Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Religion) - Japan (Hær og Søværn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for nogen af dem. Det er i saa Henseende
betegnende, at Flertallet paa Folketællingslisterne
lader sig opføre som konfessionsløse.
Japaneren dyrker i sit Hus sine Forfædre,
Sinto-Guder og buddhistiske Guder og Helgener.
Sintoismen er for ham Pietet mod Fædrene og
Folkets Heroer, Buddhismen er en mere
haandgribelig Religion, der leverer ham Gudebilleder
og Amuletter mod Sygdom og Ulykker, og
endelig en Moral finder han i Kungfutse’s Lære.
Kristendommen blev allerede stærkt
udbredt i J. i 16. Aarh. af Jesuitten Frants Xaver,
men blev i det flg. Aarhundrede efter haarde
Forfølgelser næsten fuldstændig udryddet. I de
senere Aar begynder den atter at udbrede sig
stærkt. Der gør sig bl. de jap. Kristne en stærk
Tendens gældende for at slutte sig sammen og
emancipere sig fra Europæernes og
Amerikanernes Formynderskab.
M. V.
Samlede Fremstillinger af J.,
Rejser etc.: Siebold, »Nippon, Archiv zur
Beschreibung von J.« [Leyden 1832—51]; Rein,
»J. mach Studien und Reisen, im Auftrag der
kgl. preussischen Regierung dargestellt«
[Leipzig 1881—86]; V. Hoskiær, »Rejse til Kina,
Japan og Indien« [Kbhvn 1880]; Coucheron
Aamot, »Fra den kinesiske Mur til Japan«
[Kria 1890]; Griffis, The Religions of J.
[Lond. 1895]; Outlines of the Geology of J. [Tokio
1904, Imp. Geol. Survey]; Brinckley, Japan
and China, Their History, Arts etc. [Lond. 1903 ff];
Dumolard, Le Japon politique, économique
et social [Paris 1903]; Clement, A Handbook
of Modern Japan [Chicago 1903]; Takaoka,
»Die innere Kolonisation Japans« [Leipzig
1904]; Cobbold, Religions in Japan [London
1905]; Stead, Great Japan [London 1906];
Wenckstern, Bibliography of the Japanese
Empire [London 1895—1907]; d’Aubreiner,
The Japanese Empire and its Economic
Conditions [London 1910]; Griffis, The Mikados
Empire [New York & London 1912];
Longford, J. and the Japanese [London 1912];
V. Rasmussen, »J.« [Kbhvn 1919].
Japanesiske Forhold behandles særlig i flg.
Tidsskrifter: Transactions of the Asiatic Society of
Japan [Tokio 1872 ff.]; Transactions and
Proceedings of the Japan Society [London 1892 ff.];
»Mittheilung der deutschen Gesellschaft für
Natur- u. Völkerkunde Ostasien« [Tokio]; Revue
de l’Extrème Orient [Paris]; Toung-Pao
[Leyden])
M. V.
Hær og Søværn.
Medens Hæren tidligere dannedes af Daimio’s
Kontingenter og Shogun’s Troppeafdelinger,
begyndtes 1869 kort efter den sidste
Statsomvæltning Oprettelsen af en staaende Hær
efter europæisk Mønster. Først indkaldtes fr.
Officerer til Sagens Gennemførelse, men senere
blev Tyskland taget til Mønster. Ved L. af 28.
Novbr 1872, senere modificeret 7. Apr. 1874 og
21. Jan. 1889, indførtes alm. Værnepligt med
flg. Bestemmelser: Værnepligten begynder med
det 20. Aar og varer 3 Aar i den aktive Hær
(Gueneki), 4 1/3 i dennes Reserve (Yobi) og c.
5 Aar i Landeværnet (Kobi), derefter indtil det
40. Aar i Landstormen (Kokumin). Ikke
udskrevne tjenstdygtige Værnepligtige tildeles
Rekrutreserven i 7 1/3 Aar (1. Klasse [Hoju]) og
anvendes til Dækning af Afgang i
Rekrutkontingentet, medens de i Fredstid kan indkaldes til
Øvelse; de ikke fuldt tjenstdygtige staar 1 1/3
Aar til Hærbestyrelsens Raadighed og overgaar
derefter til Nationalhæren, bestaaende af alle
Værnepligtige fra Territorialhæren og fra
Rekrutreservens 1. Klasse samt alle Vaabendygtige
fra 17 til 40 Aar, som ikke hører til nogen af
disse Kategorier. Værnepligtige i en Alder fra
17 til 27 Aar, som besidder en vis
Skoledannelse og kan underholde sig selv, tjener 1 Aar
ved Fanen,, 2 Aar i Reserven og 5 Aar i
Territorialhæren. Værnepligtige med særlige
Familieforhold, ell. som er Skolelærere, overgaar til
Nationalhæren, de første uden at vaabenøves,
de sidste efter 6 Ugers Tjeneste. En kejserlig
Forordning fra 1905 forøgede Tjenestetiden i
Landeværnet fra 5—10 Aar, og ved L. af 1907
nedsattes den i Linien forsøgsvis til 2 Aar, disse
Folk forblev kun 2 2/3 Aar i Landstormens 1.
Klasse (Kokumin). 1910 var 437221 Mand
mødepligtige, 245257 udskreves til Hæren og
Rekrutreserven, deraf 120000 til den første, 136000
fritoges, 28279 kasseredes, 3300 fik Udsættelse.
Analfabeter c. 20 %. Af Reserven indkaldtes
s. A. 58000 Mand, af Rekrutreserven 28000 og
af Lande vær net 45000. De to første Kategorier
øvedes i 21, den anden i 14 Dage.
Det jap. Hærvæsen har været i stærk
Udvikling. 1898 havdes paa Fredsfod 1
Gardedivision og 7 andre Divisioner, hvoraf Garden
modtog sit Mandskab fra hele Riget, medens
de 6 første rekruteredes fra de 6
Generalkommandodistrikter: Tokio, Sendai, Nagoya, Osaka,
Hiroshima og Kumamato. Under Krigen med
Rusland opstilledes 13 Divisioner, efter denne
oprettedes 3 nye og ved L. af 1907 atter 3,
medens efterhaanden, som det større
Rekrutkontingent tillader nye Divisioners Oprettelse,
dette vil blive gjort indtil 24. Til de 18
Divisioner svarer nu 18 Generalkommandodistrikter;
de første staar under 3 Arméinspektioner
(Tokio, Osaka og Hiroshima), medens
Gardedivisionen ikke er dem underlagt. Hver
Division bestaar af 12 Batailloner, 3 Eskadroner,
36 Kanoner, 28 Maskingeværer, 1 Pionér- og
1 Træn-Bataillon, ialt c. 600 Officerer, 18500
Mand, 5000 Heste og 1760 Vogne.
Fodfolket tæller: 4 Garde- og 72
Linieregimenter med 228 Batailloner, en
Okkupationsbrigade i Korea paa 6 Batailloner, en
Styrke paa 6 Batailloner i Mantshuriet og 8 do.
paa Formosa, Tsusima og Tshili. Hvert
Regiment har 6 Maskingeværer og en Styrke paa
69 Officerer og 2791 Kombattanter. Bevæbningen
er et 6,5 mm Gevær, Model 1905, med
Sabelbajonet. Vægt med denne (0,255 kg) 4,259 kg.
Maskingeværet har 6,5 mm Kaliber, gør 600
Skud i Minuttet, vejer 73,7 kg og
transporteres paa Heste. Hver Mand bærer 120
Patroner.
Rytteriet: 1 Garde- og 26
Linie-Regimenter. 19 danner Divisionsrytteri à 3
Eskadroner og 8 selvstændige Brigader à 4
Eskadroner. Disse har 1 Maskingeværafdeling paa
8 Piecer, de andre kun 4; ved hvert
desuden 1 Telegrafafdeling. En Eskadron tæller 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
