Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Andre Næringsveje) - Japan (Religion)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre Mængder vindes Sølv, Kobber, Mangan og
Bly.
Havebrug. Køkkenurter og Frugttræer
dyrkes af Landsmanden i Marken, saa at det
jap. Havebrug kun kommer til at omfatte
Blomster- og Landskabsgartneri.
Yndlingsblomsten er ubetinget Chrysanthemum, — der
dyrkes i talrige fyldte Varieteter, — som er blevet
ophøjet til Rigets Vaabenmærke, og til hvis
Ære der hvert Efteraar afholdes en særlig
Folkefest. Talrige er de andre Stauder og
Buske, der dyrkes til Dels i forsk. Varieteter,
og som i de senere Aar i stort Antal har
erhvervet Borgerret i det europæiske Gartneri,
hvor de nu hører til de almindeligste Koldhus-
og Haveplanter. Bl. de ejendommelige
Varieteter, som det japanske Gartneri har
frembragt, maa nævnes Retinospora-Formerne
ɔ: Varieteter af Chamæcyparis, især af C.
pisifera, hvor Skælbladene er erstattede af
naaleformede Blade; disse Varieteter hører forlængst
til de almindeligst anvendte i vore
Naaletræsgrupper. Fremdeles har Japaneren
Forkærlighed for panacherede Varieteter
ɔ: Former, i hvis Blade Bladgrønt pletvis
mangler. Store Parkanlæg findes kun ved Templerne
og er ofte af overordentlig Skønhed, men de
mere velhavende Japanere undværer ikke
gerne deres Blomsterhave ell. i det mindste
Plantning i Husets Gaard. I Frembringelsen af
Dværgformer har de jap. Gartnere naaet
overraskende Resultater, og for vellykkede
Eksemplarer betales ofte aldeles fabelagtige
Summer.
Fiskeriet og ganske særlig Havfiskeriet
er af overordentlig Bet. for Befolkningens
Ernæring, og Hundredetusinder af Mennesker
har deres Udkomme af denne Næringsvej.
Havene er særdeles fiskerige og indeholder
omtr. 600 Arter af Fisk, af ringere Bet. er
Ferskvandsfiskeriet. Som den bedste Fisk
anses Chrysophris cardinalis, desuden fiskes
Makrel, Tunfisk, Torsk (Gadus Brandtii),
Flyndere, Sild, Aal og i særlig Mængde Laks.
Tillige yder Havet en Mængde Holothurier,
Krebsdyr og Muslinger, der benyttes som Føde.
Ved Formosas Vestkyst drives betydeligt
Fiskeri af Østers, der dels samles fra Klipperne,
dels fra udlagte Bambusrør, men kan dog ikke
tilfredsstille Øens Forbrug, saa at der maa
indføres betydelige Mængder af tørrede Østers fra
Kina. Ogsaa mange Alger bruges som Føde.
M. V.
Religion.
Den opr. Religion i J. er Shintoismen ell.
Kami-Læren, Dyrkelse af Forfædrene, først
og fremmest for hver enkelt hans egne
Forfædre, til hvilke han er skyldig at frembære
Offer. I ethvert Hus findes et Husalter, et lille
Skab, der forestiller et Tempel, i hvilket findes
Tavler med Gudernes Navne, og foran hvilket
Husherren forretter sin Andagt. Findes der i
en Familie ikke Sønner, adopteres en saadan,
for at Familiens Kultus ikke skal uddø. Som
den enkelte tilbeder sine egne Forfædre,
saaledes dyrker han ogsaa Folkets Ur-Aner,
Fyrster, Helte og Lærde. Sintoismen har et rigt
Ritual og mange Renselsesskikke. Nogen
Morallære har den ikke, men suppleres i dette Stykke
af den fra Kina indførte. Kungfutse’s
Filosofi. Ikke mindre udbredt er
Buddhismen. Buddhisterne er for øvrigt delte i fl.
Sekter. Shingon-Sekten har 15500
Templer. Dens Munke er strenge Vegetarianere. De
forstaar at skaffe sig gode Indtægter ved at
sælge Tryllemidler mod Hoste, Kopper og
andet. Shin- ell. Monto-Sekten forkaster
Cølibat, Bodsøvelser, Pilegrimsfarter, Klostre
og Amuletter, den nyder stor Agtelse for sine
Tilhængeres sædelige Renhed. Skønt den kun
har 13700 Templer, har den dog bl.
Buddhisterne størst Anseelse af alle Sekter. En
Modsætning til denne er Nichiren-Sekten, der
anser sig selv for den mest ortodokse og er
den mest bigotte og intolerante. Dens
Hovedindvending mod de andre Sekter er, at de
udtaler nogle Ord i en af Buddhisternes vigtigste
Bønner urigtig, hvilket Kætteri ufejlbarlig vil
bringe dem i Helvede. Denne Sekt nyder for
Tiden ringe Anseelse, fordi den har Ord for at
nære Almuens Overtro og udbytte dens
Intolerance. Yodo-Sekten (9800 Templer) lærer,
at Sjælens Frelse ikke saa meget afhænger af
Dyd og sædelig Fuldkommenhed som af
nøjagtig Overholdelse af Ceremonierne. Bl. de øvrige
Sekter kan fremhæves Zen-Sekten, der
allerede stiftedes 513 e. Chr. i Indien, og har
det største Antal Templer, nemlig 21500. De
buddhistiske Templer er i Modsætning til
Sinto-Templerne fulde af Gudebilleder. Præsterne
(Bonzerne) bærer Tonsur og lever i Cølibat;
Munkeklostrene er talrige, Nonneklostrene
mindre hyppige. Religionens Udøvelse er forbunden
med Relikviedyrkelse, Røgelsesofre,
Rosenkransbønner, Valfarter, Processioner, Aflad
o. s. v.; Afladshandelen har dog ogsaa
Sinto-Præsterne taget op. Kun faa bl. Bonzerne
kender deres Religions Historie og Dogmer, det er
i Reglen kun de ydre Ting, hvori de hænger
sig, og for hvis Skyld de enkelte Sekter hader
og foragter hverandre. Efter 1868 bestræbte
Regeringen sig for at begunstige den nationale
Sintoisme, i Spidsen for hvilken Mikadoen staar
som Gudernes Ætling. Mange buddhistiske
Templers og Klostres Jordejendomme
inddroges under Staten, saa at deres Indtægter
reduceredes til Sportler og Gaver. En Del af de
buddhistiske Templer, der forhen havde været
Sinto-Templer, men var gaaede over til
Buddha’s Tjeneste, rensedes atter for
Gudebillederne. Denne Bestræbelse er dog atter
ophørt, da det ikke lod sig gøre at hævde Troen
paa Mikadoens guddommelige Egenskaber; for
Tiden hersker fuldkommen Religionsfrihed og
Indifferentisme fra Statens Side. De dannede
Japanere forkaster Overtroen og holder sig i
Reglen til Kungfutse’s Filosofi, den bedre Del
af Befolkningen til hans Etik, den ringere Del
kun til hans Skepticisme. Religiøs
Indifferentisme og fuldstændig Ateisme er meget udbredte
Af Folkets store Masse slutter vel nogle sig til
en enkelt af de to store Hovedreligioner, hvis
Gejstligheder ingenlunde altid har let ved at
komme ud af det med hinanden, men i det hele
taget bestaar de to Religioner ved Siden af
hinanden, uden at Folkets Masse tager Parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
