Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Sprog) - Japan (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
japonicus (til Tysk ved Rud. Lange, foreløbig
3 Bd, Berlin 1913—20). Krestomatier og
Lærebøger er udgivne af Pfizmaier (Wien 1857), af
L. de Rosny Manuel de la lecture Japonaise
(Amsterdam 1859), Phil. Noack (Leipzig 1886),
B. H. Chamberlain (Talesproget, Lond. 1888, 3.
Udg. 1907), Rud. Lange (Talesproget, Berlin
1890, 2. Udg. 1906), H. Plaut (Eventyr og
Fortællinger i Talesproget, Berlin 1891), B. H.
Chamberlain (Skriftsproget, Lond. 1899, 2. Udg.
1905), E. R. Edwards (jap. Fonetik, Leipzig
1903), Seidel (1904), Rud. Lange (Skriftsproget,
Berlin 1904, 2. Udg. 1909) og F. S. G. Piggot
(Sosho, Jokohama 1912). Studiet af jap. Sprog
lettes i vore Dage ved, at nyere jap. Bøger nu
faas let og til billig Pris. Europæiske
Biblioteker er nu gerne forsynede med jap. Bøger med
tilhørende Kataloger. Hoffmann har saaledes
udgivet: Catalogus librorum et manuscriptorum
japonicorum (Leyden 1845), L. de Rosny:
Catalogue de la Bibliothèque japonaise de
Nordenskiöld (Paris 1883), L. Serrurier: Bibliothèque
Japonaise: Catalogue de Leide (1896) o. s. v.
De første Oversættelser til europæiske Sprog,
der fremkom af jap. Værker, har i Reglen vist
sig temmelig ufuldkomne. De var nemlig
udførte væsentligst af Japanere, som kun var
nogenlunde bevandrede i deres Fædrelands
ældre Sprog og Litteratur, men var saa heldige
at forstaa et ell. andet europæisk Sprog, og hvis
Oversættelser en Europæer kunde give en mere
europæisk Form. De nyere Oversættelser
derimod, der skyldes virkelige Videnskabsmænd,
har langt højere Værd og er i Reglen fuldt
paalidelige.
(V. S.). F. de F.
Litteratur.
Den jap. Litteratur kan følges c. 12 Aarh.
tilbage i Tiden. Som hele den jap. Kultur har
ogsaa den jap. litteratur udviklet sig under
Paavirkning fra Kina. Forud for det Tidsrum,
da Japanerne kom i nøjere Berøring med kin.
Skr, havde J. ingen Litt. Til Skrift havde man
intet Kendskab. Det er vanskeligt nøjere at
bestemme, naar kin. Litteratur først kom til J.
og her fandt Dyrkere. Japanerne taler om, at
i 3. Aarh. e. Kr. kom de første kin. Bøger og
Lærere fra Korea til J. Der anføres endog
Navnene paa et Par lærde Kinesere, som blev
Lærere for J.’s Tronfølger. Det fortælles ogsaa, at
Kungfutse’s Skr tidlig kom til J., før
Buddhismens Sejr i Kina. Selv om dette forholder sig
rigtig, saa har dog Virkningerne af disse kin.
Litteraturværker i J. i dette tidlige Tidsrum
vistnok været rent forsvindende. Det var
rimeligvis først fra Slutn. af 6. Aarh., da
Buddhismen overførtes til J. og forkyndtes af ivrige
Missionærer, at kin. Skr ret fandt Udbredelse
i Landet, og at man her begyndte for Alvor at
studere Kinesernes Litteratur. Først var det
særlig buddhistiske, altsaa religiøse Skr, man
læste, men efterhaanden begyndte man i J.
ogsaa at give sig af med andre Frembringelser
af den kin. Litteratur. I Beg. gjorde man intet
Forsøg paa at benytte Modersmaalet litterært,
man skrev kun Kinesisk, der i det hele i J.
indtil de senere Tider har spillet en lgn. Rolle
som Latin i Europas Middelalder, som de
Lærdes Sprog. Men da man havde faaet den kin.
Skrift saaledes udvidet, at den kunde bruges
til at gengive jap. Tale paa en tydelig Maade
(se japansk Skrift), begyndte man i J.
ogsaa at bruge Modersmaalet i Litteraturen.
Særlig gav man sig til at optegne de store
Skatte, Folket besad, paa Digtekunstens
Omraade. Man nedskrev saaledes Digtsamlingen
Man-ijo-shiu, der menes at tilhøre 8. Aarh. Da
Beg. først var gjort, gik man snart videre, og
nye litterære Marker opdyrkedes efterhaanden.
Fra 10.—13. Aarh. udfolder den jap. Litteratur
sin højeste Blomstring. Tidsrummet 10.—13.
Aarh. betragtes som Guldalderen i den jap.
Litteratur. Men den litterære Udvikling
standsede ikke med Aar 1300, den har fortsat sig
lige til vore Dage uden Afbrydelse. Særlig i
sidste Halvdel af 19. Aarh. er den jap.
Litteratur blevet meget omfangsrig, for en Del en
Følge af, at man i mange Henseender følger
europæiske Forbilleder. Ved Siden af den egl.
Litteratur har der udviklet sig en omfangsrig
Dagspresse, ligesom der ogsaa udgives alle
Slags officielle Beretninger o. l. Det fortjener
at bemærkes, at den jap. Litteratur til enhver
Tid har fundet Dyrkere ikke blot bl. den
mandlige Befolkning; ogsaa Kvinderne interesserer
sig levende derfor, og der er optraadt mange
Forfatterinder, især i Middelalderen og for et
Par Aarh. siden. En nøjagtig Fremstilling af
Udviklingen af den jap. Litteratur kan endnu
ikke gives, da den gl. Litteratur endnu ikke er
helt gennempløjet, og da der trods J.’s
Bibliotekers Talrighed og Indholdsrigdom er
Mulighed for, at der endnu kan fremdrages ældre
ukendte, værdifulde Skr. For øvrigt er der i J.
stor Interesse for den ældre jap. Litteratur,
saa at man tør haabe med Tiden at kunne faa
Klarhed over Landets litterære Udvikling.
J.’s skrevne Litteratur begynder med den
712 e. Kr. redigerede Kodjiki
(»Oldtidsbegivenhedernes Historie«) og de 8 Aar yngre Nihongi
(»Japans Annaler«). Begge Værker er skrevet
med kin. Skrifttegn og har stor Værdi som de
første ubehjælpsomme Forsøg paa en historisk
Fremstilling. Indholdet er gl. mytiske
Fortællinger om Verdens Tilblivelse, Gudernes
Herredømme paa Jorden og mytelignende Sagn om
J.’s ældste Historie. Den sidste Del af Nihongi
gengiver Overleveringerne om Sydjapans Hist.
fra 5. Aarh. til Aaret 697. De Dele af disse
Bøger, der behandler de mytiske Tider, er
oversatte og tolkede af L. de Rosny i Histoire des
dynasties divines (Kami-yo-no-maki) (Paris
1884) og i hans Le livre sacré: la Genèse des
Japonais (Paris 1885). Ko-dji-ki er desuden
oversat fl. Gange, bl. a. af L. Meschnikoff:
Extraits du Ko-zi-ki ou Cosmogonie Japonaise
(Genève 1879) og af B. H. Chamberlain: Ko-ji-ki
i Transactions of the Asiatic Society of Japan,
X (1882). Indholdet og Betydningen for
Religionshistorien af disse Bøger er desuden
behandlet bl. a. i E. Satow, The revival of pure
Shinto og i sammes Ancient Japanese Rituals
i Transactions o. s. v., III og IX (1874 og 1881).
af Pfizmaier: »Die Theogonie der Japaner«
[Wien 1864, i Akademiets »Sitzungsberichte«)
o. s. v. Hele Værket er oversat af Aston (Lond.
1896) og af Karl Florenz: »Nihongi oder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
