Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jane - Janensch, Gerhard - Janesville - Janet (se Clouet) - Janet, Paul Alexandre René - Janet, Pierre - Jan fra Leyden - Jang-tse-kiang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jane [dзein] (eng,). Johanne.
Janensch [’ja.næn∫], Gerhard, tysk
Billedhugger, f. 1860 i Zamborst i Pommern. J., der
knyttedes til Berlin-Akademiet, har udført en
Del Arbejder, hvori Indflydelsen fra Begas er
kendelig: Marmorstatue af Asmus Carstens
(1894, i Søjlehallen uden for Berlins Altes Mus.),
en Statue af Krupp i Essen, Bugenhagen i
Wittenberg, Apostle og Profeter for Domen og
Kejser Wilhelm’s Mindekirke i Berlin, gode
Buster (Moses Mendelssohn), en fint opfattet
Børnegruppe m. m. Et af hans bedste Værker
er Statuen af Frederik den Store (udstillet i
Bronze 1915 i Berlin).
A. Hk.
Janesville [dзeinzvi£], By i U. S. A.,
Staten Wisconsin, ligger ved Rock River, der
leverer Vandkraft til Tobaksspinderier o. a.
Fabrikker. (1910) 13894 Indb. J. har et stort
Blindeinstitut.
G. Ht.
Janet [зa’næ], se Clouet.
Janet [зa’næ], Paul Alexandre René,
fr. Filosof, f. 30. Apr. 1823 i Paris, d. 4. Oktbr
1899. Hans Filosofi er en med Victor Cousin’s
beslægtet Spiritualisme. Af hans talrige Skr,
hvoraf fl. er kommet i mangfoldige Oplag,
fremhæves: La Famille (1855), Hist. de la
Philosophie morale et politique (2 Bd, [1858]),
udvidet og omarbejdet som Hist. de la science
politique dans ses rapports avec la morale
(1872), Philosophie du Bonheur (1862), Le
Matérialisme contemporaine en Allemagne
(1864), La crise philosophique (1865), La Morale
(1874), Saint Simon et les Saint Simoniens
(1872), Les Maîtres de la pensée moderne
(1883), Victor Cousin et son æuvre (1885).
Edg. R.
Janet [зa’næ], Pierre, fransk Filosof og
Sindssygelæge, Nevø af Paul J., f. 30. Maj
1859 i Paris, virkede som Prof. i Filosofi i
Havre 1881—89 og blev af psykologisk Interesse
ført til at studere det syge Sjæleliv, især
hysteriske og neurasteniske Tilstande, der ofte i
mere elementære Former og under rent
specielle, klart paaviselige Forhold viser os
Fænomener, som Selviagttagelsen, der i Reglen
arbejder under mere sammensatte Forhold,
ikke saa let kan undersøge. Han har herved
fortsat en Række af Undersøgelser, som
tidligere fr. Filosoffer (Maine de Biran, Taine,
Ribot) og Sindssygelæger (Charcot og hans
Skole) havde indledet. Hans første betydelige Værk
er L’automatisme psychologique (1889), der
studerer Dobbeltbevidsthed o. a. hysteriske
Fænomener, og som, hvad Titlen allerede
antyder, især vil kaste Lys over Bevægelser, der
er uvilkaarlige og dog forbundne med
Bevidsthed. Senere har han gennemgaaet et
fuldstændig med. Kursus og virker nu dels som Prof.
i Psykologi ved Collège de France, dels som
Direktør for det psykologiske Laboratorium
ved Klinikken i Salpétrière. Af hans senere
Værker fremhæves Les Obsessions et la
Psychasténie (1903), der behandler psykiske
Svækkelsestilstande med Præget af Tvivlesyge,
Impulsivitet, Villiessvækkelse og ubestemt Angst.
Af særegen Interesse er her Undersøgelsen af
Virkelighedsfølelsen (sentiment de réel) og af
den psykologiske Syntese (tension
psychologique). J. forener paa en sjælden Maade Evnen
til at eksperimentere og iagttage med Evnen
til Beskrivelse og Analyse. Hans Médications
psychologiques (1920) giver interessante
Bidrag til hist. Forstaaelse af de i Tidernes Løb
anvendte psykiske Kurmetoder.
H. Høffding.
Jan fra Leyden, se Bokelson, J.
Jang-tse-kiang [jã-dze-djã], den største
Flod i Kina, udspringer i en Højde o. H. af
omtr. 5000 m, paa Nordsiden af
Tanla-Bjergene i det nordøstlige Thibet i samme Egn, hvor
ogsaa Hoangho, Mekong og Saluen har deres
Udspring. J. flyder først mod Ø. og kaldes i
denne Del af sit Løb af de omboende Mongoler
Murussu. Efter at have optaget
Natptschitai-ulan-murren i venstre Bred
faar den Navnet Britschu ell. Ditschu,
vender sig mod SØ. og derpaa mod S. og
flyder nu fra 33°—27° n. Br. i en lang Del
mellem to af de talrige parallelle Bjergkæder,
der er saa karakteristiske for Grænselandet
mellem Thibet og Kina, og som adskiller de
Dale, hvori Saluen, Mekong, J. o. fl. af dens
Bifloder flyder parallelt og i ringe Afstand fra
hinanden. Dalen er snæver og vild, paa begge
Sider med Toppe, der rager op over
Snegrænsen. Ved 27° n. Br. er Højden o. H. endnu
2000 m. Nu vender J. sig mod Ø. og
gennembryder gennem snævre Kløfter i vildt Løb
under Strømhvirvler og Fossefald den ene efter
den anden af de fra N. til S. rettede
Bjergkæder. J. fører paa denne Del af sit Løb
Navnet Kinshakiang ell. Guldsandfloden, idet
der findes Guld i dens Flodgrus. De
betydeligste Bifloder er: Wuliangho og
Jalungkiang, begge fra venstre Side. Imidlertid er
Højden over Havet sunket til 300 m, og Floden
strømmer nu ind i det røde Bækken i
Provinsen Szetshwan, hvor den ved Suitshoufu
optager Minkiang (Minho ell. Wenkiang), og
er fra nu af sejlbar for mindre Skibe. J., der
fra nu af hedder Takiang (den store Flod),
flyder videre mod Ø. gennem en dyb Dal
mellem Bakker af rød Sandsten, rigt besaaede med
Byer, Landsbyer og Marker. Ved Luitshou
optager den Tshungho og ved Tshungkingfu
Kialingkiang, begge fra venstre Side. Ved
Tshungkingfu er Flodens Bredde 700 m, dens
Højde o. H. 258 m. Nu flyder Floden atter ind
i Bjerglandet paa Grænsen af Provinserne
Szetshwan og Hupe, optager fra højre Side
Floden Wukiang, der afvander den største
Del af Provinsen Kweitshou, og antager nu
Navnet J. Ved Itshang, hvor dens Sejlbarhed
for Dampere begynder, flyder den ud i den
overordentlig frugtbare Hukwang-Slette i
Provinsen Hupe, der, skønt den ofte lider af J.’s
Oversvømmelser, er meget tæt befolket og
veldyrket. Den optager her Tungtingho,
Afløbet for Tungting-Søen i Provinsen
Hunan; i denne Sø udmunder de tre Floder
Lingkiang, Juenkiang og Hengkiang, af
hvilke den sidste, der i sit øvre Løb kaldes
Hsiangkiang, ved en Kanal er forbundet
med Tilløb til Hsikiang i Provinsen
Kwangtung. Ved Hankou optager J. Bifloden
Hankiang fra venstre Side og er fra nu af
sejlbar for søgaaende Skibe. Mellem Kitshou og
Kiukiangfu maa Floden endnu en Gang gen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
