskeredes
1454. 1460 gjorde han et Indfald i England for
at støtte Henrik VI, men havde ikke Held med
sig. S. A. faldt han ved Slottet Roxburgh.
C. S. C.
Jakob III, Konge af Skotland (1460-88),
f. 10. Juli 1453, d. 18. Juni 1488, foreg.’s Søn.
Under hans Mindreaarighed var Regentskabet
først i Hænderne paa Bisp Kennedy af St
Andrews og senere paa Jarlen af Arran, der var
gift med Kongens Søster. 1469 ægtede J.
Christian I’s Datter Margrete, med hvem han fik
Orkn-Øerne og Shetlands-Øerne i Medgift. Paa
samme Tid faldt Jarlen af Arran i Unaade og
flygtede til England. J. var en slet og uværdig
Konge, der omgav sig med Yndlinge af lav
Herkomst, hvilket gav Anledning til en
Adelssammensværgelse, der førte til Kongens
Tilfangetagelse 1482. Han kom dog snart fri igen.
Men kort efter udbrød et nyt Adelsoprør,
hvorunder Kongen tabte et Slag ved Sauchieburn
og blev dræbt i et Hus i Nærheden af
Bannockburn 1488.
C. S. C.
Jakob IV, Konge af Skotland (1488-1513),
f. 17. Marts 1472, d. 9. Septbr 1513, Søn af
J. III, kom straks i fjendtligt Forhold til
Henrik VII af England; derfor modtog han 1495
Prætendenten Perkin Warbeck ved sit Hof og
gjorde n. A. et Indfald i England i hans Navn,
men uden Resultat. Senere blev Forholdet til
England bedre, og 1503 ægtede han Henrik’s
Datter Margrete og traadte ind i den eng.-sp.
Alliance. 1512 opstod atter Strid med England
om nogle tagne skotske Skibe, og medens
Henrik førte Krig i Frankrig, faldt J. ind i
Northumberland, men blev slaaet og dræbt ved
Flodden 1513.
C. S. C.
Jakob V, Konge af Skotland (1513-42), f. 10.
Apr. 1512, d. 14. Decbr 1542, Søn af ovenn.
I hans Mindre aarighed havde dels Hertugen af
Albany og dels Jarlen af Angus, der ægtede
Enkedronning Margrete, Hovedindflydelsen paa
Regeringen. 1524 blev J. erklæret for myndig,
men var endnu til 1528 i Adelens Magt. Derpaa
overtog han selv Styrelsen og jog Angus ud
af Landet. Til England var Forholdet fjendtligt,
og der var aaben Krig 1532—34. Denne
begyndte igen 1542 og førte til Skotternes Nederlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
