Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jang-tse-kiang - Janhagel - Jania (se Janina) - Jania (By) - Janiculum - Janin, Jules - Janina (By) - Janinet, François - Janitor - Janitschek, Hubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennembryde nogle lave Bjerge, men snart viger
disse fra hinanden, og nu begynder den flade,
ensformige Alluvialslette, der følger Floden til
dens Udløb. Tæt neden for Kiukiangfu
udmunder i højre Bred den sejlbare Kiakiang ell.
Kankiang, der med sine Bifloder afvander
hele Provinsen Kiangsi og gennemstrømmer
Pojang-Søen kort før sit Udløb i J. I en
bred Dal flyder Floden derpaa mod NØ. og
falder endelig, idet den afgiver fl. Deltaarme,
med en bred, tragtformig Munding ud i det
østkinesiske Hav. Deltaet, hvortil ogsaa Floden
Hwaiho afgiver Arme, har et Areal af
14000 km2; det er rigt paa Søer, af hvilke
Taihu er den største. Hvad der udmærker J.
fremfor de andre kinesiske Floder, er, at
Mundingen er sejlbar for selv de største Skibe,
saaledes at den danner en bekvem Vej for
Handelen dybt ind i det Indre. Længden af J. beløber
sig til 5300 km, dens Opland har et Areal af
1872000 km2. Flod og Ebbe mærkes 600 km op
ad Floden. Om Sommeren stiger dens
Vandstand betydelig, og dens Oversvømmelser
anretter ofte stor Skade paa det omliggende lave
Land.
M. V.
Janhagel [’janha.gəl] (holl.), Pøbel, Pak.
Jania, se Janina.
Jania, Janja, By i Jugoslavien, Landskab
Bosnien, ligger 30 km NØ. f. Svornik, ved
Floden J., nær ved dens Sammenløb med Savas
Biflod Drin. Livlig Kornhandel.
C. A.
Janiculum (ell. Janiculus, nu
Gianicolo), en langstrakt Høj paa den højre
Tiber-Bred, opr. uden for Rom, senere udgørende en
Del af Byen. Paa Toppen skal Janus efter
Sagnet have anlagt en Borg; senere optoges en Del
af Højen af Cæsar’s Haveanlæg. Udsigten fra
J. over Rom og Campagnen er særdeles smuk.
H. H. R.
Janin [зa’næ], Jules, fr. Forf., f. 16. Febr
1804 i Saint-Étienne, d. 20. Juni 1874 i Paris.
J. ernærede sig i sin Ungdom ved
Privatundervisning og ved Artikler til forsk. Blade, først
til Figaro i radikal, antijesuitisk Aand, derefter
i det legitimistiske Organ La quotidienne for
senere igen at svinge over i Liberalismen. 1829
debuterede han med den fantastisk-gyselige,
bizart-ironiske Roman L’âne mort et la femme
guillotinée. Hoffmann’s Indflydelse spores her
som senere i Contes fantastiques (1832) og
Contes nouveaux (1833). Romanen Barnave
(1831) indeholdt tendentiøse Udfald mod
Huset Orléans, men snart efter gik han over
til Regeringspartiet, blev dekoreret og blev
dramatisk Feuilletonist ved Journal des débats
1836. Han vandt hurtig Ry for sine
vid-sprudlende og pikante Kauserier, der kun
benytter det paagældende Anmeldelsesemne til
en fantasifuldt svævende og elegant overfladisk
Legen Himmelspræt med alting. Denne ny
kritiske Stil gjorde uhyre Lykke — J. kaldtes
prince des critiques — og stiftede Skole. Sine
Feuilletoner samlede J. i et 6 Binds Værk, han
pompøst kaldte Histoire de la littérature
dramatique (1853—58). Af hans senere Romaner
og Noveller kan nævnes: Le chemin de traverse
(1836), Un cæur pour deux amours (1837), La
religieuse de Toulouse (1850), Les oiseaux bleus
(1864), L’interné (1869) o. s. v. J., der fra først
af havde sluttet sig til Romantikerne, gik siden
over til L’école du bon sens og kom ofte i
Konflikt med litterære Modstandere. 1841 blev han
rigt gift og førte en glimrende Salon. Først
1870 kom han ind i Akademiet efter
Sainte-Beuve’s Død. J. skrev tillige livlige
Rejseskildringer og litterære Monografier, hvoraf kan
nævnes Béranger et son temps [2 Bd, 1866),
Lamartine (1869), Alexandre Dumas (1870),
François Ponsard (1872) o. a. Hans Æuvres
diverses udk. i 12 Bd (1875—78), Æuvres de
jeunesse i 5 Bd (1881—83). (Litt.: Piédagnel,
J. J. 1804-74 [1874, 3. Opl. 1883]).
S. Ms.
Janina, Joannina, tyrk. Jania, By i
det nordvestlige Grækenland, Landskab
Albanien, ligger paa den vestlige Bred af J.-Søen
(Oldtidens Pambotis), og har (1907) 16800 Indb.,
kristne Grækere, muhammedanske Albanesere og
Jøder. Det er en snavset, daarlig bygget By,
men livlig Handels- og Industriby, hvis Bet.
dog er sunket meget siden dens Blomstringstid
under Ali Pasha. Den har 14 Moskeer, 7 gr.
Kirker, 2 Synagoger, et gr. Gymnasium, fl.
Skoler og et Hospital. Særlig berømt er J. for
sin Fabrikation af Guldbrokade, Guldsnore,
Saflaner og Silketøjer. Af de fra den bekendte
Ali Pasha’s Tid berømte, pragtfulde Bygninger
er intet tilbage. Paa en Landtunge, der
springer ud i Søen, ligger Ruiner af Pashaens
Palads, og omtr. midt i Søen ligger en Ø med
en Landsby, et Kloster med Præsteseminarium
og Ruiner af Ali Pasha’s Palads. Søen har for
øvrigt intet synligt Afløb, men sender sit Vand
gennem underjordiske Kanaler til Floden
Kalamas. J. er meget gl; i Nærheden laa i Oldtiden
Dodona med et Zeus-Tempel og Grækernes
ældste Orakel. 1118 blev den ombygget af
Kejser Johannes Komnenos, stod senere under
Serberne og Makedonerne og var endelig 1422
i tyrk. Eje indtil 6. Marts 1913, da den blev
erobret af Grækerne. Fra 1788 til 1822 var den
uafhængig under Ali Pasha’s Regimente, men
efter hans Drab kom den atter under Tyrkiet.
C. A.
Janinet [зani’næ], François, fr.
Kobberstikker, f. i Paris 1752, d. smst. 1813. J. stak
efter Billeder (Tegninger og Malerier) af
Watteau, Boucher, Fragonard (de to fremragende
Blade »L’amour« og »La folie«), Lawrence,
Lemoine (Portrætter), Ostade (5 Blade med
Bonder) o. m. fl., i blandet Manér, snart Akvatinta,
snart i Linieraderen og Rouletmanér, og var
en af Datidens betydeligste Stikkere, særlig i
Farveteknikken (Tryk med indtil 7 o. fl. Plader).
Hans berømteste Blad er det store,
overordentlig kostbare Stik af Marie Antoinette. I
Kobberstiksamlingen i Kbhvn findes en Del gode
Prøver paa hans Kunst.
A. Hk.
Janitor (lat.), Portner eller Dørvogter. En
saadan (selvfølgelig Slave) fandtes i alle
velhavende Huse i det gl. Rom; han havde en lille
Celle ved Indgangsdøren.
H. H. R.
Janitschek [’ja.nit∫æk], Hubert, tysk
Kunsthistoriker, f. i Troppau 30. Oktbr 1846,
d. i Leipzig 21 Juni 1893. Han blev 1877 Kustos
ved Mus. for Industri og Kunst i Wien, 1879
kunsthistorisk Prof. i Prag, 1881 i Strassbourg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
